Sv: Dusty books happens to be my favourites~

**Ciel** Søn Okt 16, 2011 10:31 am

Ciel smilede svagt, da stemningen - som han havde håbet - var begyndt at lette.
Han lagde hovedet på skrå og lænede sig forsigtigt op af en af bogreolerne.
Han vidste ikke helt hvad han skulle bidrage med, til samtalen, men han havde heller ikke den største lyst til at flytte for meget opmærksomhed hen på sig selv. Han blev ved med at tænke på Diego. Han hadede sig selv så inderligt for at han ikke havde kunnet være hos ham, da han døde ... En ynglings død var sådan et forfærdeligt syn og han kunne ikke forestille sig hvordan det måtte være, at være den døende.

Efter et par sekunder var der noget, der slog ham og han rettede sig op igen.
"Snakker du med din søster igen, Alma? Første gang jeg mødte hende, virkede hun ikke for glad for at du også var her på skolen ... " Han fortrød pludselig at han havde sagt det. Det var ikke hans mening at udelukke Andy fra samtalen.
Han sukkede svagt af sig selv og så hen mod en reol i den anden ende af rummet.
Der var de Shakespeare bøger jo! Så så let var det altså at finde noget, havde opgivet at lede efter ...

Da Alma begyndte at snakke igen, blev hans opmærksomhed revet tilbage til hende. Han skivnede og hver muskel i hans krop spændtes.
Hun havde altså fortalt det til Alma ... Han var virkelig rasende - både på Alma og hendes søster. Og før han kunne nå at tænke sig om, sprang hans gamle temprament frem, som et gammelt ar der blev revet op.
"Hvad med at du holder næsen for dig selv?!" Hvæsende han rasende af hende og begyndte at gå mod Shakespeare værkerne. Han havde nok at tænke på uden at Alma skulle til at pisse ham af også.
Hverken hende eller hendes søster anede hvad der var sket. Men åbenbart havde de begge den tankegang at de vidste alt om ham.

// Kunne vi måske holde rytmen, lille Alma? Det var min tur xD

**Andy Quinn** Søn Okt 16, 2011 11:04 am

Andy kiggede på Alma...blev mere og mere...frustreret? Ikke nok med at hun lige havde mødt en pige der snakkede om dæmonuddrivelse som om vi stadig befandt os i det fjortende århundrede,- nu skulle hun også tage stilling til ikke at have sine følelser og ikke mindst tanker for sig selv? Andy kunne ikke helt lade være med at slå en opgivende latter op, før hun bare smilede skævt og venligt mod Alma "selvfølgelig.." Det var det, den sidste bid af fakta og logik der bandt hendes syn på verdenen sammen, smidt ud af vinduet efter at være blevet stampet hensynsløst på. Tak Nyx...hvilken sans for timing. Det blev først kompliceret da Alma begyndte at snakke om søskendeteliki-noget. Selvfølgelig..hvorfor stoppe her, the show must go on!
Hun bed sig drenget i underlæben, før hun førte hånden tilbage i baglommen og blot kiggede let undskyldende på Alma, "jeg har gået her i to år, snart tre, og er stadig helt rundt på gulvet,- "
Dog falmede smilet, da Ciel pludselig virkede meget oprevet, mere end da han havde stået og grædt. Han hvæste et eller andet og havde en udstråling, der pr. automatik fik Andy til at rette sig op og spænde i kroppen, klar til at træde ind, hvis situationen udviklede sig. Han stormede forbi dem, ned mod Shakespeare afdelingen. Hun fulgte hans skikkelse med blikket og kiggede blot undrende. Derefter vendte hun blikket mod Alma, afventende. Hun virkede til at have sat reaktionen i gang, så måtte hun også gøre noget ved det..

**Alma** Søn Okt 16, 2011 11:15 am

Alma smilede en smule fjollet til Andy. "Mit liv har altid været meget kompliceret, så jeg er noget vant til det" Sagde hun med et lille grin.

