Til Rosa, men andre må skam også være med :D

S: Muren.
T: Frikvarter.
O: Elever
V: Behageligt køligt, men ikke for koldt.
P: skjorte og bukser, ingen sko

Niroka havde kravlet op på muren og sad med det ene ben over på den anden side af muren. Han havde en skitsebog mellem benene og sad og var igang med at tegne månen for sin lillebror. Niroka plejede at tegne solen til sin bror, men efter som det gjorde ondt i øjnene at være ude i solen blev det lidt svært for ham at tegne det til ham.
Niroka skar en grimasse og tog viskelæderet frem og viskede og viskede. *Månen er sgu svære at tegne end solen et!* Tænkte han og begyndte igen med at tegne. Han kiggede i smug ud af øjnkrogen og så de andre elever snakke og snakke på livet løs. Nogle af dem pegede over på ham og fnisede stort til deres venner. Niroka vidste kun alt for godt hvad det betød, for det havde han prøvet før på sin gamle menneskeskole.
Niroka sukkede og prøvede at tænke på sin tegning i stedet for at tænke på de andre rundt om ham. *Hvorfor er det altid mig der er ofert?* tænkte han og svarede sig selv: *Nok fordi du gør ting på anderledes måder, min kære ven.* Han smilede lidt ved tanken, ja han gjorde ting på en anden måde... og hvad så!? det var jo det der gjorde ham til ham ikke? jo!
Niroka rystede på hoved for at stoppe sin diskution med sig selv...

Rosa gik udenfor for at slappe af, og for at se om der var nogen hun kunne snakke med. Hun så nogen som pegede over på muren, og begyndte at fnise. Hun kiggede nysgerrigt over på muren, og så at Niroka sad oppe på muren. Hun lagde hovedet på skrå, *Hvorfor fniser de?* tænkte hun og rystede på hovedet over de andre ynglinge. *Åndsvage ynglinge.* Tænkte hun, og gik hen mod muren hvor Niroka sad. Hun havde sin taske over den ene skulder, og sin tegneblok i armene. I tasken havde hun næsten alle sine tegne ting, og en notes blok. Hun smilede da hun så at Niroka sad og tegnede, "Heisa Niroka, hva tegner du?" Spurgte hun nysgerrigt, da hun var kommet over til ham. Hun kravlede op på muren, og lagde sin tegneblok i skødet. Rosa havde et par hullede jeans, og en sort top på. Hun havde som altid sin hjertehalskæde på, hvor hjertet kunne åbnes. Hun kiggede nysgerrigt på Niroka.

Niroka kiggede forskrækket op fra sin tegning og var ved at falde ned fra muren. Han kiggede på et velkendt ansigt nemlig Rosas. "Hey Rosa, du forskrækkede mig." sagde han og tog sig til hjerte og spillede skuespil, som om han var ved at dejse om. Han smugkiggede over på de andre der havde fniset af ham og så at de nu også begyndte at fnise af Rosa fordi hun var sammen med ham. *Suk!* Tænkte Niroka og vidste at han måtte gøre det rigtige. Niroka kiggede ned på tegningen, fordi han var lidt ked af at sige det han skulle sige, der faktisk var blevet ret pæn og trak ud i det triste smil.
"Du ender med at blive mobbet hvis du bliver set her med mig." mumlede han og kunne mærke at tårene komme frem. *Det er ikke fair for hende at blive mobbet, jeg er jo vandt til det, så...* tænkte han og tog nogle andre tegneting op fra tasken som han manglede og lagde dem ned ved siden af sig.
Månen var ved at ændre sig en smule, så han skyndte sig at tegne det sidste og vendte den rundt så Rosa kunne se den og kiggede ud forbi muren og ud hvor alle de andre mennesker lå og sov trygt i deres senge. *Nogle har selvfølgelig marridt.* Tænkte han og gav en mine fra sig.

