Time to some new things- Christian

T: Lige efter skole
S: Gårdspladsen
V: Klart, lunt og med fuldmåne
O: et par yngling der går rundt eller sidder og snakker. Bænker træer, osv.
P: Vinrød trøje, sorte bukser, sorte converse, og en håndtaske, og guitarkasse.

Kayla sad på en bænk, lige under et træ. Hun kastedet et kort blik op på fuldmånen som hang midt på himlen, og kastede et folt, sølv lys ud over hele gårdspladsen. Hun smilede lidt, og så sig så omkring. Der var ikke så mange ynglinge udenfor, i forhold til hvor godt vejret var. Det var midt i oktober, men der er var stadig meget lunt, og i nat, meget klart.
Hun fandt sin guitar frem og begyndte stille at spille en melodi.En af hendes yndlings, og som havde været den tredje melodi hun lærte at spille. Hun smilede lidt og spillede den til ende. Hun mærkede sig selv slappe fuldstændig af, og pakkede tilfreds guitaren ned i kassen igen, lagde nakken tilbage og smilede op til månen. Hun syntes at dens skær fik hele aftenen til at virke magisk, og som om der intet ondt var i verden.
Hun vidste dog at verden var en anden. Hun havde selv oplevet sorg, og smerte, som hun betragtede som ondt. Minderne fik hende til at savne hendes bedste veninde, Kat, men Kayla havde ikke set hende i lang tid.
Hun så sig omkring på de andre ynglinge...

Nogle gange misundede han de mennesker der lå trygt i deres senge og sov nu. Han magtede snart ikke mere natteroderi.
Hans jagt i går var gået galt, og knægten var sluppet væk. Det havde resulteret i en avisoverskrift om en yngling der var gået amok. Ypperstepræstninden havde været nødt til at lyve for pressen og sige at det havde været en udvækslingselev, som ikke kendte reglernes rammer her i Tulsa. Og Chris havde måttet love ikke at jage igen.
Ikke at han ville holde det løfte, langtfra.
Han havde i de sidste mange timer slanget sig oppe på en tyk gren, i det selvsamme træ som Kayla sad under og spillede på sin guitar. Da hun igen stoppede, og kiggede op på månen, ville hun uden tvivl kunne se ham, da grenen han lå på var lige over hendes hoved.
Han gentog den melodi hun havde spillet, blot som en nynnen. Han lød sikkert mere dyster end hvad meningen var, men det var jo ikke hans skyld. Mange fandt ham utroligt uhyggelig til tider.

Kayla så stadig op mod himlen, og var fordybet i tanker. Hendes blik fløj hen til grenen hvor Christian sad da han begyndte at nynne. Hendes hendes hjerte sad helt oppe i halsen på hende da hendes blik lokaliserede ham på en gren.
Hendes første tanke var at han virkede dyster, og lidt mørk på en underlig uhyggelig måde, men ikke nok til at hun blev bange for ham. Hun var bare blevet forskrækket over at han var der for hun havde slet ikke set ham.
Det at han sad i et træ mindede en om en yngling som tidligere havde gået på skolen, første gang hun mødte ham sad han også i et træ. De var endt med at blive ret gode venner. Hun smilede lidt.
Hun fokuserede igen på ynglingen i træet som hun ikke kendte. "Hej" sagde hun i en glad tone. "Hvad laver du oppe i træet?" tilføjede hun hurtigt. Hun ventede på hans svar, og lagde armene over kors.