Falsk??- Amera

hun smilede til hende og satte sig bedre til rette. "jeg er født og opvosket i Australien. men mine forældre blev skildt, så min far tog mig med her til Tulsa. hvor jeg så blev mærket. jeg nåede faktisk ingen gang at starte på min nye skole, før jeg blev mærket" sagde hun med et lille grin og forsatte "jeg døde på tredje trin. min far fik af vide at jeg var død, og tror det stadig, jeg har ikke fortalt ham, at jeg er en rød Yngling, for hvordan må han ikke ha det. han eneste datter, dør og lige pludselig dukker hun op igen fra de døde" sagde hun og trak lidt på skulderne

Rosa lyttede opmærksomt til Ameras baggrundshistorie, og lagde hovedet let på skrå. *Du er heldig at din far havde accepteret det.* Tænkte Rosa for sig selv, men sagde det ikke højt. Rosa kiggede hende i øjene og smilte sødt til hende, "Oki søde." Sagde hun bare, for hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til hendes historie.

Amera smilede "jeg savner ham af og til. men jeg tror han har det bedre uden mig" sagde hun stille og betraktede hende, med et lille skævt smil. "hvad er din historie?" spurgte hun smilende og blev faktisk lidt nysgerrig over hvad hendes mon kunne være.
hun smilede og trak sine ben op til sig og satte sig i skræder stilling. og satte sin taske midt i skødet. hun smilede blidt

Rosa lyttede opmærksomt til hende, uden at sige en lyd og nikkede så forstående. Rosa trak let på skulderne da Amera spurgte efter hendes historie, "Min historie er ikke lige frem et eventyr, mere et mareridt. Så er du sikker på du vil høre min historie?" Spurgte hun nysgerrigt hende, og kiggede hende i øjene. "Jeg vil gerne fortælle den hvis du vil høre den." Sagde hun stille og smilte lidt til hende.

hun nikkede "jeg er heller ikke så van til eventyr, lige for tiden findes der næsten kun mareridt" sagde hun og smilede lidt skævt, mens hun pillede ved nogle af de sikkerheds nåle hun havde sat fat i sin taske, hun smilede og kiggede op på hende med sine nøddebrune øjne

Rosa betraktede hende stille, og kom til at skule til hende. Rosa sukkede og rystede på hovedet, "Alt har været et mareridt." Mumlede hun og kiggede ned på sine finger."Jeg kommer fra london, men kom her til da jeg blev mærket. Jeg boede sammen med min lille bror, min mor, min far og min bedste veninde hed Rose. Min far var ikke sød, han slo os tit og jeg gjorde altid så det gik ud over mig selv og ikke min lille bror. Da jeg blev mærket og de så det, fik jeg præcis en halv time til at pakke mine ting og smutte. Min far havde indda stilet et æggeur som ringede, hvis jeg ikke var ude af huset inden det ringede blev jeg smidt ud af huset. Da jeg skulle afsted så jeg mine forældre trække og hive i min lille bror, for at få ham væk fra mig og jeg kunne ikke gøre noget ved det. Han råbte og skreg at han ville med mig, og at han ikke ville blive ved vores forældre. Og så har jeg været indlagt på sygehuset to gang, en gang for selvmordsforsøg og den anden gang for et overfald. Og nu har jeg tre store ar på min ryg fra det overfald." Fortalte Rosa og kiggede stadig ned på sine fingere. Hun trak let på skulderne, "Det var så min historie." Sagde hun stille.

Amera så på hende "forfærdeligt" mumlede hun og betraktede hende stille. hun så lige ud igen og bed sig igen i læben. hun så tænksom ud, mens hendes fingre pillede ved nogle bateses. "jeg kan ikke forstille mig noget så forfærdeligt, jeg ked af hvis jeg bragte de ubehagelige ting frem igen" sagde hun stillw

Rosa kiggede forsigtigt op på Amera igen, og trak lidt på sine slanke skuldre. "Det er okay Amera." sagde hun stille og smilte lidt til hende. "Jeg har det okay nu, men jeg savner self min lille bror rigtig meget. Og jeg har vænnet mig til arene nu, så de genere mig ikke så meget mere." sagde hun og kiggede hende i øjene.

"det jeg glad for, men hvis du på et tidspunkt vil snakke så sig til!" sagde hun og sendte hende et smil, hun var glad for at blive kaldt Amera, men hun kendte selvfølgelige heller ikke hendes mellem navn. hun smilede lidt og gav hende en krammer

Rosa smilte stort til hende, "Tak, i lige måde. Du kan osse altid komme til mig hvis du vil snakke." sagde hun smilende. Hun blev overrasket da Amera krammede hende, men gengældte krammet og smilte lidt for sig selv. "Nogen ide til hvad vi kan lave, ud over at jeg kunne angribe dig." Sagde hun grinene og på samme tid drillende.

Amera fik store øjne "angribe" sagde hun og så på hende med et lille smil. hun blinkede lidt da hendes mave begyndte at rumle højlydt. hun rødmede helt ved lyden af den "jeg foreslog noget mad, der dæmper uhyret" sagde hun med et lille grin og lagde hovedet på skrå.