Hun kiggede på ham, og grinte lidt da han lavede skuespil. "Undskyld Niroka, det var ikke mening." Sagde hun sødt, og smilte til ham. Hun kunne mærke der var noget galt, og kiggede rundt da han gjorde det og så at de andre ynglinge stadig grinene. *Åndsvage og snotdumme ynglinge!!* Tænkte hun vredt, og hørte hvad Niroka sagde. Hun kiggede på ham og kunne se at hans tåre pressede på, hun lagde en hånd på hans skulder og smilte til ham. "Jeg er ligeglad med hva de tænker Niroka, for ærlig talt kan de alle rende mig røven. Detsuden er du min ven Niroka, og jeg er ligeglad med hva de synes om det. Så jeg bliver her, hvis det er okay?" Sagde hun smilene, og blinkede til ham. Hun kiggede hen mod de andre ynglinge igen, og snerrede vredt af dem. Hun kiggede ned på tegningen, som han gjorde så hun kunne se den. "Du er en dygtig tegner Niroka, den er smuk." Sagde hun sødt, og kiggede på ham.

Chelina gik ud fra klasseværelset i rask tarv... Hun følte ikke hun kunne trække vejret derinde og var blevet små irriteret i den sidste halve time... Hun hastede udenfor, for at få frisk luft, mærke vinden i håret og himmelen over sig.. Da hun trådte udenfor i månens skær, åndede hun lettet ud og tog den dyb indåndning af den friske luft... Hun smilte lidt for sig selv og så sig omkring, hun havde virkelig brug for luftforandrig fra det indelukkede klasseværelse... hun så sig omkring, for at finde et ansigt hun kendte... Alle gik og sludrede med hinanden, hun smilte let.. Hun kunne bedre trække vejret herude i det fri *De ser så fredfyldte ud allesammen... som om skole, lektier, valg af vampyrjob osv ikke eksisterer* Chelinas tanker blev afbrudt af nogle ynglinges hysteriske fnisen, hindes blik fandt dem og fulgte retningen de pegede i... Hendes hjerte stoppede kort med at slå, i brystet på hende og hun holdt vejret... Det var Niroka de grinte af! Hun rynkede brynene og betragtede ham, han sad jo bare på muren og tegnede? hvad fanden var der galt i det? Hun kunne mærke vreden flamme op i hende og var parat til at reagere.. Hun kig langsomt over imod flokken der stod og fniste af ham, men hendes blik blev tiltrukket af en anden bekendt skikkelse, Rosa var kommet over til Niroka og kavlede nu op på muren til ham.. *Kender de også hinanden.. hvor fedt* Tænkte hun glad og begyndte smile, men smilet om hendes læber faldmede hurtigt.. Nu stod de fandme og pegede og fniste igen... *Nu det nok!* Hun gik direkte over imod dem og tog hårdt fat om håndlet på den ene af dem, hendes øjne lynede imod dem... "Hey!!" Råbte hun imod dem med sammenbidte tænder.. "Hvad fanden er jeres problem? Find jer dog noget andet at gå op i! Helt ærligt, tag jer dog sammen!" Hvæsede hun imod dem og viste hendes tænder, som en arig ulv... "Hvis i har så meget lyst til at fnise, kunne i passende gå ind foran spejlet og tage et kig på jer selv, jeg lover jer, der er sq masser at fnise af!" Hvæsede hun arrigt og slap hårdt håndlet på den hun havde fat i, men sørgede for at hendes negle afsatte en hilsen... Hendes øjne lynede stadig imod dem og hun sendte dem et nedværdigende blik, da de langsomt begyndte at gå fra stedet... Hun sendte dem alle en ond latter, da de så sig tilbage over skuldren efter hende og til hendes tilfredstillelse, begyndte de at småløbe væk fra stedet... Chelina smilte tilfreds og vendte dig om imod hendes to skønne venner, som sad på muren bag hende... Hun gik over til muren og så op på dem, hun kunne ikke helt bedømme deres ansigter, men hun sendte et smil op til dem.. "Hey Niroka, Hey Rosa...." Hun var så glad for at se dem, hendes dag havde været lidt elendig og hektisk, så bare synet af de to, havde nu reddet hendes dag/nat...