Alma så hurtigt på Ciel og snappede nærmest efter vejret da han hvæste af hende. Hun kunne have slået sig selv af at være så dum! Hun havde det med at tale uden at tænke sig om. Hun kunne mærke hans raseri mod hende. Hendes øjne blev blanke, hun ville ikke gøre ham rasende, slet ikke, hun ville bare huske ham på det, hun vidste ikke hvad der havde været årsagen til at han havde reageret som han havde gjort, hun kunne jo kun gætte sig til det. Og så havde Espíritu ikke nævnt det overhoved, det var tvillingekinsen der var skyld i at hun vidste det.
"Ciel.. Undskyld.. Jeg tænkte mig ikke om.." Sagde hun hæst og lettere grødet mens hun lød bedende, hun ville ikke have at han var sur på hende.. Hun ville ikke miste ham som ven. Hun sank en gang og rystede let og påvirkede ubevist alle andre i biblioteket så de blev mere ked, hun havde trods alt ikke helt styr på sin affinitet endnu, især ikke når hun følte stærke følelser, så påvirkede hun alt for ofte andres følelser. "Undskyld.." Hun lød mere grådkvalt nu.

//Sorry xD Og jeg er ikke lille! Eller.. måske lidt ^^'

**Ciel** Søn Okt 16, 2011 11:28 am

Ciel stoppede op foran reolen og havde i løbet af få sekunder fundet den udgave af Othello, han havde ledt efter. Han hørte tydeligt Almas stemme bag sig men helt ærligt havde han ikke meget lyst til at sige mere. Han trak bogen ud af reolen og gik tilbage mod Andy - for rasende til at skænke Alma et blik.
Da Almas affinitet greb fat i ham blev hans øjne udtværede af tåre. Han var allerede så langt nede at hendes affinitet var ved at slå ham helt ud.
"Jeg havde ellers ikke fået det indtryk at du var ligeså frygtelig som din søster," sagde han med en fuldstændig tonløs stemme.
"Nåmen jeg skal have lånt den her bog ... Kommer du med, Andy?" Han så kort Andy i øjnene mens han ihærdigt forsøgte at holde sit temprament i ro.

**Andy Quinn** Søn Okt 16, 2011 2:16 pm

Andy hævede langsomt hånden til sin pande, forvirret...lige pludselig var hun blevet ramt af den her stemning. Som om det scenarie der udfoldede sig foran hende var tættere på hende, end hun troede: hun blev ked af det. Hvorfor var hun pludselig ked af det? Hvad fanden foregik der?
Et væld af minder vækkede hendes sanser, hun genkaldte pludselig ting som følelsen og duften af Janice's bløde hår. Hendes glatte, varme hud..Andy lukkede øjnene og bed tænderne sammen for at presse tårerne tilbage. Det virkede,-
Hun så op, Alma var styrtet efter Ciel, der var på vej tilbage mod hende, hans øjne var helt våde, han lignede en der var ved at bryde sammen. Andy selv vidste ikke præcis hvad det var, men der var noget ved Alma der fik det hele til at vende sig i hende; hun..hun havde mest af alt lyst til at krumme sig sammen i sin seng og græde ind i sin pude, som hun havde gjort hver aften det første år af hendes ophold her, på Nattens Hus. Ciel spurgte om hun skulle med og låne en bog, hun skyndte sig blot at nikke lidt rundtosset. Havde hurtigt oversat med ham, til væk. Det var meget ubehageligt ikke at have kontrol over sine følelser, som hun ellers var blevet meget god til at beherske. Hvad fanden foregik der?! Hun skævede kort, en anelse mistroisk mod Alma, men samtidig undskyldende..

"ja...jeg- selvfølgelig" hun skyndte sig at følge med Ciel op til damen ved skranken. Jo længere væk hun kom fra Alma, jo mere kunne hun mærke at hun begyndte at genvinde kontrollen over sine følelser. Måske..var der en bagside ved den der...evne hun havde, som gjorde at andre kunne blive påvirket af hendes emotionelle stadie? Det ville kun være logisk hvis det også kunne gå den anden vej. Andy bandede lavmældt af sig selv,- logisk..hvad fanden var logisk her.

**Alma** Søn Okt 16, 2011 2:27 pm

Alma trak sig gispende nogle skridt tilbage da han sagde det med hendes søster. Hun rystede på hovedet, hun ville ikke miste Ciel som ven. Hun lukkede sine øjne og mærkede at hun var ved at miste koncentrationen igen, hun anstrengte sig noget mere og stoppede med at påvirke de andres følelser, men hun kunne snart heller ikke mere.. Alt det med Magnus, hendes 'falske' forældre og nylige genforening hobbede sig op, plus hendes ar begyndte at føles varme. Hun rystede let på hovedet med våde kinder. "Ciel.. Du ved selv hvad vi har været igennem.. Du ved at du var den første jeg åbnede mig med med det der skete.." Sagde hun sørgmodigt. "Jeg vil ikke miste dig som ven.. Du betyder meget for mig.." Hun tog en dyb indånding og prøvede at få de sorte prikker der lige nu dansede foran hendes blik til at forsvinde. "Undskyld jeg gjorde dig uret.. Og nu må I undskylde mig.. For jeg er ved at besvimme.. Igen.." Hun støttede sig tungt til reolen ved hendes side. Hun var virkelig ustabil psykisk for tiden. Hun havde godt mærket Andy's blik og følelser og skammede sig fraværende over at kunne bringe det op i andre der slet ikke fortjente det.
Hun lod sig glide ned på gulvet og mistede kort bevistheden.

