Forældre der ikke kan enes og kommer! - Hayate

min skat skulle jeg have ladet hayate ride på en vild hingst... det er en ting du altid sagde jeg ikke skulle" sagde han og smilede. han kyssede hende.

hayate så på niroka. han virkede lidt trist. "hvis ikke far altid var så bekymret, så ville han da aldrig have reddet på den hest, han nægtede mig at ride den.. vist en ting han engang lovede mor" sagde hayate

"Korekt!" Sagde hun og nikkede bestemt og kyssede ham blidt og langvarigt på munden. "Men måske skulle du lige vinde dens tillid først, skat" Forklarede hun med et smil på læben og kyssede ham så igen.
Niroka holdte døren lukket, så ingen kunne komme ud. "Hey, Hayate... Han gjorde det for at beskytte dig! Ikke fordi han ville vise hvor sejhan var, Jo måske en lille smule, men det er ikke pointen!" Sagde han en smule hurtigt for at rede det han prøvede at sige. "Sagen er den at han gjorde det for at beskytte dig og han havde lovet det." Sukkede Niroka og smilede blidt og venligt til ham.

han holdt hende tæt ind til sig. "Skulle jeg måske prøve at lade hayate, han er jo god til heste" sagde faren.

"Sej! det er sku ikke sejt at blive skadet på den måde.. nogengange føler jeg at far ser mig som et lille barn" sagde hayate

Hun nikkede med et sil på læben og lagde hænderne på hans brystkasse og kyssede ham igen. Hun følte at det var rart at have ham igen.
Niroka gav Hayates skulder et lille klem og smilte venligt til ham. "Sådan er forældre" Sukkede han og blinkede så til ham. "Mor tror stadig at jeg er fem." Han rystede let på hoved og Hiroka nok nikkede hen til dem. "Det stemmer og jeg er som to år" Grinede ham, som om der ikke var noget ved det. *Han kommer på andre tanker når han bliver ældre!* Tænkte Niroka og kyssede ham på panden.

hm.. jeg tænker lidt på om jeg skal fortælle dem om amera" sagde han og kløede sig i håret.

"Søde er du stadig kilden" sagde faren til moren og smilede lidt lumsk

Hiroka puffede ham kærligt i siden. "Nårh... storebror! Har man fået fisk på krogen?" Og så begyndte begge drenge at grine eller rettere at fnise stort over det.
"Du skal nok se at det ikke er en fisk, men en sid!" Grine-fortsatte Niroka og blinkede venligt til ham, for at fortælle at det bare var for sjov.
Deres mor grinte stort. "Du kan godt glemme det!" Smilede hun og kyssede ham igen og hev en smule i hans bluse for at få ham tættere på sig.

Faren grinede og holdt hende tæt.

"Jeg er forvirret.. fisk.. sild.. hvad menes der med det" sagde hayate til sine brødre

Hun grinede kort og kyssede ham så igen. "aldrig kild mig! Det kilder jo!" Grinede hun stort og kyssede ham så nogle gange på halsen.
Hiroka var nødt til at sætte sig ned for ikke at falde om af latter. Så Niroka var nødt til at fortælle. "At få en fisk på krogen, betyder at man har fået en kæreste og så siger jeg at i dine øjne er hun en sild!" Niroka stammede det hele ud af latteren.

bare ikke et ord til mor og far om amera" sagde hayate og kned sin pande. "Mor vil jo bare spørge ind til hende, og jeg rødmer hver gang jeg skal beskrive amera" sagde hayate.

faren så på moren. "Stadig det er sjovt at kilde dig, hayate er lige så kilden som du, og han er blevet fægte mester i Spanien" sagde faren stolt

Hiroka stilte sig helt op af Hayate, så han var nødt til at kigge op for at se på ham. "Man.... Rødmer du når du skal beskrive hende!" Han lød meget overraskt og Niroka kunne ikke lade vær med at smile over sin lillebrors handling. "Så fortæl om hende!" Peb Hiroka og kiggede håbfuldt op på sin største storebror.

Hun grinte stort. "Ja, men man får ondt i maven." Fnes hun og grinede lidt ved at hendes ældste søn var monster kilden. "Seriøst! Hvor blir han dog stor!" Hun kunne ikke lade vær med at være stolt over sin ældste søn. Hayate. "Forresten... Kan du huske i gym hvor du tævede en dreng fordi han truede mig?" Spurgte hun og kløede sig lidt i nakken. "Niroka gør det også." Grinede hun å efter lidt tid, i sin elskedes arme.

faren grinede. "Samme beskyttelses gen som jeg har.. min kære opdagede du får at hayate bare med et så hurtigt væk, som om han var flov eller noget" sagde faren.

hayate så på sine brødre. "Glem det.. jeg kan ikke fortælle om amera... hvad vil de ikke sige" sagde hayate

//forstår ikke faren :S//

han mener at drengene vil beskytte for en hver pris ligesom han selv ville. og han kan ikke finde ud af hayate var flov eller rødmede)

Mor tog fars pande i sine hænder og tog hans hoved ned til sin mund og kyssede den blidt. "Jeg tror bare der er noget han ikke er sikker på om han kan fortælle os, skat." Sagde hun med en lav og rolig honningblød stemme og kyssed ham så igen.
"Okay hør her. Hvis jeg fortæller til far at jeg er bøsse og har en fyr, lover du så at sige det." Spurgte Niroka og pejede på ham med en finger og et løftet øjnbryn.

