Så mange nye mennesker ~ Lenka

S: Gangene
V: Ret køligt indenfor
T: efter timerne - midt om natten altså
O: Nogle elever der bare snakker sammen

Okay. Det her var umuligt at bære snart. Ikke nok med at det var en ny skole. Ikke nok med alle de nye mennesker og de enkelte der havde fået en spydig kommentar. Næh, han skulle absolut også blive væk fra sin tvillingesøster. En irriteret knuren kom fra den unge yngling der knapt nok havde sat sin fod på området inden hans søster var væk. Han var ærligt talt bange for at der var sket hende noget - og om hun var skredet fra ham. Men ligemeget hvad, var han en bekymret storebror der knurrede af alle han møde og så på sin vej - specielt drenge. Han skar tænder og knurrede en smule af en dreng der gik forbi - højst sandsynligt både skræmt og forvirret. Rinto var jo en nutted og ikke mindst feminin dreng. Men at virke så truende virkede nok ret så sært for sådan en dreng. Specielt fordi at ikke nok med at der sad to sædvanlige hårspænder i der holdte halvdelen af hans pandehår ud til siden, i den anden side, hvor der normalt var en enkelt, magen til de to andre, var der nu en hvid sløjfe i, istedet. Den var lille, men den var der. Derudover var han iklædt en sort bluse der viste hans mave frem og et par sorte, stramme bukser, med en gult og orange nittebælte, et par brune læderstøvler og han havde et hvidt tørklæde på, der var bundet i en fin sløjfe i nakken. Alt i alt så han ret feminin ud, men uden at kunne blive dømt som en direkte pige.
Endnu en skulen fik en dreng til at se mærkeligt på ham, hvilket fik ham til at springe på benene og gribe fat i kraven på fyrens skjorte og hamrede ham mod den nærmeste væg. "Du skal IKKE kigge sådan på mig" hvæste han arrigt af ham og gav ham en knytnæve ved kæben inden han vendte om og stormede ned af gangene.

Timerne havde været som år. År der gik langsomt. Der var intet der kunne holde hende ved lige når han ikke var der. Lenka var en af de nye yndlinge på skolen. Det lange blonde og lettere krøllede hår var sat op i en høj hestehale, pandehåret ned i de smukke lyseblå øjne. Hun lignede en nem blondine pige. På nogen måder var hun, og på andre måder var hun ikke.
Da hun havde fået fri fra time løb hun utallige gange frem og tilbage på gangene. Kun for at lede efter ham. Der så hun ham han havde lige skubbet en dreng hårdt ind i væggen og havde nu retning mod hende.
Hendes halvkorte sorte nederdel, med hvide striber i bunden, og den hvide T-shirt og det gule slips passede godt sammen, hun hade nogle sorte ballerinaer på og kunne nemt blive trådt over de følsomme tær. Og lige i det hun skulle til at løfte sin ene fod til at løbe blev hun jogget over fødderne af en dreng der havde for travlt med at se sig for, og kom med et uheld til at give hende en albue i ryggen. Han stak vidst nok af fra nogen. Sikkert Rinto, som bandt andet er ham, som Lenka hele tiden har savnet.
Lenka bukkede sammen, da hendes ømme tær blev mast, og da albuen kom og skubbede til hende faldt. En højtonet kvalt skrig, eller en meget høj pipen kom fra hende. Lenkas barm tog dog det meste af faldet. Men det gjorde ondt. Virkelig ondt.
”Riiiiintoo~”mumlede hun, mens hun ømmede sig over både tær ryk og barm. Dog tog Lenka sig ikke på brysterne men på tærene.

Netop som Rinto var på vej væk, hørte han en piven, lidt længere ned af gangen. En piven han kunne identifisere som Lenkas smukke stemme. "Lenka!" råbte han og styrede i fuld fart imod sin lillesøster. Han så først på sin lillesøster - det var i hvert fald hvad han mente at hun var - og derefter, efter den dreng han lige havde haft fat i.
Han skød underlæben lidt frem, inden han så ned på sin tvilling. "Lenka, er du okay?" spurgte han stille, bekymret, inden han satte sig ned hos hende, da hun jo som sagt var faldet på grund af den møgunder, der lige fik tildelt endnu en skulen. Han trak sin søster ind til sig - dog blidt - og nussede blidt hendes arm. "Hvor har du slået dig?" spurgte han og så godt hun ømmede sine tæer og tog forsigtigt hendes hænder væk, for at se godt efter om hendes tæer var hævede eller noget. Da han besluttede at der ikke var noget at se, gav han hendes fod en lille nussen, inden han lagde armene godt om hende igen. "Jeg elsker dig, ved du godt det, Lenka?" mumlede han stille i hendes hår, inden hun fik et søskende-kys på panden.
"Og jeg blev vildt bekymret da du var væk! En anden gang må du gerne lade være med at blive væk!" han slog ud med armene og lagde dem så over kors på sit bryst.

