sangen om det tidligere liv

"Sejt nok, jeg synes ikke jeg er så god til at finde på dansetrin, men jeg god til at udføre dem, og lærer dem hurtig," det var en af grundene på at hun var begyndt at danse, hun synes det havde været nemt at lære, og der var altid noget nyt hun kunne lære.

"Sejt nok, så er det nemt at samarbejde hvis det er" grinede hun. "Hvor kommer du egentlig fra?" Spurgte hun og så nysgerrigt på Mira.

"Jeg kommer fra LA men vi flyttede til Tulsa inden jeg blev mærket. Hvad med dig, hvor kommer du fra?"

"Cool jeg har også boet i LA indtil vi var på ferie her i Tulsa og pludselig blev mærket" sagde hun og grinede "Men jeg er født i Tennesse og har boet der til jeg var 7 år" Hun smilede til Mira. Det undrede hende lidt at de ikke havde set hinanden før, men okay, det er jo en temmelig stor by.

"Sejt jeg blev født i Califonien, men det var ikke i LA. Vi flyttede til LA da jeg var 3 år gammel. Men storby livet virkede ikke for mine forældre, så vi flytte til Tulsa for 2 månder siden, og så blev jeg mærket, og så måtte jeg jo flytte ind på nattens hus." Det var lidt underligt at nu kendte en fra sin hjemby, for hun havde ikke haft så mange venner tilbage i LA og de få hun havde haft var hun flyttet fra.

"hmm jeg kunne ellers godt lide LA" grinede hun. "Men jeg kan nu bedre lide Tennessee, det er rigtig country-agtig og det elsker jeg, samtidig med at jeg elsker storbyer på en måde" hun grinede igen. "Jeg er lidt sær kan du vel hører?"

"jeg kunne også godt lide LA, men jeg var meget trist den sidste måned vi boede i LA, jeg var helt ved siden af mig selv, så mine forældre kunne ikke kende mig, de valgte at flytte fordi de håbede det hjalp, hvilke jeg vil sige det gjorde."

Katy smilede "Det er da rigtig godt" Hun kiggede rundt omkring og så på Mira igen. "Hvor gammel er du forresten?" spurgte hun pludseligt. Hun sad og kiggede, ventende på et svar, fra Mira, mens hun smilede imødekommende.

"Jeg er 15 år gammel, hvad med dig?" Hun kikkede på hende med et undersøgende blik. Hun kikkede rundt i lokalet, de var helt alene, men det var vel fint nok.

"Jeg er 17 år" sagde hun og smilede. "Det er lidt irreterende at blive mærket ikke engang et år før man kan flytte hjemmefra" grinede hun. Hun blev jo nødt til at blive boende her indtil hun var blevet vampyr.

"Jeg synes bare det er underligt, jeg var næsten lige kommet til en ny by og et nyt liv, og så bliver jeg mærket, det var i hvertfal en meget mærkeligt føelses."

"Det kan jeg godt se" sagde hun stille. "Jeg har det faktisk lidt på samme måde, jeg var på ferie her i tulsa da jeg blev mærket, det er nogle lidt underlige tidspunkter at man bliver mærket syntes jeg."

"Tja, vi vælger ikke hvad der skal ske med os men hvordan vi vil se det, jeg tro jeg trængte til en ny start, hvor nogle vil sige det hele bare er lort, men det kommer jo an på hvordan man ser på det." Hun smillede til Katy.

"Undskyld jeg var så længe om at svare"

Katy fnisede lidt, men forstod hende udemærket og det var jo sandt nok det hun sagde. "Ja det må jeg give dig ret i" sagde hun og gav Mira et venligt skub på skulderen. "Jeg har ærligt talt overhovedet ikke noget i mod at være her. Jeg elsker det her sted jeg føler mig.." Hun ledte efter ordene. "Jeg føler mig så fri" sagde hun fuldstændig afslappet og med et lille grin.


//det gør skam ikke noget, jeg har selv været lidt lang tid om at svare//

"Jeg er bare glad for at jeg fik en ny start, og at jeg ikke har mine forældre rendene i hældende på mig mere, det havde jeg meget før jeg blev mærket, lidt ireterende i længden." Hun smilede glad til Katy, det var på en eller anden måde dejligt bare at får snakket ud om det.

Katy fnisede lidt "Kan jeg godt forstå" sagde hun med et smil på læben. "Det er irreterende når forældre render i hælene på en" Katy grinede lidt. "Det skete godt nok ikke så tit for mig, men det skete da engang i mellem"

Mira smilede "heldige dig, jeg havde mange skænderriger med mine forældre, mest med min mor, hun vil hele tiden bestemme over mit liv." Hun smilede for sig selv, det var heldigvis gamle tider nu havde hun startet et nyt liv med nye venner.

Katy smilede skævt "Ej, hvor irreterende" sagde hun "så må det da vel være rart at komme væk fra hende?" Sagde hun.

*undskyld jeg var så længe om at svare min computer har været nede*

"Ja det er dejligt nok så kan jeg få lov til at starte på en ny, hvor jeg bare kan få lov til at være mig, og ikke have en til at rende rundt over hovedet over mig." Hun smilede lidt for sig selv. Hun havde fået det bedre efter hun var kommet væk fra det som hun havde kendt. Hun lærte en masse at kende som kunne lide hende for den som hun var.

"Det gør ikke noget jeg har selv været meget væk siden jeg har været væk hele sommeren"

Katy smilede til hende, "Det er jo klart nok, jeg ville heller ikke kunne holde ud at være oppe og skændtes så tit med min mor," svarede hun, "det er jo helt vildt trist at skændtes"