et digt ksn beskrive mere end man tror (Barius)

Tid: sidste time
Omgivelser: ynglinge til time
Tøj: skole uniform

hun bakkede ind i klassen, på vej til et af sine ynglings fag. "Klart vi ses!" hun vinkede farvel til hendes bedste veninde. Men da hun vendte sig om stødte hun ind i en person, og alle hendes digte og sange strøg ud af hendes poesi bog. "Pis!" hun sagde det lavmældt og skyndte at samle alle sine digte og sange sammen igen. hun rejste sig op. "Det må du undskylde" hun smilede til personen hun var stødt ind i. "Jeg hedder Rosalie, men du kan bare kalde mig Rose eller Rosie" hun smilede endnu engang til personen...

Barius snerrede højlydt og overrasket, da en rørte ved ham og vendte så hurtigt om. Han kiggede på den havde ramt ham, med sine store blodrøde øjne, og stoppede med at snerre da han så det var en pige. "Undskyld min vrede snerreren af dig, men jeg troede det var en af sports fyrerne igen, som ville lave ballede igen. Så undsyld, og det er helt okay." Sagde han smilende, og kiggede nysgerrigt på hende med sine Fantastiske blod røde øjne. Han lyttede til det hun sagde, og nikkede blidt af det hun sagde. "Jeg er Barius." Sagde han lettere grinene, og blinkede hurtigt til hende.

Hun smilede tilbage til Barius. "Det gør ikke noget alle har deres temprament" Hun grinede sammen med Barius. "Hvad er der med dine øjne?" hun kiggede nysgerrigt på Barius. "Ups klokken lærene!" hun gik hen på en plads bagerst i lokalet os satte sig ned, hun sukkede engang da læren kom ind i klassen...

Barius smilede til hende, mens han lyttede til det hun sagde, og begyndte at grine af det. "Ja, det er sandt nok." Grinte han, og lagde nysgerrigt hovedet på skrå, mens han kiggede på hende med sine skinnede blod røde øjne. Han hørte hendes spørgsmål, og kiggede så hen hvor hun kiggede, og rystede lidt på hovedet da læreren kom ind i klassen. Barius fulgte efter Rosiie ned bagerst i klassen, og satte sig ved hendes side. "For at svare på dit spørgsmål, så elsker jeg den røde farve." Sagde han smilende, og kiggede på hende.

"Okay! men jeg tror heller vi må dæmpe os læren kigger!" hun pegede svagt op mod læren mens hun holdte sin konsentration rettet der op i mod... Hun sukkede da læren begyndte at undervise hun havde en hel masse andet i tankerne end timerne lige nu, stress hun skulle nå en pokkers masse ting...

Barius lyttede til det hun sagde, og rystede blidt på hovedet af det hun sagde. Han betraktede hende nysgerrigt, og kunne se hun ikke kunne holde fokus i timen, fordi hun havde tankerne et andet sted. Barius kiggede på læren, og ville hjælpe Rosiie med at komme væk. Han rakte hånden op og smilte hurtigt til til Rosiie, "Øøøhhmm undskyld frøkken, men mog og Rosiie skal gøre klar nede træningens salen, til selvforsvares gruppen hvor jeg hjælper til." Sagde han blidt, og så at læren bare nikkede. Barius tog fat om Rosiie´s håndled, "Kom med." Hviskede han til hende, og begyndte at trække hende med sig.

Hun greb sine egendele da Barius trak afsted med hende, og de nåede heller ikke længere end ti meter væk fra klasse værelset, da hun sagde noget. "Hvad sker der? Vi havde time og jeg var faktisk igang med at skrive noget!" hun viste Barius med siden med hendes nye digt på, hvor der bare var kommet en lang streg lavet med kuglepen igennem digtet. hun lagde det væk, destro mindre Barius nåede at læse destro mindre skulle hun forklare...

Barius stoppede da de var kommet ned til den mærke ende af gangen, selvom han hørte det hun sagde. Han kiggede på hende og lagde hovedet let på skrå, mens han kiggede hende i øjne med et blidt blik. "Hvad er det der går dig på?" Spurgte han bekymret, og kiggede hende i øjne igen. "Jeg kan se der er noget, det er tydeligt." Sagde han blidt.

hun begyndte at ryste med armen så Barius var nødt til at slippe grebet om hendes arm. "Nej se et næsehorn!" hun pegede bag ham og forventede at han ville vende sig om det her var hendes chance, til at slippe ´væk fra en masse forklaringer, hun sprintede af sted hen mod stalden, greb Shelly's udstyr og red afsted hurtigt...

Hun nåede ikke ret langt, da hun igen vendte om. hun gik tilbage til Barius. "Ej undskyld det var fejt gjort, men du ved en slags reaktion for at komme væk fra ting man ikke gider!" hun lo en blid og kort latter, hun smilede til ham. "Igen det beklager jeg!" hun smilede til ham..

Barius vidste ikke helt hvad han skulle gøre, og kunne ikke lade vær med at stirre på døren, med sine blodrøde øjne. Han rystede på hovedet for at komme til sig selv, og begyndte så at gå da hun var væk. Han begyndte at hen af en lille sti for sig selv, og kiggede rundt for at se om der var andre i nærheden. Han hørte hende i nærheden igen. og han hørte hendes undskyldning, men gad ikke at vende sig igen. Han gik stille videre, uden at sige noget til hende.