//Takker x3//

ved mor godt at du er det?" sagde hayate. han var mega nervøs for at fortælle om amera. "Men okay, jeg fortæller om amera hvis du fortæller om din fyr" sagde hayate

faren smilede til sin hustru. "Mon han har lavet balade eller noget" sagde faren og kløede sig i nakken.

"Mor kender til Andy, men hun ved ikke at han er en dreng, jeg har bare sagt en lækker kæreste. Den eneste der ved at jeg har en dreng som kæreste er Hiroka" Forklarede han og pejede på sin bror der så stolt på dem begge og løb så ud til de voksne, med drengene i hænderne og kæmpe smil på læben. "Moar! Farrr! Drengene har noget de godt vil sige!" Råbte han på vej hen imod dem.
Niroka grinede og skubbede Hayate med, så han ikke kunne slipe væk. "Jo ser i Jeg skal først fortælle noget og så vil Hayate også godt sige noget." Fortalte han og sukkede en smule nervøst.
Mor smilede og kiggede hen på sine børn og nikkede. "Klart. I Fortæller bare, vi bliver ikke sure. Ikke skat?" Smilede hun til sin mand.

sdt min kære" sagde faren. han smilede. han var stolt over at have sine sønner og sin dejlige hustru.

hayate bed sig i læben, godt nok havde han aftalt med niroka at han skulle først og så hayate. men hayate valgte at starte. "Jeg har en dejlig kæreste med Navn amera" sagde hayate. han var lidt rød over kinderne. mest fordi han var usikker på hvad deres forældre ville sige til det.

Hiroka hoppede rundt. "Ja... Han rødmer over hende hele tiden!" Forklarede han og vidste ikke at det var pinligt nok i forvejen.
Niroka rystede opgivende på hoved og smilede over sin lillebror. Han ville nok lige vente med at sige det om Andy... Først skulle Hayate være i rampelyset.
"Jaen... det er jo dejligt. Tillykke min søn." Sagde hun og kyssede ham på panden. "Det er ikke noget at være nervøs for... Men der ligner du din far. Han turde heller ikke sige det til mine forældre." Fnes hun og blinkede til Hayate.
"Det er løgn!" Sagde Hiroka mut og hev underlæben frem. "Han er den sejeste!"

hayate kløede sig i nakken og smilede. men den bandage han havde om halsen, efter træningen med niroka, var begyndt at blive rød. "Så er det din tur niroka.. ellers siger jeg det" grinede hayate. han gøs da hans latter lød som deres fars.

faren begyndte at grine. "Må man se denne unge frøken, som har taget dit hjerte hayate... hov hvad har du lavet med halsen" sagde han

Niroka grinede stort. "oki oki!" grinede han og så undskyldende på deres far. "Vi fægtede og jeg fik ligesom ramt hans hals." Peb han en smule og kiggede undskyldende over på Hayate og mimede undskyld.
"Nårh... Niroka.. du skulle også sige noget!" Forklarede mor unden videre kommentare og smilede venligt over de var kommet så meget sammen, som kun brødre kunne.
"Det er om Andy." Mumlede han og kløede sig i nakken. Navnet Andy udtalte han Adnei, så det lød som en pige. Niroka skukkede tungt. "Han hedder Andy... Mor... jeg er homoseksuell." Forklarede han og hoppede om bag Hayate og det eneste Hiroka kunne gøre var at krammedem begge. "Er det ikke bare sejt!" Sagde han glædestrålende.

faren blev helt krid hvid i ansigtet. "Enden chokere det far.. ellers også glemmer han at trække vejret igen" sagde hayate og grinede. "Du skal øve lidt mere på dine huk niroka, så skader du ikke" sagde han

Moren blev stående lidt stivfrossent og tøede så hurtigt op igen. "Det kunne jeg jo have sagt mig selv" Sagde hun venligt og smilede til ham.
"Så... er i sure?" Spurgte han lidt usikkert og gemte sig mere bag Hayate, der var det perfekte skjold lige nu.

faren kom til sig selv. "Hvis din mor ikke har noget imod det, så har jeg heller ikke" sagde han.

Hayate grinede. "Se de blev da ikke sure" sagde hayate, med et muntters smil

Hiroka hoppede jublende rundt og grinede stort.
Mor kunne ikke lade vær med at smile.
Niroka gav Hayate et stort smækkys på kinden og grinede stort.
//Kra gik

//den kommer nok igen//

Hayate så på sine brødre. "Er sku lige skøre" sagde han, og kom til at lyde lidt for voksen. "Jeg kan stadig ikke fatte at hayate er voksen" sagde faren og følte sig helt gammel