ny her??og lidt nervøs:: Asmodaeus

Tid:: der hvor den første time normalt starter
Sted:: fægtnings lokalet
Omgivelser:: det der altid er
Tøj:: skoleuniformen samt et par brune all stars og et læderarmbånd som det ene håndled
______________________________________________________________________________

Will sukkede svagt da han stoppede op foran døren der førte ind til fægtnings lokalet men blev dog ståne og så nervøst på døren*tag dig sammen, du kan godt klar det*tænkte han men sukkede så og så kort rundt de andre elever var ikke komet og det gjorde ham en smule mere tryg så derfor skubbe han døren op og trådte ind i det store rum med vestne som hang på den ene side af vægen og et par kasser med kåre stod på gulvet under vestne ellers var der ikke rigtig andre ting i lokalet,han sukkede svagt før han gik over til vægen hvor kasserne stod og trak forsigtigt en af de mange kåre op og betragte den let, man ku tydligt se at han var alt for tynd da uniformen næsten så for stor ud til ham, han sukke svagt og vendte den forsigtigt i sin hånd han vidste dog et pr ting om fægtning da han havde læst en bog om det og vidste derfor at det krævede en god balance men det havde han nu også samt at han var ret smig og klog så han regnede ikke med at dumpe i dette fag.

Natalie så at der kom en ind. Man kunne se at han troede han var alene. Hun havde stået i mørket. Som altid følte hun sig mest hjemme i mørket. Hun var ret god til at snige sig lydløst. Hun sneg sig ind bag ved ham og sagde "hej". Han vendte sig om hurtigt og overrasket. "Slap af det er bare mig" sagde hun roligt. "Okay du ved jo ikke rigtig hvem jeg er" Sagde hun og begyndte at lette den anspændte stemning. "Jeg hedder Nattalie. Hvad hedder du" smilte hun venligt. Man skulle være glad hvis man fik et venligt smil af hende. Hun lavede næsten kun onde blikke og hånlige smil. Hun var meget ligefrem om sin meninger. "Men hvad har du egentlig gang i" spurgte hun og så spørende på ham. Så fik hun igen det hånlige smil på læben som hun plejede. Man kunne se at han var genert og når hun sendte sit hånlige smil kiggede han ned i jorden.