Lenka kunne ikke lade være med at smile roligt da hun hørte sin brors stemme. Nu var han hos hende! Lenka's blide og svage smil åbnede sig roligt op, ”Toto,” mumlede hun lavt.
Hun var øm de steder hun var blevet ramt af drengen og da hun faldt. Hun skubbede blidt sin ballerina sko af så han kunne kigge på hendes tær.
”De-det-det tror jeg” stammede hun roligt og kiggede kort ned af sig gulvet havde været en smule beskidt og derfor var hun blevet lettere lysebryn på barmen på hendes T-shirt.
”Meeh, drengen der trådte mig over tæerne” sagde hun og nikkede mod sine tær hvor hendes hænder var før Rinto roligt fjernede dem,”og så kom der også et skub fra hans albue lige her,” sagde hun og førte sin højre arm om sig selv, så godt hun nu kunde, for at pege på venstre side hvor hun var blevet ramt af ham. ”O-og så faldt jeg og slog ...” stammede hun roligt og tøvende. Hendes generthed var fremme. Hun var ikke meget for at sige 'bryster', 'patter', ' barm' eller hvad det nu ellers også blev kaldt for. I stedet for at nævne et ord kiggede hun blot ned på de rimelig store bryster, som hun jo havde. Hendes slips havde dog været så dygtigt at dække for hendes små trusser. Dog undgik hun ikke nogle interesserede blikke.
”Jeg elsker også dig, Rinto,” svarede hun igen. Hun vidste godt at han elskede hende meget, meget højt, og ligeså elskede hun ham. Men hun havde selv respekt for ham og derfor var deres venskab næsten altid gået godt.
Da Rinto forklarede at han havde været bekymret og lagde armene over kors kunne Lenka ikke lade være med at kaste armene om ham, dog blidt og forsigtig. Hun ville nødig masse sig selv eller ham.
”Jeg vil også prøve at blive så tæt på dig, som mulig,” mumlede hun roligt ind i hans halvlange og pjuskede blond hår. Det duftede som altid dejligt. Hun kunne aldrig rigtig selv finde ud af hvilken duft det var men hun elskede duften af ham. Et minde kastede sig ind i hendes hoved. Da de var på børnehjem og hun blev drillet og Rinto forsvarede hende med en slåskamp eller mange, han kom til skade, hun passede ham og hun blev drillet igen. Cirkle omkring, cirkle omkring.

//Læg mærke til at jeg heletiden svarer om natten og at jeg skrev børnehjem og ikke.. Yearh you know (:

Da hun kom med hans gamle kælenavn smilede han varmt. "Kaka" mumlede han med et lille smil om læberne og betragtede kort den smukke pige han var så heldig at kunne kalde sin søster. Forsigtigt kørte han sine fingre over hendes kind og flyttedeen smule af hendes hår fra hendes fine hud. Og hvis man blot så på deres ansigter, ville man vide at Rinto nærmest var et spejlbillede af sin søster. Dog med lidt bredere skuldre.
Han skar tænder som hun roligt forklarede hvad fyren havde gjort og tog så en dyb indånding for ikke at løbe efter ham og smadre et baseballbat i fjæset på ham. Da hun stoppede op for at finde et passende ord, smilede han skævt over det. Det var så Lenka, at hun ikke bare sagde det ligeud, men skulle finde et mere passende ord. Igen; Rinto var som et spejlbillede. Han gjorde præcist det modsatte, men de to tvillinger elskede jo hinanden alligevel. Og igen så Rinto ud som om at han ville smadre nogen, da han opdagede hvorfor der var en del fyre der gloede på hans søster. Han fik øje på en dreng der så på hans søster og var på vej forbi, men inden han fik lov til det, satte Rinto sit ben i vejen så han var ved at snuble - det lykkedes dog ikke, men han var tæt på det, og måtte genvinde balancen endnu en gang. "Hovsa" sagde han uskyldigt, men et overlegent smil listede sig frem på hans læber, som fyren satte farten lidt op og skyndte sig videre.
"Det var godt. Selv hvis du ikke gjorde ville du ikke slippe af med mig" sagde han med et grin og nussede hende blidt i håret. De var jo nok så tætte som et sæt tvillinger af modsatte køn kunne være, eftersom de knapt nok var sammen med andre end den modsatte, men alligevel var de stort set aldrig alene. Hvilket jo var fantastisk nok i sig selv.
Han lagde forsigtigt armene om sin søster, da hun lagde armene om ham og så mildest talt overrasket ud. Men så begravede han sit ansigt ved hendes hals og lukkede kort øjnene for alle de blikke der gik til dem. "Det er jeg virkelig glad for" mumlede han stille, så kun hun kunne høre det, inden han forsigtigt nussede hendes ryg.

