Suk.. Lektier - Scorpius

Tid: Midt på natten eller rettere dagen for dem
Vejr: Stjerneklart og lunt
Sted: Udenfor
Omgivelser: Nogle elever, som sidder på græsset og snakker, og en del elever som går forbi
Tøj: Skoleuniform
______________________________________________________________________________

På muren, som skilte græsarealet og gangen fra hinanden, sad en rødhåret, lyshudet pige. Håret var en smule bølget, men ellers ret glat og hang løst ned af ryggen på hende. Det gik hende ca. til midt på ryggen. På sig havde hun sin skoleuniform. Et par mørkegrønne strømpebusker, en sort låkort nederdel, en sort kashmir cardigan og en mørkegrøn tanktop inden under. På fødderne et par godt slidte, kort, sorte Allstars. Hun nægtede at smide dem ud, for hun havde fået dem i en fødselsadagsgave af sine forældre og lillebror. Desuden gik hun kun i Allstars. Medmindre hun skulle til et fint arrengement. Så kunne hun godt klemme sig ned i et par højhælede. Men helst ikke.
Hun sukkede lydløst og lod en hånd løbe igennem det ildrøde, lange, bløde hår. Så op og smilede forsigtigt til nogle elever der gik forbi hende. de løftede en hånd til hilsen og det samme gjorde hun. De gik vist i hendes fægte eller poesiklasse. Hun kunne ikke helt holde styr på det. Hun havde jo kun gået der lidt over en uge, så alt var stadig temmelig nyt. Dog føltes alt også rart, hyggeligt og velkendt. Selvfølgelig savnede hun at være derhjemme, men Nattens hus var skam også et rart og trygt sted at være.
Hun rystede smilende på hovedet og vendte sin opmærksomhed mod bogen, så lå i hendes skød, sammen med et noteshæfte. Bogen var spansk og det samme var noterne. Det der frustrede hende var sproget. Godt nok var hun temmelig god til det, men hun havde også altid kæmpet lidt med det på trods af at hendes forældre talte det ganske godt. Så kort længselsfuld hen på den slidte guitar, som lå overfor hende. Så vendte hun tilbage til bogen og noterne.

scorpius kom gående ud. han kiggede ned i jorden som han altid gjorde. han satte sig op ad muren. han havde spænet væk fra gangende uden at vide hvor hen. han var træt af alt lige nu. han havde ellers lige fået nogle venner. og var nu ligepludselig vampyr. eller i hvertfald på vej til det. det var svært at forstå ordenligt. det var ikke ligefrem fordi han græd eller noget han havde bare brug for lige at kople af lidt. nogel personer snakkede lidt i krogene. nogle snakkede enda højlydt om hans tøj. det kunne man høre på selve ordene. der var ikek amnge der forstod hans stil. han havde en halv tæt sidende bluse på med metal spænder. nogle bukser der machede og nogle store læder støvler.

Ud af øjenkrogen havde Jameelah set en dreng komme gående. Det var ikke så usædavnligt. Der var en del drenge på skolen, men ham her var anderledes. Ikke bare sådan almindelig anderledes med briller eller mærkelig hårfarve osv. Nej, han havde en ret.. anderledes stil end man var vant til på skolen. Eller det vidste hun ikke noget om. Det var noget hun gik ud fra pga. af de andre elevers reaktion på ham. Og ud fra hans kropssprog og ansigtsudtryk, var han helt sikkert helt ny på skolen. Nok ankommet inden for de sidste to døgn eller noget i den stil. Sådan så han i hvert fald ud.
Men egentlig forstod hun ikke hvorfor både han og de andre reagerede sådan. Det var okay at være ny. Faktisk kunne man vende det til sin egen fordel. Hvis man havde haft en rolle på sin gamle skole, som man ikke havde kunne lide, kunne man altid lave om på det et nyt sted. Hun havde fx. været cheerleaderne og sportidioternes yndlingsoffer, fordi hun af natur var utrolig klodset. De havde bare gjort det endnu være og fået hele skolen til at grine. Her var hun blevet den altid glade pige, som de fleste ville være venner med. Og hvorfor reagerede folk sådan på hans tøj? Hvis man så objektivt på det, så var det jo egentlig meget sejt.
Hun drejede hovedet og så hen på ham. Faktisk sad han ikke så langt fra hende. "Lo sentimos, pero hay algo mal?" spurgte hun på spansk. Det betød; Undskyld, men er der noget galt? Hun regnede med at han godt kunne spansk, ellers kunne han jo bare spørge hvad hun havde sagt.
Hun smilede venligt til ham og hendes mørkeøjne, var glade og nysgerrige.

