oldævl og mysteriummer

Stephen kunne mærke på sig selv at hvis de ikke havde stået på et bibliotek men måske et helt privat eller øde sted, ville han sikkert have kastet sig over hende, ikke på en angribende måde, men fordi at han kun kunne holde sig tilbage fordi at det var et offentligt sted. Stephen smilede lumskt til hende, og hvis de havde været i hans soveværelse, eller i hans hus, da det han jo ikke havde været hjemme hos hende og se hvordan hendes hus, kunne han jo ikke forstille sig hvordan det så ud, ville hans smil være mere lumskt og mere liderligt. Hvis et ansigt da kunne se liderligt ud...
Stephens kolde hænder gled roligt fra Nemesis hofter og op, indunder hendes t-shirt og forsigtigt snoede sig rundt om hendes talje.
Da Nemesis kyssede ham blev han lidt overrasket, men han gengældte. Stephens verden var lige pludselig lyserød, svævende og helt og aldeles unaturlig. Fugle svømmede fisk gik på vand og folk fløj, lige som dem. De fløj selv fra træ til træ, de var ikke fulge men store mennesker der måtte kæmpe sig vej ind mellem de mange tætte grene når de skulle sætte sig.
Nemesis begyndte at glide ned og Stephen blev hevet ud af sin verden endnu en gang.
Stephen skulle finde hoved og hale i hans verden. Han havde jo før, i sin dejlige unaturlige verdeb, ikke behøvet at skulle bevæge sig.
Nemesis var kun lige endt på gulvet før Stephen faldt på knæ. Hans muskler var ømme og trætte, men han havde jo ikke lavet noget..?
Stephen kiggede hen på Nemesis der fnes hysterisk. Han kunne ikke lade være med at smile, og til sidst så grine han selv. Første gang når de var sammen. Det var meget længe siden han selv havde grint ordenligt.
Stephens latter var glad, og havde ingen hensyn til at det var et bibliotek og var derfor meget rummelig. Hans latter var en smule dyb i forhold til hans stemme, som var rimelig normal. Selv om at han var glad, ville der hundrede prosent være nogen der syntes han latter var ond og fyldt med had. En ondskabsfuld latter.

hun så på ham da han begyndte at grine. Hun smilede inderligt over hans latter. Hun trak vejret og hendes fnisen tog af og blev til en klukkende latter. Hun lagde forsigtigt en hånd på hans kind, og aede den kærligt.

Han skulle bare vide hvor inderligt hun ønskede dem hen til et privat sted lige nu. Kun de to, kun dem til at styre deres egen lille verden.
lyden af hendes hjerte ville banke hurtigere, mens hendes halvnøgne krop ville snog sig op af ham. Ingen til at fortælle dem at det ikke var i orden.
Hendes tunge, tænder der ville glide over hans hals, nakke og ned mod kravebenet. Han skjorte hun så langsomt ville knappe op, med et frækt glimt i øjet. Bare for at lade den falde til jorden og lade hendes grådige hænder glider over hans krop

hun tvang sig selv ud af sin lille dagdrøm og aede forsat hans kind med hun smilede til ham. Hun vidste ikke hvad han ville, men hun vidste udemærket godt hvad HUN ville.