Stjerner - Barius

T: Omkring spisetid
O: Ingen elever udover Kajina
S: Gårdspladsen
V: Skyfrit, en smule koldt

Kajina sad op ad muren ude i gårdspladsen og så op på himlen. Himlen var skyfri, hvilket gjorde det muligt for hende at se alle de mange stjerner. Et lille smil pyntede på hendes læber, ved tanken om at hun kunne se de samme stjerner som hendes familie sikkert også kunne se fra hendes hjemland.

Barius kom gående ud af dørene til gårdspladsen, han kiggede rundt for at se om der var nogen. Han gik hen mod muren med lange skridt, han ville bare væk fra al den larm der var indefor. Han sukkede lidt for sig selv, og stillede sig op af træ tæt på muren. Han kiggede op på himmelen og betraktede alle de lysene stjerner, han kom til at tænke på om mon hans lille søster også så på stjernerne lige nu? Han rystede på let hovedet, så hans sorte og røde hår dansede omkring hans ansigt. Han kiggede op på stjerne igen, med et lille smil om sine læber.

Kajina kiggede rundt da hun hørte fodtrin. I mørket var det ikke nemt at se hvem det var. Dog var hun sikker på at det var en person. Hvis det havde været en kat, ville hun ikke have hørt fodtrinene. Hun følte det ikke specielt rart at hun ikke vidste, hvem det var.
Hun rejste sig op og så rundt. Efter få sekunder fik hun øje på en skikkelse ovre ved et træ. Det måtte være den person der var kommet ud for lidt siden.
"Ehh.. Hvem der?" spurgte hun tøvende ud i mørket.

Barius så rundt da han hørte en pige stemme, og fik øje på en som stod ved muren tæt på der hvor han stod. "Øøøhhmm, Jeg er Barius. Hvem er du?" Sprugte han, og lagde hovedet let på skrå af nysgerrighed. Han kiggede hen på den pige som stod ved muren, med sine blod røde øjene. Men han gik ikke nærmmere personen, for han ville ikke forstyre hende.

At dømme ud fra stemmen var personen højst sandsynligt en dreng. "Kajina." svarede hun kort med hovedet let på skrå. Hun begyndte at gå hen mod drengen med et nysgerrigt smil. Hun havde alligevel ikke noget at lave, så enhver forstyrrelse var velkommen.
Hun var kommet helt hen til ham nu og hun lagde mærke til hans røde øjne. Hendes første tanke var at det var utrolig usædvanligt. Selv for ynglinge. Selvfølgelig kunne hun jo ikke være sikker. Hun vidste jo ikke alt om denne verden.

Barius betraktede den fremmede med et nysgerrigt, og kiggede ned af hende og op igen. Han smilte lidt for sig selv da hun kom nærmmere, "Hey Kajina." Sagde han smilende og blev igen nysgerrig. "Hvad laver du her ude helt alene?" Spurgte han, og lagde hovedet let på skrå. Han havde et par stramme jeans på, en sort skjorte som stod åben. Så man kunne se hans blege, men muskuløse overkrop.

"Tja, de fleste er jo inde og spise, men jeg er ikke specielt sulten, så.. ja.. Jeg gik herud i stedet." Hun trak på sin ene skulder. "Og du?"
Hun lænede sig op af træet ved siden af ham. Den stille vind omkring dem fik hendes hår til at blæse omkring hendes ansigt.

Han grinte stille af det hun sagde, "Ved du ikke det kan være farligt for en pige at være alene i mørket, man ved jo aldrig hvem man møder her ude." Sagde han grinene, og kiggede på hende med sine røde øjene. "For meget larm ved drengenes sovesale, så jeg ville have lidt ro." Sagde han og smilte skævt til hende. Da vinden kom tog den let fat i hans sort og røde hår, så det let dansede omkring hans ansigt. Han betraktede hende lidt, da vinden tog fat i hendes hår.

"Men jeg er jo en stærk pige, så jeg kan da sagtens klare mig selv." sagde hun med et let grin. Ikke at det nødvendigvis var sandt. Hun havde aldrig haft brug for at beskytte sig selv. Ikke endnu i hvert fald.
"Ah, forståeligt." Tit ved pigernes sovesale var der også meget larm. Så for det meste flygtede hun udenfor.

Han grinte stille af hendes komentar, "Godt svaret Kajina." Sagde han grinene og smilte sit skæve smil til hende. Han godt lide hvis andre var med på hans spøg, og det var hun vidst.
"Ja, for mange drenge på en gang kan være irriterene, og det samme med piger. Ikke for at fornærmme dig." Sagde han smilende og kiggede lidt på hende.

"Præcis." sagde hun og smilede skævt.
"Det er skam helt i orden. Jeg ved hvad du mener." Hun sukkede. Det var mildest talt til at få spat af med alt det pige-fnidder.
Hun kunne ikke rigtig lade være med at se ham i øjnene. Hun havde aldrig set nogen med røde øjne før; det så så anderledes og forkert ud, men alligevel klædte det ham godt.

Han grinte stille igen, og kiggede op på de lysene stjerner igen med et smil om sine læber. Det var rart at der ikke var så meget larm, og så mange mennesker omkring. Han kunne ikke lide for meget larm, og mange mennesker på en gang.
"Okay, det var godt." Han lagde hovedet let på skrå af nygerrighed, da hun sukkede over noget.
Han lagde mærke til hun blev ved med at kigge ham i øjene, "Hvad?" Spurgte han nysgerrigt, og smilte skævt.