scorpius hørte et spørgsmål. spansk var det vidst. ikke lige hans stærke side. men han kunne da nogenlunde forstå det. han var dog ikke sikker på om det var til ham så han ventede et par sekunder. da der ikke var nogen andre der svarede kiggede han i retning af stemmen og fik øje på en pige der sad på bænken og kiggede på ham "nej ikke noget specielt. skal bare lige vænne mig til det her" han kiggede hurtigt op omkring sig. der var ikke mange tilbage. heller ingen af dem der gjorde nar ad hans tøjstil. heller ikke ligefrem fordi det gjorde ham ked af det eller noget han var bare træt af at høre på deres pis. han kiggede tilbage til pigen og tvang sig selv til at smile. selvom om hans dybblå øjne ikke smilede med.

Jameelah smilede lidt, da han ikke svarede hende på spansk. Måske gad han ikke eller også så var han ikke så skarp til spansk lige som hende selv. Hun vidste ikke om hun havde sagt det rigtig, men han havde da forstået hvad hun mente, og det var vel det vigtigeste. Bare man blev forstået, så skulle alt nok gå. Det troede hun i hvert fald. Og hvis man bare blev forstået så kunne folk jo heller ikke misforstå en. Så vidste de jo hvad man ville eller fortalte dem.
Hun lukkede sin bog sammen om hæftet og rejste sig op. Rettede lidt på den sorte, lårkorte nederdel og gik hen til drengen. Satte sig ned ved siden af ham og lagde bøgerne ved siden af sig. For hende så det ud, som om han kunne trænge til lidt selskab. Og hun ville gerne snakke med ham, og så havde hun også en undskyldning, for ikke at lave sit spansk. To fluer med et smæk, kunne man vel sige. Men af de to ting, så ville hun oprigtigt gerne snakke med ham. Hun nød at snakke med alle. Det kunne være lærerigt og så lærte hun også at kommunikere med forskellige typer mennesker. Selv syntes hun, at hun var blevet ret god til at læse mennesker. Poptøserne behøvedes ikke altid være tomhjernede - faktisk var en del af dem hun havde snakket med utrolig intelligente. Og det modsatte om punkerne, gotherne og emoerne. Dem ville hun tro var nogle helt vildt kloge og dybe mennesker. Tit havde de været det totalt modsatte nemlig, tomhjernede, egoistiske og totalt overfladiske.
Jameelah smilede glad til ham. Smilet var ægte. Det nåede hendes øjne og fik dem til at skinne. Folk sagde altid at hun bar sine følelser udenpå. Man kunne altid se hvilket humør hun var i, bare ved at kigge hende i øjnene. De løj aldrig. Måske løj ansigtet lidt, men det kunne hendes øjne ikke. "Her er dejligt. Godt nok, ser det ud som om folk dømmer dig, men når de lige får snakket lidt med sig, så blir' de vilde med dig" sagde hun bestemt, altid så optimistisk, som hun var.

scorpius kunne ikke lade være med at smile lidt. denne gang mere rigtigt "det kan du jo have ret i" sagde han og kiggede på hende. "sååå. hvem er du så?. jeg er scorpius. er lige kommet idag" han lagde mærke til hendes spansk bøger. han havde lige håbett han var sluppet fra det men det var næsten overalt for tiden. han havde aldrig rigtig kunne li spansk ikke selve sproget eller sådan noget. men han kunne bare ikke fatte det. det kunne ikke sætte sig ordenligt fat. lidt ligesom matematik.
der gik nogle forbi og vinkede til dem. han vinkede nervøst tilbage men de kiggede væk før han nåede det "der er da nogle herude der er venlige sagde han. så gætter på du har ret i hvad du siger" sagde han og kiggede igen på pigen.

