Long time ago -kattriona

Hun rystede på hovedet. "Stadigvæk... men hvorfor fortalte du ikke Ryan noget?" sagde hun.
"Jeg har gjort nogen lunde det samme, bare mere fysisk." hun trak på skulderne og kiggede på Kayla. "Og du kan sagtens sige jeg ikke skal være bekymret! Men jeg er sq bare begyndt at holde af dig, og det kan jeg ligesom ikke gøre noget ved. Du er den søster jeg ikke fik." hun smilede for at lette stemningen, lidt. Hun spiste resten på tallerkenen og lagde hovedet på skrå.

Denne gang holdt hun blikket stift rettet mod jorden uden at sige noget. "Det kom ikke nogen ved," mumlede hun, næsten utydeligt.
Hun kom til at smile og så op på Kat. "Jeg holder også af dig," sagde hun og gav Kat et kram. Så rykkede hun tilbage, og lagde hovedet bykymret på skrå. "Hvad gjorde du Kat?" spurgte hun alvorligt, men med bekymringen glimtende i øjnene.

"Hmmm... Kender det godt..." sagde hun stille, det kom jo enlig ikke rigtig nogen ved det hele. Kattriona gengældte hendes kram og tænkte over hvordan hun skulle formulere sætningen. "hey du for også et bekymret glimt i øjet." hun sad og grinede lidt og blev så alvorlig igen når hun skulle snakke. "Jeg trænede bare så hårdt at jeg besvimede, kastede op og fik black out's." hun trak på skulderne. 'Jeg er vist ved at få en af mine vander igen,' tænkte hun.

Hun smilede, og kom også til at grine. "Ja, selvfølgelig!" smilede hun, men hendes smil forsvandt da hun hørte hvad Kat sagde. "For fanden da Kat!" sagde hun. "Hvorfor gjorde du det?" Hun havde selv gerne ville snakke om det, men hun kunne ikke. Hun havde kun Ryan, og ham ville hun ikke fortælle det til. Det ville gøre ondt på ham, og hun ville aldrig såre ham, hvis hun kunne lade være. 'Det ville især såre ham at hører han var en del af grunden' tænkte hun og fik et skyldbevidst glimt i øjnene. Det forsvandt dog hurtigt.

Hun trak på skulderne og kiggede på Kayla. "Hvis jeg var sur eller tvær, ked af det eller rasende. Det var en måde at afreagere på, en anden måde at skære i mig selv. Det giver mig bare ikke ar." hun smilede sarkastiskt. "Det var den måde jeg slap for problemer.... eller... når politiet ikke opdagede at jeg lå bevistløs på en løbebane... Så jeg er ret kendt i politiets omkreds i Florida." hun smilede sarkastiskt igen. "Men hvorfor gjorde du det." hun pegede på Kaylas arm og så underne på hende igen.

Hun rystede opgivende på hovedet, uden at vide hvad hun skulle sige. "Kat..." sagde hun, men hun afsluttede ikke sætningen.
Hun sukkede og rystede på hovedet. "Det var bare.... det er svært at forklare. Jeg passede ikke i min klasse, og jeg havde kun Ryan, men nogle gange så ignorerede han mig, og det er noget der sårede mig meget, og jeg kunne ikke se hvad jeg ellers skulle gøre." Hun fik tårer i øjnene og blikkede hurtigt for at få dem væk.

Hun rykkede helt tæt på Kayla. "Rolig, Kayla." hun smilede venligt og tog hendes hånd. "Kayla, Jeg er bare glad for at det er over stået, at du ikke er ked af det mere, og jeg er så glad for at have mødt dig, lære dig at kende, og vigtigst af alt... Vi to kan være skøre og anderledes sammen." hun puffede for sjov til hende og smilede venligt og sødt til hende.

Hun begyndte at grine. "Jeg er også virkelig glad for at have mødt dig kat. Nu lader jeg dig så bare ikke gå igen," sagde hun med et smil, og puffede til Kat. Hendes blik var varmt, og ægte, og hun måtte ikke tvinge sig selv til at smile, hun gjorde det helt naturligt når hun var sammen med Kat. Hun krammede Kat.

Kattriona krammede hende igen og smilede stort. Hun skovlede noget mere mad i sig og sank det. "Hvad har du så planlagt i dag." hun helte noget blodvin op i et glas og begyndt at at drikke det.
Kattriona lagde mærke til det rigtige smil der spillede om hendes læber. "Du er vist glad nu igen." hun fnisede og smilede stort igen.

