nothing ever last forever,-

Andy sad i den store vindueskarm i vinduet. Hun havde fået lov til at sidde efter skole og arbejde lidt med sit guitarspil. Hun havde, efter læreren havde forladt lokalet self., åbnet vinduet, sat sig i vindueskarmen og stukket en smøg i munden. Hun sad lidt og pillede ved låget på zippoen, før hun satte det ene ben op i vindueskarmen, støttede foden mod den modsatte ende af væggen der grænsede op til vinduet. Den anden fod hvilede hun på radiatoren. Der var akkurat plads til at hun kunne sidde med guitaren i skødet og holde den oppe ved det ben der støttede ved radiatoren under hende. Hun proppede zippoen i lommen og slog let og tænkende de slanke fingre over strengene. Hun lukkede øjnene og inhalerede fra smøgen der sad i hendes mundvige, pustede røgen ud via næseborene. Indsnusede aftenluften, et glimt af Janice...hun savnede hende. Forhelvede hvor hun savnede hende! Hendes smil, øjne, figur, latter...det hele. Hendes fingre legede let med strengene på guitaren, der formede hendes bevægelser til en rolig og stille melodi, samtidig stemningsfuld. Af og til stoppede hun sig selv og skrev nogle ting ned på et lille, krøllet papir, fyldt med kravetær der for en utrænet, alle lignede hinanden.
Lænet op af radiatoren stod den lille, enormt slitte, army-grønne fjäll-räven taske. Hun havde egentlig taget den med for at skjule den lille boks med sushi hun havde taget med fra byen af. Hun havde selvfølgelig ikke købt det helt færdige, det var for dyrt. Men havde snakket sig til at få resterne af rullerne fra en japansk take-away, der havde en masse tilbage, lige inden lukketid. Soya og wasabi havde hun heldigvis selv.

Den tilfældige musik formede sig til noget mere sammenhængende, i takt med det Andy skrev ned. Af og til skævede hun mod papiret imens hun spillede for at huske hvad der skulle gøres og om det var rigtigt skrevet ned. Det var så dejlig afstressende at sidde og ryge og spille guitar. Og så med den klare aftenluft i ryggen. Det var skønt, mindede hende om Janice og hendes far. Livet med de to, usårlig og istand til at gøre alt.

Andy endte self. med at sidde i sin egen lille verden. Sådan var det oftest, når hun sad og fandt på musik for sig selv. Det var noget andet når hun var sammen med andre, hun var normalt god til at være opmærksom på sit selvskab og var da meget populær når der skulle spilles lejrbåls sange på stranden i England. Men når hun sad alene og koncentrerede sig om melodien, var det kun hende, guitaren og hendes tanker. Alt efter hvilket humør hun var i, hvad hun tænkte på, formede musikken sig således.

Hun bed sig i underlæben, svagt og uden andet form for videre mimik, udover de lukkede øjne, imens hun prøvede sig frem på strengene og nikkede med hovedet. Det endte med at lyde som noget Sebastian-Lind inspireret, når hans akustiske musik blev særligt følsom. Hun troede egentlig hun var alene, indtil en stemme brød de lave lyde der kom fra guitaren,- hun løftede hovedet og lod de brune, runde øjne kigge overrasket op et godt stykke tid, munden en smule åben. Ikke noget hun gjorde med vilje, hendes hjerne skulle bare lige registrere at hun ikke var alene, at nogle havde fundet vej ind i lokalet et øjeblik hun troede, hun havde haft for sig selv.
And lukkede munden idet hun kneb øjnene en smule sammen, derefter smilede hun blot skævt og naturligt charmerende mod pigen "nejnej, overhovedet ikke.." Hun skævede mod uret på væggen, den var snart en nistykker om aftenen. Besynderligt..hun havde ikke regnet med selvskab i aften. Ikke fordi hun havde noget imod det som sådan. Selvskab var rart.

Andy fulgte pigen med øjnene og smilte igen, da hun roste hendes guitarspil. "tak skal du have.." hun trak let på skuldrende, før hun fortsatte "ja med tiden..jeg sidder ikke så tit og spiller, men det er meget rart en gang imellem."
Andy betragtede pigen, som havde lænet sig op af karmen, hvor hun sad. Et lidt drenget smil skildte de smalle læber, før hun rakte højre hånd mod hende. Præsenterede sig selv "Andy,-" Hun kiggede kort ned af sin guitar, løftede hovedet og lod de brune øjne hvile på den anden igen "spiller du selv?"

Andy kiggede opmærksomt på pigen, hun sendte hende endnu et skævt smil og løftede hånden for at fjerne smøgen fra mundvigen med to fingre. Hun vendte hovedet mod vinduet, således at hun ikke skulle puste røg ind i hovedet på pigen. Hun askede den let ud af vinduet bagefter, noget af asken fløj ind og lagde sig på vindueskarmen, Andy fejede det let væk med hånden.
Pludselig kom hun i tanke om køleboksen med sushi..hun kiggede op på pigen, før hendes mave rumlede, "sorry,- spiser du sushi?" Andy spurgte mere for at være venlig, det og så kunne hun ikke spise alle resterne selv. De havde givet hende tre ruller af noget forskelligt, hele ruller. Så hun havde selvfølgelig en kniv med til at skære ud. Lige når det var sushi kunne Andy let spise for to, men der var altså til ca. fire mennesker i den portion hun havde fået. Derudover var det ikke rart at skulle sidde og spise foran andre, uden de idet mindste var blevet budt noget. Lige på det område var hun ikke så drenget...det var faktisk mange områder hvor hendes feminine side trådte tydeligt igennem. Når hun skulle trøste, eksempelvis.