Rosa hørte en snakke vredt, og kiggede i den retning og så det var Chelina. *Hva laver hun?* Tænkte hun bekymret, og lagde hovedet let på skrå. Hun så at Cehlina var på vej hen mod dem, og kiggede på hende "Heisa Søde." Sagde hun sødt, og smilte til hende. Da Chelina var kommet tættere på kiggede hun hende i øjne, "Hva gik det ud på?" spurgte hun nysgerrigt, og pegede hen mod den trælse gruppe som var på vej væk, uden at flytte blikket fra Chelina.

Niroka smilte til Rosa. Mange tak for begge ting." sagde han og blev en smule glad for at høre at de hkunne rende hende i røven som hun havde sagt.
Han Kiggede over på de fnisende elever der nu var igang med at få røvfuld af Celina. Niroka måbede stort da man kunne se deres fygt i øjnene og da de løb deres vej begyndte han at storgrine og var ved at falde bagover. Han tørrede glædestårene vk og smilede til Celina.
"Hey Celina, fed komentar." sagde han og nikkede imod de løbende elever. "de er bare nogle idioter." sagde han bagefter med et alvorligt blik.
Niroka lagde hoved på skrå og smilede så til hende. "hva... hvad laver du her? Og kender i to hinanden?" sagde han og kiggede så på Rosa med et undernde men stadigt glad ansigt.

Hun smilte stort til ham "Det var så lidt Niroka." Sagde hun smilene, og kiggede på ham. Hun grinte lidt af det han sagde til Chelina "Ja helt klart, sådan min tøs." Sagde hun grinene, og hørte det Niroka sagde. Hun nikkede "Jep, mig og Chelina kender hinanden godt, ikk søde?" Sagde hun smilene og kiggede på Chelina.

Chelina nød at hører Niroka grine og hun smilte bredt til ham... Hun så på Rosa og smilte lidt nervøst... "Ehm.. hvad det gik ud på?" Hun trak let på skulderen og flyttede blikket frem og tilbage fra Rosa og til Niroka... "De skal sq ikke signere mine to bedste venner... så får de med mig at bestille!" Hendes stemme blev kraftigere og hårdere med ordene og hendes hjørnetænder blev tydligere... Hun smilte lidt undskyldene og trak ingen hjørnetænderne tilbage...
Chelina smilte skummelt til Niroka, da han komplimenterede hendes kommentar... "Tusind tak Niroka..." Hun smilte til Rosa da hun gav Niroka ret... "Takker Rosa..." Hun blinkede til dem begge og grinte selv... "Men sagde jo bare sandheden om dem..." Hun nikkede til Niroka... "Kender dem ikke, men ja de virker til at være nogle store idioter... men kender tyben..." Hendes blik blev sort et kort øjeblik, hun rystede let hovedet og smilte igen op til dem... "Jeg er her, fordi jeg ledte efter en af jer... havde brug for selvskab... har siddet inde i klasselokalerne hele natten, var ved at blive sindsyg, kunne ikke få luft og blev så skide irriteret til sidst!" Hun smildte bredt... "Men nu har jeg fået afreageret på dem" Hun pegede med tomelfingeren i retningen af hvor de fnisende havde stået... "og så sidder i begge lige her og har redet min nat..."
Chelina tog et par skridt mod muren og svingede sig let og elegant op ved siden af Niroka... Hun smilte til dem begge... "Yaa mig og Rosa kender skam godt hinanden..." Hun nikkede til Rosa og blinkede.... "Og jeg kan se i også kender hinanden.. " Hun grinte let og nød de sad sammen alle 3...

Rosa kiggede på Chelina og lyttede til det hun sagde og nikkede. "Oki, jeg forstår dig søde." Sagde hun sødt og smilte til hende. Hun smilte til Chelina da hun sagde at de havde redet hendes nat, Rosa lagde den ene hånd over hjertet og bukkede hovedet let med et smil om læberne. "Altid glad for at hjælpe." sagde hun grinene og kiggede op igen. Rosa kiggede hen på Niroka og smilte til ham og nikkede. "Ja mig og Niroka kender hinanden." Sagde hun og kiggede op på himmelen.