**Ciel** Søn Okt 16, 2011 2:53 pm

Ciel var på vej til at følge Andy, da han hørte hvor skidt Alma havde det. Lige meget hvor vred han var, kunne han ikke bare se til, mens hendes affinitet tog energien fra hende igen.
Han gik hen mod hende, lagde bogen fra sig og trak hende ned at sidde på gulvet, så hun kunne slappe af.
"Hør, Alma," sagde han lavmælt og så hende direkte i øjnene. "Jeg ved, jeg overreagerede. Men jeg fik besked fra Frankrig idag, om at min kæreste ikke overlevede forvandlingen." Gråden trådte frem i hans stemme, men han holdt sig stærk. "Og det sidste jeg har brug for lige nu, er at en god ven begynder at ændre sig. Jeg ved, hvad du har været igennem, men hvis du lader din søster ændre dig, som jeg tror hun har gjort, er du ikke længere den Alma, der åbnede sig for mig ... Den Alma jeg faktisk vil være venner med."
Han stoppede med at sige noget i et øjeblik mens tårene slørede hans syn.
"Få gjort op med sig selv, hvem du er. For du opføre dig ikke, som den pige jeg kender."

Ciel greb bogen igen, rejste sig og gik mod Andy uden at se sig tilbage. Han havde sagt, hvad han ville have sagt og han vidste at Alma godt ville kunne klare sig. De var jo kun de tre og bibliotekaren i rummet. Så der var ingen følelser, der kunne påvirke hende.
"Er du okay, Andy? Påvirkede hun også dig?" Han lagde bekymret hovedet på skrå ... Han havde flere gange oplevet hvad Almas affinitet kunne gøre.

**Andy Quinn** Søn Okt 16, 2011 3:04 pm

Andy kunne høre hvad pigen sagde om at besvime, hun drejede om på hælen. Heldigvis kom Ciel hende i forkøbet. Der var ingen grund til at hun også var henne ved Alma, specielt ikke når hun havde det så skidt, så var det vidst rarest for hende at få noget luft. Desuden havde Andy ikke rigtig styr på hvad der foregik, så hun ville ikke være behjælpelig alligevel. Blot stå og se dum ud ved sidelinjen.
Hun vendte sig og gik helt op til skranken, rakte sammenbidt og træt bogen over til damen ved skranken. Hun kiggede på hende og spurgte hvad herren ønskede at skrive under med. Are you f#cking kidding me..."så svært er det forhelvede heller ikke at se,-" sagde hun blot og kiggede ærligt på damen bag skranken, der hurtigt fattede sig over sit uheld, fik kigget ordentligt på hende og gav hende en pen. Andy underskrev papiret, så de kunne se i deres system, hvem der havde lånt bøger osv. Folk havde åbenbart problemer med at aflevere dem.

Da Andy havde fået bogen igen, kastede hun et blik ned mod Ciel, der var på vej mod hende. Han mødte hende ved skranken og spurgte bekymret hvordan hun havde det, hun rystede afværgende på hovedet "det skal du ikke tænke på, Ciel." sagde hun blot og holdt hans blik et sekund længere, "jeg er ked af dit tab-" tilføjede hun så, hun havde ikke kunnet undgå at høre det. Og ville ikke trænge sig videre på, så hun gav ham plads til at han kunne få lånt sin Othello-bøg. Drama...det havde hun vidst fået nok af for i år.