"Det er jeg sikker på" sagde hun og blinkede med det ene øje. De nærmest strålede om kap. Hun kunne godt lide ham. Altså på sådan en venne måde. Han virkede ret flink, måske bare lidt usikker, ligesom hun selv havde været. Klodset, usikker og dødbange for om nogen, ville stemple hende som den rødhårede, klodsede freak der var utrolig naiv. Det var der heldigvis ingen der havde gjort. Endnu. Hun var blevet taget i mod med åbne arme og smil. Det lod til at folk godt kunne lide hende, og det var hun glad for. Hvis hun skulle gå på endnu en skole hvor hun var blevet mobbet, havde hun nok foretrukket ikke at blive mærket. Men nu var hun helt okay med det. Okay, det var stadig lidt mærkeligt at se mærket i sin pande, men nu var det en del af hende, Og desuden kunne hun altid dække det til med dækcreme.
Hun greb fat om hans underarm, den traditionelle vampyrhilsen, som hun var blevet ret vant til selvom hun kun havde været i Nattens Hus i lidt over en uge. "Jeg er Jameelah Murphy og jeg har været her lidt over en uge" præsenterede hun sig selv og smilede glad. Hele hendes ansigt lyste automatisk op, når hun smilte, så det lignede tit at hun nærmest havde vundet flere milioner i lotto. Sådan syntes hun selv at hun så ud. Men hun kunne godt lide sit smil. Det var pænt, og så syntes hun selv at hun havde pæne tænder. Selvom hun elskede alt usundt, så havde ikke fået særlig meget derhjemme pga. af at hendes forældre var lidt af nogle helsefreaks. Men hun havde da fået et par pizzaer eller hotdogs et par gange om ugen, når hendes forældre ikke vidste det. Ikke fordi de havde noget imod det, men de ville helst ikke have det. Og det var vel egentlig fint nok. De ville jo bare gerne have, at hun var sund.
"Er Scorpius dit helt nye navn, eller hed du også det før det her?" spurgte hun nysgerrigt og pegede på sit eget mærke.

scorpius havde godt set andre gøre det mod hindanden så gjorde det samme tilbage. han var sådan begyndt at regne ud det var en hilsen af en slags "nej det er ikke mit rigtige navn. det er det latinske navn for skorpion. er nemlig selv skorpion og har altid været stolt over det. og elsker latisnk. selvom jeg ikke har lært det ordenligt mener jeg det er et fedt sprog" han smilede. han begyndte at snakke en del. det gjorde han altid når han var rolig. medmindre han havde en grund til ikke at gøre det eller bare stenede på det tidspunkt. han rejste sig op lige for at bevæge benenene. de knækkede. altså. de lavede lyden og det var det hele. det gjorde de altid. han satte sgi ned igen og kiggede på jameelah. "hvad med dit navn er det også nyt eller?"

Jameelah lyttede opmærksomt og interesseret til det han fortalte. Han havde taget navn efter sit stjernetegn, så vidt hun forstod. Skorpion. Hun studerede ham, mens han talte. Egentlig syntes hun at navnet passede ret godt til ham. Det virkede ikke som om han ville tilpasse sig, og det kunne hun godt lide. Men han virkede også udadvendt, hvilket var en ting hun også godt kunne lide. Egentlig kunne hun bare godt lide, når folk snakkede til hende. Så plejede hun altid at kunne få en samtale i gang med dem, om stort set hvad som helst. Nok mest hvad de drejede samtalen ind på, men det gjorde hende ikke noget. Hun havde erfaret at folk elskede at snakke om dem selv, inklusiv hende selv. Men noget hun bedre kunne lide, var at høre om andre. Det var en slags hobby hun havde.
"Jameelah betyder smuk, har min bedstefar fortalt mig.. Mine forældre gav mig navnet, fordi de var helt vilde med arabiske navne på det tidspunkt" fortalte hun og lo lidt. Hendes navn var måske ikke et normalt amerikansk eller engelsk navn, men hun kunne godt lide det, for det var specielt og unikt. Og et eller andet sted, syntes hun vel også at det passede meget godt. Hun kunne godt lide sit udseende og så sig selv som smuk. Klodsetheden ødelagde det bare lidt. "Og mit efternavn betyder noget i retning af hav eller kriger.. Så jeg hedder vel egentlig smukt hav eller smuk kriger" sagde hun med et skuldertræk og et smil. Nu da han havde fortalt om sit navn, så ville hun også gerne fortælle lidt om sit. Hun var stolt af det. Jameelah Murphy. Det lød ret sejt i hendes øre.
"Men Jammelah Murphy er også mit tidligere navn. Jeg vil gerne fortsætte med at hedde det"

