lidt trøst tak.

Elliot stod tavst og en smule ubevælgelig i et stykke tid. Han skulle lige havde tid til at tænke over hvad Andy havde sagt.
"Nej Andy, nej" Sagde han langsomt og rystede på hovedet. Nirokas hulken fik hans bratte opmærksomhed.

niroka snøftede lidt og græd mindre. " ikke noget bestemt Alma. denne gang kan jeg bare true min far med at flå strupen op på ham hvis han rør eller kommer i kontakt med min familie. " niroka slog sig lidt på hoved. så kiggede han på And hvad ville du sige til at din kærstes far har siddet i fængsel to gange?"

"Hvis du ikke snart bliver glad, så får du ingen godnatkysser" sagde andy og så alvorligt på niroka. "Jeg er ligeglad med hvad din familie gør, jeg elsker min nikapusser!" sagde han højt og tydeligt.

niroka blev helt varm inden i og begyndte faktisk at smile. "oka vil i høre hvorfor jeg er så ulykkelig idag?" han kunne ikke lade vær med at lave lidt sjov da han sagde det.

"Ja selvfølgelig vil vi det. Du ved da godt at du kan fortælle os alting her i livet. End selv i døden vil vi være bedste venner" Sagde Elliot opmuntrene og krammede Niroka

niroka fik tårre i øjnene, smilede og krammede igen. han tog en dyb indånding. og sagde: "Okay så begynder jeg. min far slog min mor, lillebror og mig. jeg syntes at jeg burdte gøre noget for min bror, så jeg lavede en aftale med min far om at jeg tog familiens slag, så ingen fik smerte ud over mig. min mor syntes at detvar synd for mig for jeg var kun syv, så hun ringede til politiet og fik ham knaldet. nu er ha så kommet ud igen og er efter min familie og jeg føler at jeg må gøre noget." da han var færdig tog han en indånding igen og kigede på de andre.

Andy nusede niroka i håret for at gøre ham rolig. "Du kan ikke gøre noget ved det så længe du er her. Jeg er ked af det skat, men du får ikke lov at give dig selv problemmer" sagde andy trist.

Niroka smilede trist til ham. "Men der må da være noget at gøre." sagde han og løftede armene op i vejret i opgivese. Han kiggede ned på sine hænder da han havde lagt dem ned i sit skød igen. "Dessuden så er min plan allerede gået halvt igang." sagde han stille. "Jeg mangler kun den sidste del." sluttede han af med og holdt vejret for at høre hvad de andre sagde, men turde ikke kigge på nogen af dem.

Chelina kom gående ned af gangen alene, hun havde Niroka's trøje med, fint lagt sammen i hendes taske... Hun var på vej mod drengenes sovesale, for at aflevere den tilbage til ham og sige tak for lån.. Hun gik lidt i sine egne tanker, da hun hørte nogle stemmer lidt længere nede af gangen og opdagede, da hun var kommet tættere på, at det var Niroka, der sad dér sammen med 3 af hans venner...
Chelina smilte lidt for sig selv og gik hen til dem.. Men hendes smil stivnede da hun så Niroka's ansigt.. *Han har grædt!* Hun mærkede de stik af smerte det gav hende at se ham såden og hun sank sammen foran ham... "Hvad er sket Niroka? Er du oki...? hvad foregår der?" Hun så bekymret på ham og sank noget..
Pludselig blev hun pinligt bevidst om de andres blikke, som hvilede på hende... Hun smilte forsigtigt rundt til dem... "heey.. jeg hedder Chelina" sagde hun lidt genert og smilte til dem.. hun hilste pænt på pigen, der sad på den ene side af Niroka og dernæst på fyren som sad på den anden side.. Hun havde taget om deres underarm, som et rigtigt vampyr håndtryk... Hun vendte opmærksomheden mod fyren, som sad bag Niroka, og smilte venligt, men genret... *Helt sikket kæresten* tænkte hun og tog også hans underarm som hilsen.. "Du må være Niroka's kæreste.. Har hørt en lille... ehm... forelsket fugl synge lidt om dig" Hun løftede brynene af Niroka og blinkede til ham, som i: DAMN, satme godt scoret...
Chelina's smil falmede lidt igen og så bekymret på Niroka... "Er du oki?? hvad foregår der?... " Hun så lidt rundt på de andre og krymmede sig lidt... "Hvis jeg kan gøre noget, hvad som helst, må du endelig sige til..." Hun så indtrængende på Niroka, han skulle vide hun mente det og han ikke skulle tvivle et sekund på det...
"Hvis du ikke vil fortælle mig det, er det helt oki... så bare be mig om at gå igen og så går jeg..." Hun så kun på Niroka da hun sagde det sidste, hun mente det kun var hans beslutning....

Niroka smilede lidt da Celina kom og da hun sagde at han havde fundet en flot fyr og mimede "Tak" til hende. Han tørrede tårende vær og smilede lidt mere trist denne gang.
"Min far er bere ude af fængslet igen Celina." sagde han og trak lidt trist på mode på skuldrene.
Han kiggede ned i hendes hånd. "åhh... jeg ser at jeg får min bluse tilbage og ikke med en eneste blodplet." sagde han og blinkede til hende.
"Celina detter er Alma, Elli og den berømte kæreste Andy." sagde han og pegede på Andy. Han kiggede på de andre og sagde. "Elli, Alma og Andymann dette er Celina, min nye ven."

Chelina smilte smildt igen, klemte blidt Nirokas arm og nikkede som i: det var så lidt...
Chelina lyttede til hvad han sagde og faldte helt bagover på bagenden... hun sukkede... "Århh oki...." Hun så lidt trist på Niroka og ville ønske hun kunne gøre noget for ham...
Hun smilte lidt større da Niroka opdagede hans trøje... "hehe yaa... det utroligt, hvad koldt vand kan gøre mod blod..." hun smilte skævt, rakte ham trøjen og blinkede tilbage...
Chelina smilte rundt til hver af dem, da Niroka nævnte deres navne og nikkede hjem til dem alle... hun var glad for endelig at møde nogle af hans venner og hans berømte kæreste.. hun smilte lidt for dig selv og så så lidt mere alvorligt på Niroka... "Nå.. hvad har du så tænkt dig at gøre ved din far?" hun så lidt rundt på de andre og holdte ubevidst vejret...