Niroka nikkede. "Fedt! Så kender vi alle hinanden!" Sagde han og man kune se at han var ved at skrænge af glæde. Han kiggede roligt på dem og smilede. "Nu tror jeg ikke at de vil drille mig mere. Ser i..." Sagde han og lavdede skøre typiske lære begægelser imens. "De syntes at Niroka Night Ligt er en særling fordi jeg ikker har sko på nu." Han pegede på sine fødder. "Og fordi jeg altid har været et ofer for folk. Det har jeg været den sidste ugestid." Han trak lidt på skuldrene og smilede undskyldende til dem.
Niroak kiggede hurtigt ned på sin tegning fordi han følte at det var pinligt at fortælle hvorfor at han var blevet mobbet. "Den skide Måner er svær at tegne!" Sagde han og kiggede på sin tegnede måne og op på den rigtige skønhed af en måne.

Cheline nikke og smilte stort til dem begge... "yaa gør vi åbenbart, det det sq egentlig rigtig fedt.." hun blinkede til dem begge og klappede i hænderne... "Du så sød Rosa, er her også altid til at hjælpe..." Hun små grinede fordi hun nød de sad sammen alle 3... *Hvor det dejligt jeg kan være sammen med mine to bedste venner på samme tid og de kender allerede hinanden..* Hun smilte stort ved tanken og lyttede til det Niroka sagde.. Hendes øjne fulgte Niroka's finger og hævede det ene bryn, hun sendte ham et 'Og hvad så', hun havde ikke engang selv lagt mærke til det...
Hun klemte blidt hans skuldre.. "hmm har opgså været et offter for folk, nok derfor det pisser mig af, når det går ud over mine venner.." Hun kiggede på dem begge og smilte mildt... "Hvorfor er det lige gået ud over dig den sidte uges tid?"
Hun hørte Niroka's bemærkning om sin tegning, først kiggede hun op på den rigtige måne og nød synet af den i nogle sekunder.. Derefter vendte hun blikket mod Niroka's tegning og hendes øjne blev store.... "Hvor er det godt lavet Niroka...! " Hun lod beundringsværdigt sine fingre følge hans tegning... Hun kiggede op på ham og smilte.. "Den tegning af månen er fantastisk Niroka, men jeg tror, ligemeget hvor dygtig man er, så kan man ALDRIG rigtig indfange den rigtige naturs skønhed.." Hun smilte sødt til ham og blinkede til ham...
Chelina så over på Rosa og smilte tænkende... "Har du fået tegnet siden vi... ehm.. var på skovtur?" Hun smågrinte og sendte et Rosa et blik, som hun håbede hun forstod...

Hun kiggede på Chelina med et smil om læberne og lyttede til det hun sagde. "Tak, i lige måde. I er begge søde." Sagde hun smilende. Hun kiggede ned på Nirokas tegning og nikkede lidt af det Chelina sagde, "Hun har ret Niroka, den er smuk." Sagde hun sødt og kiggede smilende op på ham. Hun kiggede fraværende op på månen, og tænkte på sin lille bror. Hun hørte hvad Chelina og kom ud af sit tankespind, hun smilede til hende. "Ja, det har jeg." Sagde hun grinene og løftede let på sin tegneblok.

Niroka smilede til dem begge *Fedt at de er så rolige.* Tænkte han og kunne ikke lade vær med at smile lidt ekstra. "Takker D´Damer." sagde han og grinede lidt.
Han kiggede på Celina. "Tegner du også? eller er det kun Rosa og Moi?" Sagde han og lavede en fin og fornæm herre da han sagde moi som betyder mig på fransk.
Han gik fuldkommen udenom det med mobningen.