scorpius lyttede efter og tænkte over navnet. han var sikker på han kunne huske det nu selvom han havde en hukommelse som en si. "det er da også et flot navn" sagde han og smilede lidt. han kunne godt li jameelah. som en ven men statig væk. han kiggede sig omkring der var faktisk ikke flere herude. kun nogle få ovre på den anden side. han fik øje på en quitar på bænken og rejste sig langsomt op "er det din quitar der ligger der?" spurgte han. han håbede lidt på det. han elskede instrumenter. ikke ligefrem fordi han var den bedste til det men ville da gerne lære det i hvertfald.





//sorry kreaen døde lige ^^//

Jameelahs nærmest hvide kinder, blev svagt rosa. "Tak" mumlede hun forlegent. Hun var ikke særlig god til at tage i mod komplimenter. Hun kunne godt lide at give dem selv, men kunne slet ikke finde ud af hvordan hun skulle reagere når folk gav hende komplimenter. Normalt blev hun pinlig berørt eller også benægtede hun. Men det var tit nemmere bare at sige tak, og så hurtigt komme videre. "Dit navn er også flot" sagde hun ærligt og smilede venligt til ham. Hun syntes bedre og bedre om ham. De skulle nok kunne blive gode venner. Hvis han da ville være ven med hende. Det afhang ligesom af ham. Hun ville være venner med de fleste, som behandlede hende og andre godt, men de skulle jo helst også ville være ven med hende, ellers fungerede det jo ikke rigtig. Så ville hun nok blive set på som en stalkker.
Hun nikkede og rejste sig lynhurtigt på, af angst for at han ville gå over at røre den. Hun var ret øm på det punkt. Andre personer end hende eller hendes bedstefar måtte helst ikke røre den. Hun havde fået den af ham og passede på den med sit liv. Hvis den nogensinde ødelagde, ville hun personligt tage alt skylden eller måske gå helt amok, på den person som havde ødelagt den. Også hvis det var hende selv. "Ja, jeg har fået den af min bedstefar" fortalte hun, og nervøsiteten kunne både høres i hendes stemme og ses på hende. Hun gned sine hænder, for ikke straks at løbe hen og holde den bag sig.

//Min er også ved at ebbe lidt ud xD//

scorpius kunne godt høre og se på jameelah at hun var lidt nervøs. han regnede selv ud at hun helst ikke ville have nogen rørte den så han satte sig bare ned ved siden af den "tak" sagde han i forhold til det med navnene "er du god til at spille på den?" spurgte han og kiggede op på hende igen. han rejste sig op igen. han vidste hvad han ville gøre. han vidste også at han ikke kunne lade være. det var en vane. han smilte til hende. gik hen til hende og gav hende et stort kram. "sorry en gammel vane. krammer altid mine venner" sagde han og gav hurtigt slip igen og kiggede ned. han hadedet den vane. men nød det imens det varede. han mente personligt at de var venner som sådan. det mente han i hvertfald. og ville gerne være venner med hende. men ville hun???