**Ciel** Søn Okt 16, 2011 4:43 pm

Ciel havde lagt Othello'en på skranken og kiggede på bibliotekaren ... Men hans opmærksomhed hang ved Andy. Hun havde altså hørt det.
Han sukkede tungt og drejede hovedet, så han kunne se hende, dog stadig uden at se hende i øjnene.
"Jeg ... Du skal ikke være ked af det ... Sådan er livet jo, når man bliver mærket." Hans stemme begyndte at dirre og han skrev sit navn så hurtigt i bibliotekarens bog, at papiret gik i stykker. Han undskyldte lavmælt, men tænkte ikke rigtig over det ... Hans tanker kunne ikke længere komme væk fra Diego.
"Jeg skulle have været der," hviskede han til sig selv, selvom han vidste at Andy kunne høre ham. "Ma déesse, jeg skulle have været der!"

**Alma** Man Okt 17, 2011 2:16 am

Alma så på Ciel med et udmattet og sløret blik da han hjalp hende ned at sidde. Hun blinkede lidt da han begyndte at snakke og se hende direkte ind i øjnene, hun gengældte selvfølgelig hans blik uden nogen tøven. Hendes mund åbnede sig let mens han fortalte hvad der var sket med hans kæreste. Hun vidste hun havde dummet sig med hvad hun havde sagt, men havde hun vidst hvad der var sket, ville hun ikke have sagt et ord, bare været der. "Ciel.. Jeg.. Jeg kondulere.." Sagde hun lavt og medfølende. Hun rystede let på hovedet af det næste han sagde. "Det er mig der har ændret hende, ikke omvendt.." Sagde hun stille og holdte hans blik, hun var stadig den som før, det viste hun i sit blik, der var sørgmodigt og sårbart. Hun sank en gang mens de sorte pletter for hendes blik lige så stille forsvandt og hun fik et mere roligt åndedræt.
Hun ville virkelig godt være der for Ciel, som han havde været der for hende, som hans kat havde været der for hendes.
Efter noget tid rejste hun sig op og forsvandt længere ind i den gamle del af biblioteket.

//Out

**Andy Quinn** Man Okt 17, 2011 7:18 am

Andy betragtede Ciel, da han sagde at sådan var det når man blev mærket..Andy valgte ikke at sige noget. Selvom det var sådan, kunne det stadig være hårdt. Hun havde selv været noget af et vrag det første år på Nattens Hus, udelukkende grundet det mistede forhold til hendes far og Janice. Hendes mor var..ja, hun savnede hende, men ikke ligeså meget. Selvom det selvfølgelig var en forfærdelig ting at synes, men sådan var det. Andy havde ikke længere dårlig samvittighed over det.
Nu snakkede han tilmed om at han skulle have været der..bebrejdede han virkelig sig selv så meget? "du kunne jo ikke vide hvornår det skete?" lød det blot fra hende, i et roligt og fattet toneleje. Han sagde det igen, Andy lagde en hånd på hans skulder og kiggede insisterende på fyrens øjne "hør, det er ikke din skyld. Du ville ikke have en chance for at nå frem. Desuden..så er jeg sikker på din kæreste ikke ville have du så ham sådan" hun havde hørt ham nævne navnet til Alma, så hun kunne regne ud det var en mand. Dog kunne Andy ikke helt lade være med at mærke et stik i sin samvittighed..idet mindste var han ikke flygtet fra situationen.

**Ciel** Man Okt 17, 2011 7:27 am

Ciel mødte stadig ikke hendes blik. Øjenkontakt var virkelig ikke noget, han var vant til. Han sank den klump han havde i halsen og rettede sig lidt op. Han var simpelt hen for stolt til at begynde at græde igen, også selvom Diegos død virkelig var ved at ødelægge ham indefra. Der var jo ikke noget at gøre. Kun der i Tulsa, kom ynglinge tilbage fra de døde. Over resten af verdenen var død død. Selvom han ikke kunne lade være med at håbe - et absurd håb, han ikke kunne skubbe fra sig.
"Hvis jeg ikke var blevet sendt til Tulsa, ..." han stoppede sig selv og sukkede dybt. Han kunne ikke blive ved med at give sig selv skylden, selvom han ønskede at give mening til den frygtelige død.
"Du har ret ... Men jeg ville stadig gerne have sagt farvel." I et øjeblik så han på hende og mødte hendes blik. Hans øjne var ikke længere hævede, men de klare blå øjne, med den grønne ring i irissen, var tyngede af sorg og helt glasagtige af tåre.

