sangen om det tidligere liv

Tid: Nat
Sted: Dramalokale
Omgivelse: 3 vægge og 1 væg med spejle
Vejr: kan ikke ses
Påklædning: sort kjole, der er stram på overkroppen og spræder sig ud fra hofterne og ned til knæene, med 3.trin-tegnet i siden af maven(højre side) og kinasko

Klassen havde endelig fået fri. Katy var den eneste der var tilbage, hun havde ikke rigtig lyst til at gå. Hun anede ikke hvorfor. Hun satte sig på gulvet op ad en mur, med sin taske ved siden af sig. Hun tog fat i tasken og fandt en sort bog frem hvor hendes sange var i. Hun sad og bladrede i den og kom til en blank side. Hun besluttede sig for at skrive en sang om hendes tidligere liv.

I run away, run away
from everything
just want to leave
leave this shit
these drugs
and this life

But it's not as hard as it seems

Hun stoppede med at skrive og sukkede. Hun syntes det lød vildt dårligt og stregede det ud. Hun lagde hovedet håbløst ned i bogen.

//jeg hader at rette på dig, igen, men du ser ud til at glemme tid, sted, omgivelse, vejr og påklædelse. Uden disse faktorer er det svært for en at svare godt på dit emne..

Knus

Elizabeth Nowren//

//du må undskylde at du har blevet nødt til at rette mig 2 gange nu. Nogen gange har jeg det med at glemme, selvom jeg godt ved det.

Katy Lee//

Mira var lige gået ud af klassen sammen med alle de andre. Pludselig opdagede hun at hun havde glemt sin taske inde i klassen. Hun ventede til alle var gået ud, og gik så ind efter sin taske igen. Hendes taske stod over ved det bord som hun havde siddet ved i timen. Da hun havde samlet sin taske op opdagede hun at, der stadig var en elev tilbage. Hun gik hen imod hende, " Skal du ikke med alle andre. " Spurgte hun.

Katy kiggede op og så Mira. Hun smilede. "Nej, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal lave lige nu" svarede hun med et smil, og kiggede i sin bog på den dårlige sang hun var i gang med. "så jeg tænkte at jeg ville prøve at skrive en ny sang. Men jeg har lidt svært ved det, den er sindsygt dårlig" svarede hun lidt efter og kiggede på Mira.

Mira lyttede til hvad hun sagde, " må jeg se," hun rakte ud efter hæftet med sangen i, inden Katy Lee, nåede at opfatte hvad der skete. Mira læste hurtigt sangen igennem, og satte sig på en af stolene, "jeg synes det lyder meget godt. " Sagde hun smilende og gav hende hæftet tilbage.

Katy kiggede op på Mira og smilede "Mange tak" sagde hun og grinte lidt. "Det kan bare være det er mig der ikke kan få det til at lyde ordentligt i mit hoved" Sagde hun. "Skriver du sange?" Spurgte hun pludslig nysgerrigt.

"Nej, jeg er ikke god til at finde på tekster, men jeg elsker at synge." Hun kikkede på katy lee, det var jo nok lidt mærkeligt at hun ikke skrev sange og digte, men hun kunne bare ikke få dem til at hænge sammen, når hun skrev dem. "Skriver du endligt mange sange, og digte."

"Ikke digte, men sange jo" sagde Katy og smilede. "Den her bog er faktisk min sangbog, jeg plejer bare ikke at være så dårlig til det" sagde hun og sukkede. "Er du god til at synge?" Spurgte hun med et smil på læben.

"Jeg synes ikke selv jeg er god til at synge, men jeg sang solo på min gamle skole. Jeg må indrømme at jeg kan lide at synge, det giver en frihed, eller i hvert fald mig." Hun grinede lidt ved tanken om, en der gik på hendes gamle skole, hun havde været total vild med sportlyset, men hun sang forfærdeligt.

Katy grinede med. "Hvis du sang solo så må du da vel være god?" Konstaterede Katy. "Må man hører?" spurgte hun nysgerrigt. Katy var overbevist om at hun sikkert sang godt.

"Ja du må godt hører, men du skal love ikke at grine af mig." Mira begyndte at synge en af, sine ynglings sange. Hendes stemme var smuk, og hun ramte alle tonerne da hun sang. Den gang hun havde synget solo var hun på første holdt, men hun havde været alt for nervøs når hun skulle på scene, men mange sagde hun ikke havde noget at bekymre sig for. De sagde alle at hun sang fantastisk.