//siger du og skriver 3 gange så meget som mmig XD //

Jameelah gik hen og stilte sig ved siden af guitaren. Kærtegnede den forsigtigt med fingrene, som om den ville gå i stykker ved den mindste bevægelse. Den var da også godt slidt og der sad en del forskellige klistermærker på, men det gjorde den bare endnu mere personlig og fantastisk for hende. Hun elskede den virkelig. At hun havde fået den af sin bedstefar, gjorde det endnu bedre. De havde det godt sammen. Ligesom resten af familien, havde han heller ikke noget imod at hans ældste barnebarn, var på vej til at blive en vampyr. Han var nærmest stolt af det. Ligesom hende, syntes han det var fantastisk at hun kunne leve så længe, som vampyre gjorde. Så ville hun kunne gøre en forskel for andre mennesker i meget længere tid end et menneske kunne. Hun ville gerne hjælpe andre. Det var hendes drøm
Hun trak på skulderne. "Jeg er vel ok.. Jeg er nok bedre til klaver og saxofon" indrømmede hun med et smil. De tre instrumenter var det eneste hun kunne spille, men hun behøvede heller ikke at kunne spille på mere. Selvom det kunne være ret fedt at lære trommer og violin. Men violin virkede bare så uhyggeligt svært, at hun ikke rigtig gad. Måske hun skulle prøve det en dag? Det kunne være ret fedt.
Da han krammede hende, krammede hun per automatik også ham. "Det gør ikke noget" sagde hun og smilede glad til ham.

//Njaah, jeg vil sige det var dobbelt så meget, ikke tre gange xD//

scorpius smilede. "så er du min første ven her. jeg er meget beæret" sagde han og grinte lidt "personeligt kan jeg ikke spile noget som sådan. vil gerne lære det og sådan. skriver for det meste. eller læser. vil gerne lære at skrive digte og den slags. men er bedre til at læse end skrive" han holdte en kort pause "skal vi. eller du enlig ikke noget nu. der er ingen herude?" han lagde efterhånden mærke til at der ikke engang var nogen der gik i den anden ende mere. de var alle væk. hvad nu hvis der var time eller sådan noget. på den anden side vidste han ikke så meget endnu. så ville spørge først. måske skulle de bare spise eller også ville de bare noget andet i stedet for at stå herude og stene med vennerne.



//du kan have ret. min hjerne er slået fra så hvem ved xD//

Jameelah lo. "Det samme er jeg" sagde hun og smilede stort. Fedt, hun havde fået en ny ven! Det gjorde hende altid vildt glad. Mest fordi hun elskede at få nye venner, men også fordi hun ikke havde haft ret mange på sin gamle skole. Faktisk kunne hendes venner på den gamle skole, nemt tælles på en hånd. Hun havde vel haft omkring 3-5 venner i alt. Og det inkluderede også dem, som hun bare sådan lige hilste på når hun skulle til time. Altså ikke særlig mange. Men hun havde heller ikke passet ind på sin gamle skole. Det gjorde hun her.
Hun trak på skulderne. "Altså, jeg burde faktisk lave spansk" indrømmede hun og skævede hen til sin bog, som stadig lå henne, hvor de før havde siddet. Det gjorde dog ikke så meget den lå der. Ingen turde alligevel stjæle den. Lærerne ville vide det nærmest med det samme. Det havde hun på fornemmelsen. "De andre er nok i gang med at lave lektier, eller til forskellige aktiviteter" beroligede hun ham. Det var normalt, at de andre ynglinge forsvandt på det her tidspunkt. Nogle skulle have time, men en del havde faktisk fritime.

//Undskyld, hvis svaret ikke blev så langt, men når man er syg, så har man ikke særlig meget krea ^^//

scorpius smilede. han havde fået sin første ven på skolen i løbet af meget kort tid. "jammen du kan da bare lave det. lad ikke mig bremse dig i at lave dine fag. tænkte enlig på. har du en værelses kammerat?" han ville gerne vide det eftersom han ikke selv havde nogen endnu og gerne ville vide hvordan den slags fungerede. om det var noget man selv valgte eller om det var noget lærene valgte. han håbede i ihvertfald at det var en han kunne enes med. "jeg tænkte på. i forhold til bøsser og den slags. hvad siger skolen om det?"