Rosa smilte drillende til hende, og begyndte så at grine da Ameras mave begyndte at knurre. "Okay så tager vi noget at spise." sagde hun grinene, og hoppede elegant ned fra bordet. Hun gik hen mod et af borerne hvor hendes sorte læderjakke lå, og tog den på udover sin sorte top. Hun kiggede drillende hen på hende igen, "Jeg kan jo altid angribe dig senere." Sahde hun grinene.

hun rødmede lidt og hoppede ned fra bordet. hun svang tasken over skulderen og smilede til hende. hun rettede sit tøj lidt så det sad bedre på hende. hun bed lidt i sine knorer og betraktede hende stille imens. hendes fingre var blevet iskolde. men det var de stort set altid. hun gik over imod døren, og vendte sig om imod hende med et smil

Rosa kiggede smilende hen på hende, og gik dansene hen til hende. Hun så at Amera begyndte at bide sig i knoerne igen, og tog let fat i hendes hånd. "Fy tøssen, det er alså ikke sundt." Sagde hun smilende og kiggede hende i øjene. Hun fulgte efter hende ned til spisesalen.

hun kom med et lille fnis, og betraktede hende mens hun dansede hen til hende. hun rødmede da hun tog hendes hænder og smilede så "du har ret" sagde hun og lagde hovedet på skrå med et smil. hun gik smilende ned imod spise salen. sammen med hende. hun betrakede væggene rundt om dem mens hun gik. og nynnede en gammel milodi som hendes mor også havde lært hende, men blev igen afbrudt af sin knurrende mave

Rosa grinte lidt og smilte lidt. Hun himlede med øjene, "Tsk, self har jeg ret fjolle." sagde hun og legede snobbet, men kunne ikke holde masken særlig længe og begyndte at grine. Hun smilte sødt til hende og kiggede ned af gangen, da hun pludselig hørte en hvæsen nede foran hende. Hun kiggede ned og så sin sølvgrå hankat Silver, stod og kiggede på Amera. "Kan du så være sød Silver!" Sagde Rosa bestemt til sin kat, og tog den op i sine arme. Silver var sølvgrå med sorte øre, en sort snude og blå øjene. Rosa kiggede på Amera igen, "Det må du undskylde, han skal bare lige lære dig at kende." Sagde hun undskyldene.

"det gør ikke noget, jeg kom vist til at træde på hans hale" sagde hun med røde kinder, og et undskyldende blik og smil i ansigtet. hun kløede sig i nakken og betraktede den grå kat. "men han er nu en smuk lille fyr" sagde hun med et lille smil og betraktede katten

"ååhh oki, men der for kan du godt være sød Silver og hilse pænt på min nye veninde." sagde hun og kiggede ned på sin kat. Silver kiggede nysgerrigt på Amera, og begyndte at snuse lidt til hende. Rosa smilte af det hun sagde og nikkede, "Ja, det er han og så er han en værre hyggekat." sagde hun grinene og kiggede op på Amera igen. Silver begyndte at spinde glad, mens han stadig kiggede på Amera.

Amera smilede glad til kattne, og løftede forsigtigt sine ene hånd, hun havde små feminine hænder, med lange slanke fingre, og pæne hvide negle. forsigtigt strøg hun silver hen over hovede og bag øret, hvor hun stille kløede ham. hun smilede glad og så op på Rosa. "jeg elsker virkelig katte, de er rolige væsner man kan stole blindt på, og de svigter aldrig en" sagde hun og betraktede silver lidt.

Rosa betraktede Silver for at se hvad han ville gøre, da Amera rakte en hånd frem mod ham. Silver kiggede på Ameras hånd og snuste så forsigtigt til den. Han slikkede let på hendes hånd, inden hun begyndte at klø ham bag øret. Rosa kiggede op på Amera igen og nikkede, "Ja det er de. Det ser vidst ud til at du osse er godkendt af Silver." Sagde hun grinene.

hun grinede lidt da han slikkede ¨på hendes fingre. "det jeg da glad for, så hvæser han da ikke ad mig" sagde hun med et lille grin, og tog hånden til sig, og lod den falde ned langs siden. hun så op på Rosa med sine nøddebrune øjne og smilede. hendes mave rumlede klagene igen

Rosa begyndte at grine stille, mens hun betraktede Silver. "Ja. det er rigtig nok." sagde hun smilende og kiggede op igen. Rosa kiggede ned af gangen og gik hen til en af dørerne, "Så er vi her." Sagde hun smilende og kiggede ind i spisesalen hvor der sad et par ynglinge og spiste.

hun smilede og betraktede dem mens de gik mod kantinen. hun gik stille hen imod bordene der bugnede af mad, og tog en bakke, Amera var ikke lige frem den store grønsags elsker og hendes tallerken var mest fyldt med kød. men lidt grønt var der.

Rosa gik hen og tog lidt, og noget at vand at drikke. Hun gik hen til af broderne og satte sig, og kiggede smilende hen på Amera. Silver hoppede ved siden af Rosa, og kiggede på hende med sine store blå øjene. Rosa kiggede rundt igen for at se om der var kommet flere.

Amera tog en flaske kildevand, og så sig om efter Rosa. hun smilede og gik stille hen til det bord hun sad. hun gjorde egentlig ikke noget ud af sin gågang. men hendes forældre havde altid opdraget hende i at gå med rank ryg, hvilket gjorde at hun havde en flot holdning