Kate - Lærer i Sociologi

Navn:
Kate Emily Williams

Alder:
20 (cirka)

mærket: Halvmåne mærket er udfyldt - mønsteret omkring mærket er ___

klasse/rank: ?
Lærer i Socialogi, hvis stillingen stadig er ledig? Ellers 5-6 trin. Mørket døtre& sønner

Familie / status:
Kate har en ældre bror (karakter skema kommer senere) der også har fået den ’store’ ære at blive mærket. Efterhånden er det den eneste som Kate stadig har kontakt med, da døden efterhånden har taget de nærmeste til sig. Alle hendes tidligere venner, bekendte ligger nu under jorden og har derfor ikke længere nogen større betydning for hende. Venskaber og kærlighed er ikke noget der kommer over år eller måneder, men er noget der lige så stille gror. Altså hvis gnisten har været der fra starten. Så at hun er singel giver måske sig selv?
Kærligheden er som sagt singel, hvilket den vil forblive længe endnu for en speciel person ejer hendes hjerte, vil altid gøre det. Desværre opdagede de begge det for sent og deres tid sammen var snert.

Udseende:
Håret bølger ned over hendes smalle skuldre stopper kort efter. Det kastanje brune hår rammer hendes ansigt ind. Hendes krop er spinkel dog skal man ikke tage fejl af den smalle kropsbygning, da hendes form og evne til at holde sig i skyggerne og derfra udnytte alt ofte kommer bag på folk.
Hendes øjne er dybe som oceanerne og ofte fuldstændige umulige at tyde, dog er det kun her man vil havde en chance for at se hendes rigtige følelser. En maske er limet på hende, en kold facade der ikke lader noget slippe igennem. En facade der ikke lukket noget ind eller ud. Så kølig at det nærmest får gåsehuden til at danse ned af ryggen på folk. (Dit udseende. Øjne, hårfarve, tøjsmag, lange negle?. Bygning; er hun/han tyk, tynd, hvor høj er han/hun. sådan noget gejl, gerne detaljeret beskrevet, og gerne med et billede.)

Speciale tegn: En guld medaljon med nogle underlige tegn, betydningen er underordnet da den intet har at sige for hendes omgivelser. Et ar der strækker sig ned langs højre håndryg.

Personlighed:
Med ry for at være det "stærkeste" i Williams slægten, lever Kate et skæbnebetonet liv, med intense og dramatiske personlige relationer. Mange i hendes familie kalder hende mesteren med de "ældste sjæle". Gammel og klog ud over det gennemsnitlige, kender Kate ofte alle svarene, men alt for ofte kan hun ikke finde svarene på hendes egen lykke.

Lidenskab, begær og magt går hånd i hånd for hende. Den største udfordring i livet er, at vælge imellem magten ved at elske og blive elsket og kærligheden til magten. At komme til bunds i hendes enestående, dybe og følsomme jeg, er ikke altid nemt for dem der står hende nær.

Kate er som hendes bror meget forskellige fra alle de andre vampyrer og denne forskel gør at de arbejder, elsker og lever i et helt andet tempo. Man kan ofte leve med dem i årevis, uden nogensinde at komme til at lære dem ordentligt at kende. Ofte forbliver alt omkring Kate og Will hemmeligt og skjult Hendes øjne udstråler ofte en masse følelser, man aldrig ville kunne sætte ord på eller give udtryk for. Og hver opmærksom på de dage eller nætter hun skjuler hendes øjne og følelser bag den kolde maske for der vil der sandsynligvis være en storm af en eller anden art under opsejling. Kate bærer ofte "en maske". Der alt for ofte skjuler hendes inderste.

Hun har tværtimod karakter, når hun finder et ægte venskab. Der kan hun være den mest trofaste og dedikerede af alle, men rager man i uføre hos hende kan man være sikker på, at det aldrig vil blive glemt eller tilgivet.

Kate nærer en stærk kærlighed til sine venner, og kun dem. At finde venner er ikke den store udfordring, da hun med sin fintmærkende intuition let gennemskuer dem. Samtidig har hun let til at overbeskytte og forsvarer hendes venner, hvilket ofte kan fører til en del problemer for hende.

Kate er for det meste en vinder. Den vigtigste ting i livet, som hun er nødt til at bekymre sig om, er hendes holdninger, der udgør hendes sinds beføjelser og dermed kan det enten knække hende, eller bringe hende til succes. Når hun er negativ omkring noget eller nogen, eller kritisk overfor sig selv, får hun det som regel ret i sidste ende.

Livet og døden spiller en stor rolle for hende. Hun nærer forståelse for, at der må finde en oprydning sted, så nye projekter kan startes op. For hende betyder døden ikke altid afslutningen, men en nødvendig slutning for noget nyt.


Styrker, samt svagheder:
Hendes styrker ligger vel i altid at se kritisk på tingene, altid at forholde sig til sandheden. I stedet for at leve i en verden der ikke længere er til stede. Hendes personlighed i sig selv giver hende ofte alt for let spil. Da evnen til at gennemsku hendes omgivelser ofte afslører dem meget meget hurtig.
Dog finder man ofte her hendes svaghed, ofte beskytter hun hendes venner for meget, passer på alt og alle omkring hende selv når de ikke engang har nogen anelse omkring det våger hun over dem. Bekymrer sig omkring dem, hvilket ofte tvinger hende til at vælge imellem to af de ting der betyder mest for hende.

Baggrund:
En næsten kridhvid og kølig hånd strøg hende forsigtig hen over hovedet, et skævt smil sad placeret over hendes milde og altid rolige ansigt. Tankerne vrimlede rundt inde i hende spørgsmål hun sikkert aldrig ville få svaret på. Alligevel forsatte de med at lege med hende, forsatte med at kører foran hende. En tidligt morgenstråle ramte hendes lette brune lokker, ramte hendes håndled. Blikket gled som altid ned mod armbåndet der som altid funklede i solens lunende stråler. – Men alt var ikke som det plejede at være, noget sort ramte hendes skarpe øjne, hvad var det, hvem havde sat det mærke på hendes hånd?
Uden så meget som at tænke mere over det fløj hun op fra sengen. Den hvide natkjole dansede rundt omkring hende i det Drake kiggede forvirret og nærmest bange på hende. I fem hurtige skridt var hun ude ved den kølige håndvask, hvor en nyt og skinnede blank vaskefad som altid var stillet op. Hidsigt begyndte hun at skrubbe og skurer på det sorte mærke, men det forsvandt ikke. Det blev siddende…
Frøs hendes årer sammen, eller følte hun blot at alt omkring hende langsomt blev til skygger. Dette kunne bare ikke ske, nej det kunne ikke passe. Hun måtte drømme.. De dybt blå øjne fangede hans kolde skikkelse, der smilende betragtede hende. Det var som om han allerede vidste hvad der var sket. Havde han allerede været klar over det i går, men han kunne da ikke havde nogen indflydelse på det eller kunne han? Tårerne nærmest sprængte øjenlågene op. Hun var ikke rede, nej hun var slet ikke klar. Alt blev langsomt sløret omkring hende, alt føltes atter engang som tåger, badeværelset begyndte langsomt at forsvinde, ja selv hans elskede skikkelse sejlede langsomt væk.

Stærke arme greb omkring hende, fangede hende inden hun ramte jorden…

(forsættes)