Begyndelsen

Han kunne ikke undgå at smile, da han så den unge miss Parker skynde sig over i sit hjørne, som en forskræmt mus der ventede på fri bane til at kravle tilbage i sit hul.
Mon ikke lidt selskab kunne muntre hende op?
Han gik derfor over til hende, med en tallerken i den ene hånd, og det dampende krus i den anden.
''Godmorgen Miss Parker.'' sagde han roligt, med en fløjlsblød stemme, inden han satte sig overfor hende. Has tallerken bestod af en skive brød, med ost på - den neutrale, milde ost som de fleste elever godt kunne spise uden at kvalmen steg i deres hals - et æble og en skål med noget der kunne have mindet om havregrød - hvis det ikke havde været rødt.
Det dampende krus blev stratetisk placeret så hun ikke kunne se indholdet. Hun ville måske ikke på dette tidspunkt godtage hans trang og behov for blod.

''Jeg kan gætte mig til, at De fandt Deres værelse?'' spurgte han med et smil, men inden hun fik lov til at svare, forsatte han blot.
''Jeg kan også se, at søvnen ikke er kommet nemt til Dem?'' en bekymret rynke optrådte i hans pande.
Hans uglede hår, og hans løse jeans der hang om hofterne på ham, måtte gøre et eller andet ved de andre piger på skolen. Normalt var han vant til at der et ar gange om ugen var nogle der lavede jokes med ham, og hans navn. Men siden han droppede at knappe skjorten overhovedet, havde ingen nævnt ham med en stavelse i forbindelse med noget skidt.

Nu, derimod, gik han altid med skjorten åben. Morgenmad med miss Parker, var derfor ikke en undtagelse.

Emilly sad i sin egen verden med sin mad, da hun hørte en velkendt stemme. Den eneste stemme hun kunne genkende her. Et lille, forsigtigt smil plantede sig på hendes læber, da hun kiggede op og så Christian fra i går. Det gjorde hende glad og en lille smule forfjamsket, da han gerne ville sidde ved hende her til morgen.
Det var først, da han havde sat sig ned overfor hende, at hun lod mærke til, at han ikke havde knappet sin skjorte. Om det var med vilje eller ej, anede hun ikke.
Med brændende kinder undgik hun hans blik, imens hun mumlede: "Godmorgen."

Da han kommenterede hendes søvn; eller mangel på det samme, sukkede hun indvendigt. Hun havde undgået at kigge sig selv i spejlet, før hun dragede ned til morgenmad, men at hun lignede noget, der var løgn, kunne hun ikke benægte.

"Ja, jeg havde lidt svært ved at sove," svarede hun genert. "Min hoved var ret kaotisk." Hun smilede svagt.

Han smilede lidt over hendes åbenlyse reaktion på hans overkrop.
Den var ikke den flotteste, men han måtte da indrømme at have en vampyrs krop ikke var noget der gik ham på.
''Et kaotisk hoved kan kureres med mange ting. Terapeutisk, ville jeg måske foreslå at De fik nogle af de aflåste og uforløste følelser ud af systemet.''
Han vidste godt at han ikke var i position til at belære hende om følelser - trods alt, fik hun ikke hans at se.

''Miss Parker, jeg undskylder for min uhøflige udspørgen om Deres privatliv. Ønsker De at jeg skal holde inde, så sig endelig til.'' han tog en tår af krusets indhold - og efterlod et spor af blodpå hele hans overlæbe.
Han havde ikke selv bemærket det.
Med et roligt, dog charmerende smil tog han en ordenlig bid af sin ostemad, inden han ganske roligt så rundt.

Hun rynkede lidt på brynene over hans "foreslag". Det forvirrede hende en smule, men hun holdt inde i frygt for at virke dum eller uintelligent.

"N-nej, det er fint," forsikrede hun ham med et smil hvorefter hun forsatte morgenmaden i stilhed. Hun blev pinligt berørt, men prøvede at tænke på noget andet.
Emnet endte med at blive dagens lektioner. På hendes værelse havde hun nemlig også fundet sit skema. Dagens første lektion var musik. Hun havde absolut ingen musikalske færdigheder. Næste var psykologi. Det var heller ikke noget, hun vidste noget som helst om. Næste var spansk. Hun havde valgt at tage fransk i stedet for. Efter frokost ridning. Hun var bange for heste og havde aldrig siddet på sådan en før. At sige hun var nervøs var en underdrivelse.