Lenka smilede roligt til sin storebror, som hun jo kunne kalde ham med de få minutter der var i mellem dem. Uanset hvad var de nok nogle af de kønneste tvillinger på skolen.. Måske de eneste?
Lenka havde kigget op en gang i mellem for at se Rintos ansigt udtryk når hun fortalte det. Hun kunne se at en vrede piblede i ham men overvandt sin vrede. Han blev hos hende og løb heldig vis ikke efter drengen med en skovl...
De mindede ekstremt meget om hinanden selv om de var tveæggede tvillinger. Man brude næsten kalde det tveæggede enæggede tvillinger.
Da Lenka hørte en lyd fra nogle sko, som lød som om, at ejeren var ved at falde, tæt ved dem væltede Lenkas blik over på drengen som fik genoprettet sin balance. Hun kiggede der efter ned på jorden for at finde skylden til at han nær var faldet. Rintos ben. Hun kiggede op på ham igen med et lettere bekymret blik. Hun så dog hans smil og hans øjne fra siden. Det var meningen. Han havde sikkert stået og stirret på dem... Eller på Rinto? Det kunne i hvert fald ikke være hende selv der var blevet kigget på. Over hovedet ikke! Hun havde overbevist sig selv om at hun aldrig ville finde en som kiggede på hende lige som hendes bror kiggede hende i øjnene. Med den venlighed som der var og den vrede der var gemt til den nærmeste og irriterende person.
”Jeg ved at jeg aldrig vil stoppe med at elske dig,” sagde hun og smilede venligt til ham. Hendes øjne lukkede i, i hendes store smil.
Hun kunne mærke at han lagde armene om hende ligesom hun havde gjort om ham. ”Jeg har virkelig savnet sig, Rinto,” Mumlede hun roligt ind i hans hår, tæt ved hans øre.

Rinto holdte sin vrede inde. Ikke at han normalt gjorde sådan når folk irriterede ham, eller hans søster. Men ligenu havde Lenka brug for ham med et smil om læberne, og uden at det var fordi at han havde vundet en slåskamp. Ligesom enhver anden måtte man finde en balance, i det her tilfælde, så Lenka ikke forlod ham. Ikke at han troede at hun havde nerverne, men ligesom med Rinto, kunne kan ikke altid være sikker.
Da Lenka ikke just så glad ud for at han havde fået drengen til at snuble, bed han sig kort i læben. Hvad skulle han sige? Han kunne ikke sige at det var fordi at drengen gloede på hende! Så ville hun måske indse hvor køn hun egentlig var og at hun kunne sno alle om sin lillefinger, og til sidst forlade ham, fordi at hun ikke behøvede ham mere. Han ville ikke se sin lille baby-søster vokse op og kunne leve let uden ham til at beskytte hende imod alt ondt. Men hvad skulle han sige? Istedet så han bare forpint op på hende, lidt ligesom en hundehvalp der vidste at den havde gjort noget galt, men prøvede at tigge sig udenom.
Tænkende, snoede han en tot af sin blonde hår, rundt om sin pegefinger og smilede let til sin tvillinge-søster. "Det var godt. Så skal jeg også nok blive ved med at elske dig" sagde han med et varmt smil om læberne og gav hende så et blidt kys på læberne. Hans egne læber var i et skævt smil og den lille tot hår, der ikke kunne komme med i hårspænderne, gled let op foran hans øje. Og barnlig som han var pustede han til den lille tot, for at få det væk. Og det var væk i få sekunder, hvor han smilede tilfreds, men gled så ned i hans øje igen. "Lenkaaa... Mit hår er dumt" klagede han og skød betuttet læberne frem.
Da hun mumlede i hans øre, klemte han blidt rundt om hende. "Jeg har også savnet dig, Kaka" mumlede han i hendes øre og snoede lidt af hendes lange, blonde hår rundt om sin finger.