spisetid (Åbent emne)

T:Aftensmadstid
S:Spisesalen
V:let støvregn
O:Andre elever som står i kø

Mira trådte ind i spisesalen. Hun var lidt nervøs. Hun var bange for at hun ville komme til at sige noget forkert eller gøre noget forkert så alle ville sige hun var en taber. Hun stillede sig bag de andre elever, mens hendes tanker kørte rundt i hovedet på hende.

Rosa stod i kø og ventede på at hun kunne få noget at spise. Hun kiggede rundt i kantinen med sine nøddebrune øjene, og pillede let ved sin sorte lædernederdel. Hun fik øje på en pige, som så meget nervøs ud og stod lige bag hende i køen. Rosa lagde hovedet let på skrå, så hendes lange sorte hår let bevægede sig. Rosa betraktede nysgerrigt den nye pige, og smilte venligt til hende. "Heisa, jeg er Rosa Darkfighter." Sagde hun venligt, og kiggede den nye pige i øjene.

Mira røg ud af hendes tanker da hende foran Mira sagde" Heisa, jeg er Rosa Darkfighter" med en venlig stemme. Mira gav et lille spjæt fra sig da hun talte til hende og kikkede ind i hendes øjne. "Hej jeg hedder Mira." Sagde Mira med en lille smule rystende stemme. Hun begyndte at pille ved sit lange brune hår.

Rosa kunne ikke lade vær med at smile en smule mere, da hun så at hun forskrækkede pigen. "Undskyld jeg forskrækkede dig, det var ikke meningen." Sagde Rosa venligt, og smilte sødt til hende. "Hyggeligt at møde dig Mira. Du behøver ikke at være så bekymret eller nervøs, jeg bider alså ikke." Grinte Rosa, og kiggede hende i øjnene med at blidt blik.

Mira synes hun virkede sød."Du skal ikke tage dig af at du forskrækkede mig, jeg gik i min egen verden så jeg var ikke lige opmærksom." Hun grinede lidt. Hun skulle lige til at vende sig til at der var så mange nye mennesker hun kendte ikke så mange. "Hvor lang tid har du været her i nattens hus." Spurgte Mira, Rosa. Mira var en lille smule bange for at hun skulle sige noget dumt, så det røg bare ud af hende mund.

Rosa lyttede til det hun sagde, og begyndte at grine lidt af det for hun kendte det alt for godt. "Hi hi hi, du er ikke den eneste der har det sådan, jeg har det på samme måde så det skal du ikke være ked af søde." Grinte hun lidt, og kiggede hende i øjene med et venligt blik. Hun hørte Miras spørgsmål, og begyndte at se tænkene ud. Rosa kunne ikke en gang huske hvor lang tid hun havde været i nattens hus, "det ved jeg faktisk ikke, for jeg kan ikke huske det." Sagde hun smilende.

Mira kikkede på hende. Hun undrede sig over hende svar." Glemme man helt tiden, når man har været her i et stykke tid." Hun kikkede ud over de andre elever. "Jeg ønsker bare at få nogle nye venner og glemme de gamle, jeg tro det her en en frisk start." Mira kikkede ned i jorden igen. Hun havde snakket over sig igen. Det var bare typisk hende at tale over sig. Hun snakkede alt for meget, det var der for nogen på hende gamle skole, sagde hun skulle holde mund så de også havde en chance i timerne. Det var jo ikke Mira skul hun fulde med i timerne, så hun kunne svare på lærens spørgselmål.

Rosa smilte over at Mira undre sig, "Ja, eller jeg gør. Jeg har det så godt, sjovt og kender en masse fantastiske personer her i nattens hus." Svarede hun smilende, og kiggede Mira i øjene med sine blide nøddebrune øjne. Rosa lyttede til det Mira fortalte, og lagde nysgerrigt hovedet let på skrå. Da hun kunne se at Mira blev lidt trist gik hun helt hen til hende, og gav hende et knus for at trøste hende. "Det er oki." Mumlede Rosa stille.

Mira kunne godt lide hun kramme hende, selvom hun lige havde mødt hende. Det var der ikke nogel der rigtig havde gjordt ved hende før. "Jeg håber bare at kunne få nogle nye venner." Mira håbede virkelig at hun ville få nogle nye venner. Hun slappe af igen.

Rosa var glad for at hun havde mødt Mira, for hun kunne godt lide hende. Rosa syntes at Mira virkede sød, og at hun ville blive en god veninde for Rosa. Rosa lyttede opmærksomt til det hun sagde, og smilte sødt til hende "Nu har du en ny veninde, og hun står lige her." Sagde Rosa grinende, og pegede på sig selv. Hun elskede at drille andre, og få dem til at grine.