Chelina smilte af Rosa og lyftede begge bryn... "har du teget noget fra turen?" hun så nysgerrigt på Rosa's tegneblok...
Chelina grinte let af Niroka's måde at være "fin" på og trak let på skuldrene, hun kiggede ned på sine fingre, som flettede sig ind og ud af hinanden... hun vidste ikke rigtig hvorfor hun blev nervøs, men hun havde aldig rigtigt vist hendes tegninger for nogen... Chelina nikkede forsigtigt "yaa jeg tegner også... når jeg sidder for mig selv altså..." hun så op på dem begge og smilte let nervøst.... Hun så ned på hendes taske, som lå der på græsset, hvor hun havde haft fat i en af 'mobberne'... Hun sukkede lidt for højt, hoppede elegant ned fra muren og måløb frem til tasken... Hun hankede op i skulderstroppen og gik tilbage til muren, hvor hun smed den op ved siden af Niroka og kravlede op til dem igen... Chelina sank noget, da hun rakte ned i tasken efter hendes tegnemappe...
Chelina kom i tanke om, at Niroka ikke havde svaret på hendes spørgsmål om mobningen... Hun åbnede let munden, men lukkede den hurtigt... *måske det fordi han ikke vil snakke om det Chelina, tænk dig nu om*....

Rosa smilte stort til Chelina, og nikkede ivrigt af hendes spørgsmål. "Ja det har jeg snuske pige, jeg har fået tegnet en masse. Men har osse tegnet noget andet fx et par ortrætter." Sagde hun sødt og smilte til dem begge. Hun kiggede på Niroka og lagde let en hånd på hans skulder, og smilte til ham og nikkede let. "Det var så lidt min knægt." Sagde hun kækt, og blinkede let ham med et grin om læberne. Hun kiggede efter Chelina, da hun gik hen efter sin taske.

Niroka grinede stort med sin barnelatter og kiggede på Rosa og vrængede ansigt af hende. "Jeg er ikke nogen knægt! Jeg er en mand!" Drillede han og så stolt ud. Han kiggede over på Celina og smilede til hende. "Du er sikker skide god til det så du skal ikke være nervøs." Sagde han roligt og gav hendes skulder et lille klem.

Rosa grinte sammen med ham, og smilte stort da han vrængede ansigt af hende. "Oki oki snuske mand, var det bedre??." Sagde hun smilende, og kunne ikke lade vær med at række tunge af ham. Hun grinte lidt, og elskede at drille. For det hun havde sagt var slet ikke ondt ment, det var kun for sjov hun havde sagt det.

Chelina smilte stort til Rosa... "eej er det noget man må se... og et protræt af hvem??" hun blev helt nysgerrig og spændt... hun elskede Rosa's måde at tegne potrætter på...
Hun grinte lidt af Rosa's og Niroka's "mundhuggeri" og nød at være sammen med dem..

Chelina så forsigtigt på Niroka og sank noget.... "ved jeg ikk om jeg er... men heller ikke så meget dét... det er mere..." hun holdt vejret i nogle sekunder... "det er mere hvad jeg tegner... det er meget.. ehem... " Hun pillede nervøst ved kanten af hendes tegnemappe, som stadig var halvejs nede og halvejs ude af tasken... "det er meget blodigt og øhm... råt.. mørkt.. " Hun slog hovedet ned, så håret dækkede hendes ansigt... hun turede ikke rigtigt se på dem, hun var bange for de synes hun var skræmmende...

Rosa smilte stort til Chelina, og rødmede lidt af det hun sagde. "Takker snuske, øøhhmm jeg har laver et potræt af Silver, min lille bror, min veninde Rose, Matt, Niroka og dig." Sagde hun stolt, og lagde hovedet let på skrå. Rosa kiggede nysgerrigt på sine venner, mens de snakkede sammen. Rosa var glad for at være sammen med dem.

Niroka smilede stort til hende og pegede på sig selv. "Også mig!" Sagde han med en hopla stemme.
Han kiggede på Celina hun var ret nervøs. Han strøj hendes hår om bag øret. "Hey det er da totalt sejt! Må jeg ikke god tse? Jeg elsker sådan nogle billeder!!!" Sagde han venligt til hende og smilede stort til hende. Han var lidt ligeglad med om det var voldlige tegninger eller ej.
"Hey hvis du viser mig det så må du se en gave jeg har fået af min bror. Han har også tegnet og lavet en skulptur til mig i Billedkunst og sløjt.