"Dine øjne.. De er.. røde.." sagde hun med hovedet en anelse på skrå. Det måtte være den mest 'intelligente' ting hun nogensinde havde sagt.
Hun rystede lidt på hovedet af sig selv. "Det er bare.. anderledes." tilføjede hun lavmælt, selvom hun stadig ikke kunne rive sine øjne væk fra hans.

Han begyndet at grine højlydt, og smilte så stort til hende. "Det er bare kontaktlinser jeg har i, min rigtige øjen farve er nødde brun. Men jeg går altid med kontaktlinser, fordi jeg godt kan lide den røde farve. Og fordi de fleste folk reagere som dig, det er sødt." Sagde han og trak let på sine skuldre. Da hun blev ved med at kigge ham i øjene, smilte han bare stort til hende.

"Ah, så giver det mening." sagde hun med et nik og et let grin.
"Men er det ikke irriterende at have dem i hele tiden?" Hun ville ikke selv kunne holde ud til at have kontaktlinser i. Bare tanken om at skulle stikke noget i øjet på hende selv gav hende mildest talt kuldegysninger.

Han smilte sit skæve charmerne smil, og kiggede hende stadig i øjene. Han rystede let på hovedet over hende spørgsmål, "Nej ikke rigtig, jeg er ved at være van til det nu. Så nu er det mere en vane for mig at tage dem i." Svarede han hende. Han lod en hånd køre igennem sit halv lange hår, så man bedre kunne hans venstre øjenbryns piercing.

"Hmm.. Jeg ville hade det." Hun gøs ved tanken om det.
Hun satte en tot af sit hår om bag sit ene øre, da den lette vind blev ved med at få det til at blæse hen over hendes ansigt.
"Og du har også en piercing." sagde hun en anelse overrasket da hun så piercingen i hans ene øjenbryn.

Han grinte lidt af hendes komentar, og trak let på sine skuldre med smil om sine læber. Han havde nu aldrig haft noget problem med at tage sine kontaktlinser i, men han havde nu heller noget imod at putte nogen i sine øjene.
Han nikkede af det hun sagde, "Ja, jeg har to endda." Sagde han grinene, og rakte tunge så man kunne se hans tungepiercing. "Har du da også en piercing?" Spurgte han nysgerrigt, og lagde hovedet lidt på skrå.

Hendes smil blev en anelse større da hun så at han også havde en piercing i tungen.
Hun rystede på hovedet. "Desværre ikke. Før jeg blev mærket ville mine forældre ikke lade mig få en. Og siden har jeg ikke rigtig tænkt over det." Hun ville egentlig voldsomt gerne have en piercing. To faktisk. Hun havde længe ville have et snakebite, men som sagt, så havde hun ikke tænkt på det siden hun blev mærket.

Hans smil blev større da han så at hendes smil blev større, han kiggede lidt rundt i gårdspladsen for at se om der var kommet nogen ud. Men han kunne ikke se nogen, han kiggede hen på hende igen.
"Det var en skam, for jeg tror det ville klæde dig med piercings." Sagde han smilende, og kiggede hende øjene med et roligt blik.

"Hmm.. Jeg vil egentlig stadig gerne have et par piercinger, men for at være ærlig så aner jeg ikke, hvor jeg skal få det gjort henne." Tulsa var ny for hende, så hun vidste ikke hvilke forretninger og sådan der lå i nærheden. Men nu hvor hun var blevet mindet om piercinger, så ville hun højst sandsynligt ikke give op før hun havde fået hvad hun ville have. Sådan havde hun været stort set hele sit liv. Ikke fordi hun var forkælet eller noget, hun arbejdede bare for at opnå sit mål.

Han lagde hovedet let på skrå, men smilte stadig til hende. "Og hvor mange piercinger snakker vi lige om du vil have?" Spurgte han nysgerrigt. "Hvis det er noget kan jeg vise dig hvor du kan få dem lavet, jeg ved tilfældigvis hvor man kan få dem lavet henne." Sagde han uskyldigt og smilte drillende til hende. Han kendte en der ejede en tatto butik, hvor man også kunne få lavet piercinger. Det var nemlig der han havde fået lavet sine henne.

"To." svarede hun kort og pegede med to fingre på sin underlæbe for at indikere at det var der hun ville have dem.
"Fantastisk." sagde hun med et stort smil. "Det er ikke langt herfra, vel?" spurgte hun med hovedet en anelse på skrå.

Han kiggede ned på hendes læbe da hun pegede hvor hun ville have dem, "Hhhmm ja... Det ville klæde dig med snakbite." Sagde han og flyttede sit blik op til hendes øjene igen.
Han rystede på hovedet så hans hår dansede omkring hans ansigt, "Nej det er ikke langt her fra, det er nede i centert her i byen. Og jeg kender ejeren rimlig godt, så det bliver ikke noget problem med tid osv." Sagde han smilende.

"Tror du virkelig?" spurgte hun begejstret, men så blegnede hendes smil en anelse. "Øhmm.. Hvor meget koster det?" spurgte hun usikkert.
Hun havde aldrig rigtig tjekket priserne på piercinger, så hun var pludselig ikke så sikker på at hun burde få dem, for penge var ikke noget hun havde specielt meget af lige for tiden.