**Andy Quinn** Tirs Okt 18, 2011 7:47 am

Andy hævede let det ene øjenbryn, da Ciel igen skulle til at straffe sig selv, heldigvis stoppede han sine ord, før hun gjorde det for ham. Der var så mange der handlede selvdestruerende i dyb sorg; Andy havde aldrig begrebet hvorfor, måske fordi de var så opsatte på at få et svar, en de kunne skyde skylden på? Og så endte det bare typisk med at blive dem selv? Skønt det var selvudslettende, men man var vel ikke klar over det i selve situationen? Andy havde dog aldrig bebrejdet sig selv noget, hun ikke kunne have gjort anderledes alligevel, men hun var også meget praktisk anlagt, så det faldt hende slet ikke ind at skulle handle sådan. Hun sad derimod og tænkte længe over tingene, og langsomt, men sikkert, ville hun så komme frem til en løsning som kunne gøre det lettere for hende at komme igennem. Ikke noget med at involvere andre mennesker, eller lade dem høre på at hun whinede over et eller andet, hun ville have tingene på plads i sig selv før det kom ud i det offentlige rum. Det gjorde hende mere..forberedt på hvordan folk ville reagere på det. Og så var hun i grunden bare ikke en person der snakkede om personlige problemer for at få afløb. "det vil man altid" lød det roligt fra hende, dog med en mild undertone. For at trøste Ciel..hun kunne jo sagtens sætte sig ind i han havde det svært og at det måtte være virkelig hårdt. Hun var trods alt et meget empatisk menneske, "men der er ikke noget du kan gøre ved det, og du kunne heller ikke have gjort noget ved det til at starte med. Tingene går sin gang og man må bare gribe det an som det kommer.." hendes tone var stadig rolig og mild, hendes blik hvilede stadig på Ciel, selvom hun godt kunne mærke han ikke gad se hende i øjnene "alting bliver mere håndgribelige, så snart du accepterer det der er sket og ikke hænger dig hvad du skulle have gjort, men hvad du kan gøre nu."

**Ciel** Tirs Okt 18, 2011 7:59 am

Han sukkede svagt da hun begyndte at holde foredrag. Han havde ikke brug for andres syn på situationen lige i det øjeblik. Han havde bare brug for at tænke på noget andet, til han var i stand til at holde hoved klart. Derefter ville han kunne få talt ud, men han var stadig i chok over nyheden.
"Hvad fluer er for kåde drenge, er vi for guderne; De dræber os for morskab." Han sukkede svagt mens han citerede Shakepeare. Han regende ikke med, at hun kunne genkende citatet. Men det var alligevel noget han blev ved med at tænke på. Om gudinden bare havde taget Diego fra ham for morskabs skyld.
"Jeg har ikke rigtig lyst til at acceptere det ... Kan vi ikke snakke om noget andet?" Ciel var begyndt at gå mod udgangen af biblioteket.

**Andy Quinn** Tirs Okt 18, 2011 8:14 am

Andy kunne godt mærke på Ciel at han var meget lukket af for råd til hvordan han bedst muligt kunne håndtere situationen. Han mumlede et citat, Andy havde hørt før et eller andet sted...men hun kunne ikke sætte fongeren på hvor. Hun valgte dog ikke at kommentere det, skævede blot op, guderne..hvis der da overhovedet var nogen glædede hun sig da til at møde dem, så hun kunne sige dem en ting eller to.
Andy trak let på skuldrene, da Ciel sagde han ikke accepterede det, og blot ønskede at snakke om noget andet "sagtens,-" lød det blot uforpligtigende fra hende. Hvis han ikke ønskede at acceptere det der skete omkring ham, kunne han meget let ende som et af de spøgelser, der klynger sig fast i fortiden...en hykler. Det kunne også være at Ciel bare var én af de typer der havde brug for tid til at gnave sig igennem situationen. Mennesker var så forskellige på det område, og dog kunne de fleste mønstre genkendes til mindste detalje. Mønstrene for hvordan man hver især håndterede sorg, var en af dem.

**Ciel** Tirs Okt 18, 2011 8:31 am

Ét eneste ord var alt hvad Andy sagde ... Herligt, tænkte han sarkastisk. Hun er da noget af et sludrechatol. Han sukkede svagt og begyndte at gå mod sovesalene for at få smidt bogen fra sig.
Han havde ikke sagt, at han ikke ville acceptere det. Blot at han ikke havde lyst til det.
Fornægtelse kunne ødelægge en person, men det var også ofte det der faldt en mest naturligt efter at have gennemlevet noget hårdt.
Men det var så småt begyndt at dæmre for Ciel. Lige siden han blev smidt ud af det franske Nattens Hus og sendt til Tulsa, vidste han at alle hans venner umuligt kunne overleve. Han vidste at nogen ville dø. Men at regne med, at noget skete, og at det rent faktisk sker, var jo meget forskelligt.
"Nåh, havde du nogen planer for idag?" Han havde svagt på fornemmelsen at hun helst var fri for ham. Hvilket ville være forståeligt. Det var ikke ligefrem sjovt at være sammen med en i sorg.

