Alene på sin fødselsdag..

Rosa sidder på gangen med sine høretelefoner i ørene, og tegner i sin yndlings tegne blok. Hun sidder og tegner en piges ansigt, en pige som smiler op til hende. hendes øjne viser glæde og støtte. Hendes lange krøllede hår som ligger ned af ryggen og ned af skulderne. Rosa smiler lidt, men er trist. Det er nemlig hendes fødselsdag, og der er ikke rigtig nogen der ved det her, og hendes familie har ikke en gang skrevet til hende.
Hun bliver ved med tegne videre på pigen, og giver hende nogen kende tegn som hun kan huske.

niroka gik ude på gangen og så til sin store overraskelse at Nelia sad og tegnede en tegning. hun så ikke spor glad ud, slet ikke glad. hun lingte ham selv når ham prøvede at skjule sin sørg. han satte sig ned ved siden af Nelia med et støn. "flot tegning." han studerede den lidt ekstra. den havde faktisk nogle af Nelias træk.

Rosa genkendte stemmen, men ville ikke kigge op for hun græd. hun kunne ikke lide når andre så hende græde. "Tak, det er en tegning af min bedste veninde."

"Hmmm." sagde niroka og lænede sig op af vægen og sagde så: "det er okay at græde." lavede en lyd af et fnys og grinesuk. "selv om man ikke kan lide det." han tog en dyb indånding og sukkede.

Rosa fik lyst til at kigge op på ham, for at se hvordan han havde reageret. men gjorde det ikke. "Det ved jeg, men jeg er stadig ikke meget for det." Hun stoppede med at tegne, og knugede tegningen ind til sig.

han nussede hendes skulder. tog hende så ind til sig og vuggede hende i sine arme. "hvad er det du er så ked af?" han kiggede ned på hende. "jeg ved ikke helt om det er tidspunktet men når du har lyst er der kage hos mig."

Rosa grinte lidt selvom hendes tåre stadig løber ned af kinderne, hun kigger på ham.
"ja tak, jeg er ked fordi det er min fødselsdag, og mine forældre har ikke ringet eller noget. Og jeg kan jo ikke være sammen med min bedste veninde, fordi hun er menneske." Hun sukkede og tørede tårene væk.

Niroka kiggede chokerende på hende. "jamen det er jo forfærdeligt. det er da ikke okay!" han kiggede mere på hende. knugede hende ind til sig og sagde: "tillykke med fødselsdagen rosa, hvor gammel bliver du så?"

Rosa lukkede øjnene og lagde sit hovede ind mod ham.
"Jeg bliver 17." sagde hun og sukkede for ikke at græde igen.
"Og tak Niroka, kan vi ikke gå et andet sted hen, i stedet for at sidde her på gangen?"

"jo selvfølgelig. op på mit værelse, der er også lidt hygge." han løftede ham og hende op og holdt hende stadig ind til sig da de gik.


//lav bare et emne på drengenes værelse.//

Rosa gik med ham, og sagde "Tak Niroka og tak fordi du gider at høre på alt min tristhed." Hun smilede lidt og rystede så på hovedet af sig selv.

laver du et emne i drengenes sovesal?

Oki, kan jeg godt.
Kalder det: Nirokas værelse.