Mira kikkede mærkeligt på hende. Rosa var sød og sagde nogle sjove ting. Mira grinede af det hun sagde hun havde ikke forstådet den først. Men forstod den nu. Hun var glad for at have fået en ny veninde. " Jeg har aldrig rigtig haft nogle venner og veninder før."

Rosa så at hun kiggede mærkeligt på hende, og kunne ikke lade vær med at grine over det. Hun synes det var så kært, "Hvor er du bare for kær snuske." Sagde hun smilende, og kunne ikke lade vær med at kramme hende ind til sig. Rosa hørte det hun sagde, og kiggede hende i øjnene med et blidt blik. "Det er jeg ked af høre snuske pige, men nu har du en, som du kommer til at hænge på altid." Sagde hun grinene.

Mira grinede, hun kunne godt lide Rosa hun virkede som en pige som man kunne stole på og som kunne lide en for den man var. "Jeg håber ikke jeg kommer til at blive for meget eller noget der ligner for jeg har aldrig rigtig prøvet det før." Sagde Mira med et usikker smil. Hun var lidt usikker på hvordan hun skulle gribe tingene an.

Rosa smilte stort til hende, da hun så at Mira grinte af det hun havde sagt. Rosa elskede at få nye veninder, fordi hun ikke rigtig havde så mange, fordi hun tit kom til at skubbe dem væk fra sig, fordi de altid havde givet hurtigt op på hende. Hun lyttede til det hun sagde, "Det vil aldrig ske min pige." Sagde Rosa blidt, og kiggede hende i øjnene med et sødt blik. "Igen, du er så kær Mira." Sagde hun grinene, og kyssede hende hurtigt på panden af ren venindeskab.

Mira smilede stort. Det dejligt at snakke med Rosa, hun var mega sød. Mira havde aldig været god til det med at få nye venner siden hun ikke snakkede så meget. Hun var glad for at have fået en ny veninde. Det var altid rart at kende nogen så man ikke følte sig så alene mere. "Kendte du nogen da du startede her, for der er jo nogen som kender nogen når man starter." Hun smilede et lille usikker smil.

Rosa kiggede opmærksomt på Mira, og fulgte hendes bevælgser og reaktion, med sine nøddebrune øjne. Hun smilte blidt og sødt til hende, da hun så at hun også smilede. Rosa lyttede opmærksomt til hendes spørgsmål, og tænkte sig lidt om og nikkede så. "Ja, på en måde. Mig og en der hedder Barius kom her ca på samme tid, og vi kendte hinanden også da vi var mennesker, Så vi har stort set kendt hinanden hele livet. Men jeg kom her først, og han kom her ca to dage efter mig. Har du mødt Barius endnu?" Svarede hun, og kiggede nysgerrigt på hende med et smil om sine læber.

"Det må da have været dejlig at have kendt nogen da man startede her." Hun smilede hun havde ikke kendt nogen da hun startede på skole. Hun hørte hvad Rosa sagde. Hun tænkte sig lidt om hun skulle lige tænke om hvem det mon var, hun synes ikke det lød bekendt. "Jeg tro ikke jeg har mødt ham endnu men det kan være at det kommer på et tidspunkt" sagde hun.

Rosa lyttede opmærksomt og nysgerrigt til det hun sagde, med et smil om sine glinsende læber. Hun nikkede blidt af det hun havde sagt, "Jo, det var meget rart, især fordi jeg har nogen problemer." Sagde hun blidt, og kiggede hende i øjne med sine nøddebrune øjne. Rosa grinte lidt da hun begyndte at tænke sig om, og trak så på skulderne. "Det er okay, det gør du nok på et tidspunkt. Han er ikke til at over se når du kender ham, for man kan ikke ungå at se at det er ham." grinte hun, og smilte.

Mira smillede også "jeg ved endnu ikke om jeg har set ham før men det kommer vel af sig selv på et tidspunkt." Hun smilede ved tanken. Det var dejligt at snakke med Rosa. Hun var en sød pige som man kunne snakke med om alt. Hun var sød ved en selvom hun ikke kendte en. Hun havde været heldig at have kendt en da hun startede. Det ville have været rart hvis Mira også havde kendt en da hun startede.

Rosa lyttede til det hun sagde, og lyttede opmærksomt uden at sige noget, eller forstyrre hende. Hun nikkede blidt af det hun sagde, "Ja, det har du nok ret i snuske." Sagde hun tænkende, og kiggede hende i øjne med et blidt blik i sine nøddebrune øjne. Rosa kunne godt lide Mira, hun virkede sjov, sød og som en rigtig god veninde. "Hey! er du med på noget tøsse hygge ved mig?" Spurgte hun glad, og smilte glad til hende, og begyndte at føle sig hyper.