**Andy Quinn** Tirs Okt 18, 2011 8:45 am

Andy gik i stilhed ved siden af Ciel, overvejede mest af alt hvad fanden hun skulle sige til ham. Hendes ord før havde haft den modsatte virkning af hvad hensigten havde været, hvilket havde egivet hende et peg om noget hun af og til glemte, men i grunden var klar over: alle var forskellige. Selvom det hun havde sagt havde været en trøst for hende hvis hun havde været i en sådan situation, var det jo ikke sikkert at det var en trøst for Ciel. Så lige nu prøvede hun blot at være forsigtig med hvad hun sagde..kendte ham samtidig ikke godt nok til bare at slynge et vellidt emne ud.

Andy skævede mod Ciel, da han brød stilheden ved hendes side. Hun rystede let på hovedet i et lidt drenget smil, "overhovedet ikke" hun overvejede kort hvad hun kunne lave af ting, der kunne involvere Ciel og samtidig aflede hans tankegang. "er du til te?" spurgte hun så, igen smilende og med sin naturligt charmerende udstråling. Hun havde selv fundet det meget rart at kunne trække sig tilbage med en kop beroligende urtete, når erindringerne trængte sig på. Det tømte bare hovedet på en eller anden måde..ellers røg hun, men det plejede ikke at falde i god jord hos ynglinge, så den mulighed luftede hun ikke for Ciel.

**Ciel** Tirs Okt 18, 2011 8:55 am

"Te er ikke lige mig. Men lidt at drikke ville nu være fint nok." Han smilede skævt til hende og fortsatte bare med at gå.
"Tænker du på skolekøkkenet eller skal vi smutte ned i byen?" Lidt frisk luft ville være skønt så han håbede ærligt talt hun ville med udenfor. Desuden var der altid så mange nede i skolekøkkenet og det ville sikkert bare give ham hovedpine efter den døde stilhed i biblioteket.

Ciels måde at holde tankerne i ro, havde altid været at fægte. At bruge kroppen var en god måde at slippe tankerne. Men han havde prøvet at fægte med flere i Tulsa's Nattens Hus, og ingen af dem havde klaret sig længe før de ikke kunne mere. Det var nemmere hjemme i Frankrig, hvor langt de fleste af hans venner havde været på hans fægtehold.

**Andy Quinn** Tirs Okt 18, 2011 9:04 am

Andy blev næsten helt glad, da Ciel nævnte byen "yep,- lad os tage i byen" svarede hun hurtigt, så kunne hun også få sig en smøg. Det var efterhånden nogle timer siden sidste. Hun gik lidt og så meget eftertænksom ud ved siden af Ciel, på vej ned af gangene, ud fra biblioteket. Hun overvejede om de skulle tage hen et sted at sidde, på noget café lignende...eller om de bare skulle i supermarkedet efter noget indkøb og så sætte sig ved torvet i byen..."café, eller supermarked?" spurgte hun så og kiggede på Ciel med et af sine skæve smil. Hun var egentlig ligeglad, det var ikke fordi hun var kaffetørstig, men satte de sig på en café kunne hun ligeså godt drikke en latté. Valgte de derimod supermarkedet, blev det nok til noget smoothie-agtigt. Det kunne hun også trænge til, så det var for hende ligemeget, hvad det blev til.

**Ciel** Tirs Okt 18, 2011 9:17 am

"For mig er det ligemeget. Hvis du skal have fat i noget i supermakedet kan vi vel smutte begge steder hen?" Det var egentligt bare en undskyldning for at være væk fra skolen lidt længere tid, men han regnede ikke med at Andy ville have nogen grund til at skynde sig tilbage.

Da de begge alligevel skulle af med bøgerne, fortsatte han alligevel mod sovesalene.

// Alvorligt kreasvigt.

**Andy Quinn** Tirs Okt 18, 2011 9:37 am

//dit kreasvigt smittede lige..øhm..finder på noget når jeg får inspirationen igen xD

**Ciel** Tirs Okt 18, 2011 9:45 am

// Okay xD Men du behøver ikke skrive noget langt >.<

Sponsoreret inhold