Hun spiste lidt mere af sin pasta, men hun havde stadig ingen appetit. "Resten af dagen har jeg ikke rigtig nogle planer. Du?" spurgte hun med et smil.
Hun grinede. "Ja, du gør mig glad!" smilede hun og betragtede Kat. Så spiste hun lidt videre. "Jeg henter lige min guitar!" sagde hun, rejste sig og stak i løb. Hun kom hurtigt op på værelset, og fandt sin guitar, og løb ned i kantinen igen. Hun pustede og stønnede, men smilede. "Du skal hører min sang, når vi har spist!" sagde hun så og spiste videre.

Hun rystede på hovedet og kiggede ned. "Nej ikke længere." hun smilede sarkastisk og så på Kayla. "Det er jeg da glad for at høre." hun grinede og vinkede til Kayla. "Det er godt hun er glad nu..." hun rystede på hovedet og fjernede maden fra bordet. Alle ynglingende viskede rundt om hende pga hendes ben. "se hvad der er sket..." "Hun har været oppe at slås..." var der en som hviskede. Kattriona rystede på hovedet og satte sig ned igen. "Alle her inde er nogle store, blå og røde, idioter..." sagde hun til sig selv.

Da Kayla var kommet tilbage smilede hun igen stort og sagde:" Det vil jeg helt vildt gerne høre." hun smilede oprigtigt denne gang.

Hun grinede, og skovlede det sidste pasta ind. Hun var færdig på fem minutter, og smilede så til kat. Inde i sit hoved gennemgik hun akkorderne, og teksten til sangen. Hun kunne den godt, men hun havde ikke andet at tage sig til mens hun ventede på at Kat fik spist færdigt. Hun var spændt på at hører Kat mening om sangen. På den anden side var hun ligeglad; hun elskede sangen og ville gøre det uanset hvad andre mente om den.
"Er du ved at være færdig?" spurgte hun Kat, og utålmodigheden var tydelig at hører i hendes stemme. Hun smilede dog.

"Er du lidt utålmodig?" hun blinkede og nikkede. "Ja jeg er færdig. Skal vi tag over i musik lokalet eller smutte uden for?" Hendes stemme var sød og blød. Tankerne fløj rundt om Kaylas sang. 'Er hendes sang god eller var den noget som en professional kunne have skrævet?' hun rejste sig op og gik hen mod døren i enden af Kantinen.

"Udenfor, jeg vil kunne se stjernerne og månen!" sagde hun og sprang op. Hun gik hurtigt op med sit glas og sin tallerken, før hun greb guitarkassen og fór udenfor. Hun tog en dyb indånding i den kølige natteluft og smilede. Hun så sig om og fandt en ledig bænk skjult mellem nogle træer. Månen lyste stedet og og Kayla styrede derhen. Hun så sig over skulderen for at være sikker på at Kat fulgte med.
Hun satte sig ned og tog guitaren frem. Hurtigt løb fingrene over stregene, for at tjekke om den var stemt. Enlig så var det unødvendigt, men det vat blevet en vane. "Klar?" spurgte hun højt, men det var mest til hende selv.

Kattriona smilede og åbnede døren ud til haven. De skridt hun tog var ikke lige så lange som normalt og det gjorde ondt når hun tråtte ned på benet. Da hun havde fundet Kayla sidde på bænken satte hun sig ned ved siden af hende. "Så er jeg klar." hun blikkede til Kayla og lyttede til Musikken. Det var køligt, vinden blæste og tog fat i Kattriona's og Kayla's hår.

Hun smilede blidt til Kat, og tog en dyb indånding. Hun lukkede øjnene og pustede ud, og så så ned på guitaren. Hun begyndte at spille en smuk melodi. Den var samme tempo som den man danser vals til. Den var skrevet i dur, og det lød virkelig smukt. Hun åbnede munden og begyndte at synge med en stemme som en engel. Den var blid, og rolig. Ordne passede perfekt til melodien, og hele sangen forvandlede natten til et smukt og rørende sted. Kayla smilede stadig og lukkede øjnene, mens hun mærkede de blide toner flyde gennem sig. Hun sluttede sangen og sad lidt med lukkede øjne, før hun åbnede dem og kiggede på Kat; ventede på en reaktion.