//jeg er bare ikke god til at skrive lange ting på det sidste. håber snart du bliver rask igen. og den var da lang nok i forhold til min//

Jameelah rystede smilende på hovedet. "Nej, jeg snakker jo med dig! Desuden har min far lavet af hjælpe mig over Skype inden jeg skal sove" forklarede hun og smilede. Hendes far var god til spansk og underviste også i det på en high school i New York. Det var en privatskole, for nogle af de rige i byen. Godt nok, måske ikke det job han allerhelst ville have haft, men han kunne meget godt lide det og så gav det gode penge. "Jeg har en værelseskammerat, Dale.. Eller hun hedder rigtig Daliah, jeg kalder hende bare Dale.. Jeg tror Clary eller de andre lærere tilfældigt vælger hvem man kommer til at dele værelse med" sagde hun med et skuldertræk og smilede.
Hun tænkte sig lidt om. "Det tror jeg ikke der er nogen regler om. Man har lov til at have den seksualitet man nu har. Fx. så er jeg biseksuel" forklarede hun.

//Det er ok, har også haft sådan nogle perioder.. De er vildt irriterende -.-//

"fedt at du kan få din far til at hjælpe dig... håber dog statig væk at det en jeg kan holde ud. det er vel ikke sådan at det er pige og dreng. kun. dreng dreng. pige pige... er du. tjaa. den slags er godt at vide. bare så vi er helt sikre er jeg hetero" han smilede lidt. svarede på tingene i forhold til hvad der blev sagt og hørte bare efter som han plejede. han tænkte over tingende da han blev forstyret over en basken. det var en flagermus. han holdt øje med den indtil den forsvandt "hvordan så med dyr og den slags. og hvilke kan du li" han elskede selv dyr. alle former for dem. undtagen ederkopper. dem kunne han bare ikke klare. han havde araknoforbi. men hvem ved. efter han blev vampyr kunne det jo være at han ikke havde det mere og så kunne han måske presse sig selv til ikke at hade dem "tænkte enlig på. ved du om der er nogle herude der er åbenlyst vagetarere?"



//kender det godt. det sker hele tiden for mig xD//

"Værelserne er fordelt sådan at det er pige-pige, dreng-dreng.. Jeg tror ikke de deler værelserne op efter seksualitet, så du kan sagtens komme til at dele værelse med en homoseksuel eller bi" sagde hun med et skuldertræk. Hun hadede at skulle diskutere seksualitet. Hun forstod ikke hvad det var hetroseksuelle drenge, havde imod homoseksuelle drenge.. Og hvorfor de hetroseksuelle troede at de homoseksuelle piger, bare kyssede for sjov. Flere gange havde hun hørt hetroseksuelle drenge, spørge to af hendes veninder, som var lesbiske, om de måtte være med når de kyssede. Egentlig syntes hun at det var de hetroseksuelle som var de mest platte. De kunne jo ikke klare, at andre tændte på andet end det modsatte køn.
"Der er en masse katte på skolen, som kommer og går som de vil. Det kan være en af kattene vælger dig" sagde hun med et smil. "Og jeg elsker faktisk katte" indrømmede hun. Gentagende gange havde hun plaget sine forældre om at de kunne få en kat, men det måtte hun ikke pga. af de at de boede inde i byen og katten så ville blive kørt ned eller skulle leve indenfor hele sit liv.
"Man kan vel sige, vi alle er vegetare.. Der bliver kun serveret sundt mad og altid salat"

"jeg håber faktisk at det bliver en homoseksuel eller biseksuel. det er en af de drenge former jeg bedst kan lide. nok mest biseksuel men statig væk. de tænker ikke så meget over musklerne som mange andre gør" det var noget af det han hadedet aller mest det var det med dem der tror det hele handler om muskler. selv også fordi han ikke ligefrem var den stærkeste af udsende.
"jeg ville virkelig gerne have at en kat valgte mig. den del har jeg som sådan forstået. det de rmed at katte vælger en og ikke omvendt. men ud over det elsker jeg alle former for dyr. især øgler og krybdyr" det var en af de ting hvor han vidste hvad han snakkede om det var om dyr. han kunne nogle sære fakts omkring dem. især om hajer.
"jeg mente mere sådan. fuldt ud vegetare. du ved. ingen kød. måske enda en enkelt veganer kunne være fedt. så er jeg ikke den eneste" det var endnu en af hans ting. han var nemlig selv veganer og spiste aldrig kød eller æg eller noget der var forkert fremstillet fra dyr.