Katy var vildt imponeret over mira's sangstemme, hun var jo vildt god, og sangen hun sang var en sang som Katy elskede og kendte teksten på, så hun begyndte selfølgelig at synge med. Katy's stemme var lige så smuk som Mira's, Katy havde bare en hæs understemme som gjorde hendes sang rå. "Wauw du fantastisk!" sagde katy imponeret da de begge stoppede med at synge og gav hende en highfive.

Mira gav highfive, "du var da heller ikke så ringe." Hun begyndte at grine lidt for sig selv. "En på min gamle skole, kunne ikke synge men hun var total syg dårlig til at synge, men hun ville synge solo, men læreren blev ved med at tage andre, hun lærte det bare aldrig." Hun smilede for sig selv.

"hmm stakkels hende, men det skal jo ikke stoppe hende fra at synge" Sagde Katy og smilede. "Det er jo fantastisk at synge og bare fordi man ikke kan synge skal man jo heller ikke lade være." hun grinede "eller jo måske ikke foran andre men stadigvæk" Hun stoppede med at grine og, kiggede op i loftet og hen mod Mira igen. "Hvad med at danse kan du lide det?" Spurgte hun Mira.

"Jeg elsker at danse, og synge, det er noget af det bedste. Begge ting får mig til at føle mig levene." Hun havde danset siden hun var, helt lille. Hun havde bare elsket det, og havde også været til mange konkurencer. "Hvad med dig kan du lide at danse," spurgte hun Katy Lee om.

Hun grinede. "Om jeg gør" kom hun til at råbe mens hun grinede. "Jeg elsker det!" sagde hun og opdagede hun kom til at råbe. "Undskyld jeg råbte" sagde hun og rødmede. "ej elsker det sindsygt meget" hun grinede. "Jeg har vundet store konkurrencer" sagde hun og bed sig i læben i håb om hun ikke ville tro at hun pralede.

"Sejt nok, jeg har også vundet mange konkurencer, i dans, både i par dans og solo dans." Hun grinede lidt ved tanken om alle de konkurencer hun havde været med til. Mange hun kendte, pralede med det, ofte i flere dage efter. "Hvad har du vundet i?"

"Jeg har vundet i salsa, latin og en konkurrence hvor man danser enten alene eller sammen med andre, du bestemmer selv, det var noget hvor vi skulle danse vores egen stil." Sagde Katy. "Det var en stor konkurrence, og det var vildt sjovt, du burde næsten selv have været der, det var en fantastisk konkurrence" sagde hun og grinede. "jeg snakker sjældent om det, da mange tror jeg bare ville prale, men det prøver jeg ikke engang på" Hun kiggede ned. "Det kun fordi du også har jeg tør sige det." sagde hun. "Men hvor mange gange har du så vundet?"

"Jeg kan godt forstå det med at nogle tro at man praler med det, men det er bare fordi de ikke selv kan. Jeg har vundet mange konkurencer, flere ind jeg kan tælle." Mira tænkte tilbage på sin gamle tid som profesionel danser, hun havde ikke rigtig haft nogle venner fordi alle var misundlig på hende fordi hun var så god, "Hvor lang tid har du så danset."

"jeg har danset siden jeg var 4" svarede Katy "Jeg kan tydeligt huske hvorfor det var jeg startede." Sagde hun "Det var noget med at jeg havde danset i vores stue rigtig tit, så min mor syntes jeg skulle starte til dans" Hun grinede. "Jeg har danset lige siden" Hun kiggede på Mira "hvor lang tid har du selv danset så?" spurgte hun hende nysgerrigt.

"Jeg har også danset siden jeg var fire år, jeg startede fordi jeg var bange for boldspil, så jeg begyndte at danse, og blev helt vild dygtig til det." Hun huskede tydeligt første gang hun havde været til konkurence, hun var total nervøs, men deres lærer havde opmudret dem og sagt at så længe de gjorde deres bedste, kunne ingen forlange mere af dem.

Katy smilede stort "Ej, hvor fedt" sagde hun glad. "Jeg ville vildt gerne se dig danse på et tidspunkt" sagde hun optimistisk.

"Jeg vil kun danse hvis du også vil danse for mig. Men jeg er ikke så god til at finde på danse, jeg er bare bedst til at udføre dem, og jeg fanger hurtigt trinene. Hvad med dig?"

"Fair nok" sagde Katy og smilede. "Jeg er ret god til at finde på trin har jeg fået at vide, for det meste slår jeg mig egentlig bare løs og improvisere"