Melodien havde fyldt Kattriona med ro og glæde. Sangen var vidunderlig! hvordan kunne en, næsten almindelig, pige have skrævet den sang. Kattriona viste ikke hvad hun skulle sige og sad bare der med åben mund, og stirede på Kayla.
Hendes tanker fløj rundt i hendes hoved og prøvede at formulere en sætning, ikke for det ddet lykkedes for hendes hjerne at skabe en. 'Virk nu din idiotiske hjerne, hver gang jeg ikke har brug for dig er du ikke igang med noget og når jeg så skal bruge dig, Så er du der aldrig for mig!!' skreg Kattriona til sin hjerne i tankerne.
"Den er virkelig smuk!" sagde Kattriona efter en rumstid pause.

Kats tavshed bekymrede Kayla, en del faktisk. Hendes smil var begyndt at vakle da Kat endelig sagde noget. "Mange tak!" sagde hun med et stort smil, og lænede sig tilbage med guitaren hvilende i skødet. En let følelse fyldte hende, musikken gjorde altid noget helt særligt ved hende. 'Gid jeg snart var fuldt forvandlet, så jeg kunne komme ud og spille' tænkte hun. Det var hendes drøm; at blive kendte, og at gøre folk glade med sin musik, det betød så meget for hende. "Hvad vil du enlig gerne være når du er forvandlet?" spurgte hun pludselig.

"Tja... jeg tror jeg vil genoptage den svømning... eller noget men Moon at gøre, Tror lige jeg skal have talt et par ord med, hende først." hun klukkede og smilede til Kayla.


//Tømt for kreativitet... sorry^^//

Hun grinede lidt. "Det lyder da som en god plan," svarede hun med et drillende smil, og betragtede Kat.
Hun sukkede, men det var et lykkeligt suk, og så op mod stjerne og månen. 'Det er her jeg hører til' tænkte hun og kom til at smile. Hun havde ikke brug for at være noget stort, det var ikke en nødvendighed for hende. Hvis det lykkedes så ville et være fedt, men hvis ikke så var det bare sådan det var. Så længe hun havde nogle venner, som Kat, i sit liv så ville alt være perfekt.

Stjerne blikkede i takt til Kattriona's hjerte da noget slog hende. "Kayla! KAYLA! Jeg har en genial idé!" hun lignede et lille barn. "Hvad nu hvis vi sætter andre instrumenter til sangen?! Det ville være fedt!" Hun smilede stort og hende øjne lyste af glæde.
Der var så mange idéer i hendes hjerne at hvis hun ikke kom af med nogen af dem ville hendes hoved springe i luften.

Hun smilede til Kat. Men ikke et ægte smil; hun havde sat sin facade op, ligesom hun altid gjorde. Sandheden var at hun ikke ville have andre instrumenter til denne her sang, lige præcis den var hendes egen, og ingen skulle få lov at røre den. Men alt dette så Kat ikke. Hun så smilet og glæden. Kayla nænnede ikke at skuffe Kat når hun så ud som om hun var verdens lykkeligste pige. "Hvad tænker du?" spurgte hun i stedet for det hun enlig ville have sagt.

"Alså jeg tænkte at vi kunne sætte nogle trommer og noget klaver på. Alså hvis du vil." hun smilede og prøvede at kigge om bag hendes øjne, ikke at det lykkedes, men hun ville gerne vide hvad hun tænkte på. det var som om hun havde bygget en mur for sine øjne. "Hvad siger du til det?" hun drejede sig så hun kunne se Kayla helt.

Hun lod ikke Kat se noget bag facaden. Ikke nu. "Beklager Kat, men ikke lige til denne sang. Kan jeg ikke skrive en anden, som vi kan sætte instrumenter til?" spurgte hun med et undskyldende smil. "Det er bare fordi at den her sang er noget helt særligt for mig, og jeg ønsker ikke at ændre på den." Hun håbede at hendes uddybende svar ville hjælpe Kat til at forstå hvordan hun havde det.

"Det er modtaget." Hun smilede og hendes smil blev støre da hun fortalte, at hun måske ville skrive e anden sang som hun kunne sætte instrumenter til. "Er du gal?! Jeg har ret stor respekt for dig når du siger din mening." Hun nikkede anerkendene til Kayla og sendte hende et strålende smil.
Sangen, betød meget for Kayla og det ville hun ikke lave om på.