"Du må vendte og se.. Jeg tror min værelseskammerat har samme seksualitet som mig, men jeg er ikke sikker" sagde hun med et smil. Egentlig var hun ligeglad med hvilken seksualitet som Daliah havde. De fungerede godt sammen og det var det vigtigeste for hende.
"Jeg vil også gerne have at en kat valgte mig.. Sejt!" lo hun. Faktisk var hun ikke så vild med øgler og krybdyr, men hun havde respekt for folk som godt kunne lide dem. Det var da sejt, de kunne lide sådan noget. Det var dejligt med lidt afveksling fra mennesker som skreg hver gang de så en edderkop.
Hun rystede på hovedet. "Jeg kender ingen"

"tjaa. det værste er jo at detblir en mega pop dreng så ender det sq med et mord" grinte han og var temmelig sikker på at drengen ville dræbe ham efter et stykke tid.
"men når en kat så har valgt en. såå. bor den sammen med en og går når den vil ikk?" spurgte han.
"øv. men det kan da være der kommer en hvem ved" sagde han og smilede. han håbede ihvertfald der ville komme en ud over ham. ellers ville det blive kedleigt i længen hvis han ikke ahvde noget at diskutere de ting med.

"Arrh, mon dog? Min mentor og jeg fx. er totale modsætninger, men nu kommer vi ret godt ud af det med hinanden" fortalte hun med et smil. Hendes og Asmodaeus var kommet rigtig skævt ind på hinanden, men nu kunne de sagtens være i samme rum uden at have lyst til at banke den anden. Eller nok mere Asmodaeus. Han havde jo en stor fordel i at hun hverken kunne forsvare sig og var mega klodset. Men han ville nok ikke tæve hende endnu. Det håbede hun i hvert fald.
"Den bestemmer selv. Det er vigtigt at huske, den har valgt dig, ikke omvendt. Den ejer dig på en måde faktisk" svarede hun. Det kunne være en smule forvirrende at finde ud af, men når man først lige fik styr på det, så glemte man det ikke. Fx. så rørte man ikke andres katte medmindre katten viste at man godt måtte og man gerne måtte for personen, som katten havde valgt. Og man kælede ikke med de katte som rendte rund tpå skolen.
"Der er sikkert mange vegetare her på skolen"

"tjaa. det kan du jo have ret i. jeg har jo også lært at være sammen med min søster selvom jeg ikke kan forstå hende" sagde han grinene og tænkte på hvor mange gange de havde skæntes og hvor mange gange de var blevet gode venner igen et par sekunder efter.
"det gir også mening eftersom det er dem der vælger ejer som sådan kan man jo heller ikke bare tillade sig at gå hen og kæle med dem hvis de ikke selv gider at have det" han tænkte lidt over det. det ga meget mening "og selvfølgelig heller ikke hvis personen ikke gider have det det må man respektere"

"Delte i værelse?" spurgte hun nysgerrigt. Hun havde aldrig selv skulle dele værelse med nogen, bort set fra nu selvfølgelig. Hendes familie boede i en fire værelses lejlighed, der var rimelig stor. Derfor havde hendes lillebror, forældre og hende selv kunne få et værelse hver. Men hun havde ingen problemer med at skulle dele. Det var fint nok og også ret hyggeligt, for man havde jo altid en at snakke med.
Hun nikkede. "Jeg tror ikke jeg ville have noget problem med at folk rørte min kat, så længe den bare havde givet dem lov, selvfølgelig" sagde hun med et smil.