Morgenmad..(;

Rosa lyttede til hende og grinte sammen med hende, "Ja, du har ret det er mange mennesker og aliens jeg har mødt." Sagde Rosa grinene. Hun kiggede på Savannah med et smil om læberne, og nikkede så af det hun sagde. "Nnnuurrhh tak snuske, du er nu her med en søster til mig." Sagde hun grinene, og prikkede hende let i panden med sin pegefinger. "Jeg håber ikke du har noget imod at jeg kalder dig snuske eller noget i den stil, for det er bare noget jeg gør en gang i mellem." Sagde Rosa smilende, og kiggede efter hende da hun gik.

''Nej det har jeg ikke noget imod... Ihvertfald ikke så længe jeg må kalde dig Ulv!.'' grinte hun. Gid hun dog havde haft sin kat hved sig hun manglede noget hun kunne kæle med, eller ihvertfald sidde med. Savannah drak noget juice men begyndte pludselig at grine så hysterisk at hun sprøjtede juice ud af munden. ''Hahahahaha ! Der der....'' Grinte hun. Hun kunne slet ikke lade være.
Hun vidste slet ikke hvorfor hun grinte så meget, hun kunne bare ikke stoppe.

Rosa lod som hun tænkte sig om, mens hun havde et smil om sine læber. "Oki, det må du godt." Sagde hun så og grinte. Hun tog lidt af sit juice, og satte glasset ned på bordet igen. Hun kiggede hen på Savannah, og begyndte at grine da hun spyttede juice ud af munden. "Der der hvad?" Sagde Rosa drillende, og begyndte at grine igen.

''Det der aner det ikke ! ahahahahaha'' grinte hun videre. ''J-jeg ser sikkert mega åndsvag ud med juice stående ud af munden!'' hun så sig omkring og opdagede at alle eleverne derinde gloede. så begyndte hun at grine hysterisk igen. ''Se lige deres ansigsudtryk!'' grinte hun højt. Hun holdt sig for maven med den ene hånd og pegede på eleverne med den anden, men hun sparkede med benene som en sindsyg. Hun havde ikke haft det så sjovt i årevis.

Rosa grinte sammen med hende, og prøvede på at høre det Savannah sagde. Rosa kiggede rundt i lokalet, da hun sagde at alle gloede på dem og hun havde haft ret. Alle gloede faktisk på dem, "H-h-hvad glor i p-p-på?" Spurgte Rosa dem grinene, for hun kunne ikke lade vær med at grine. Nogen af ynglingene begyndte at mumle et eller andet, som hun ikke kunne høre. Rosa rejste sig op og lagde sig grinene på gulvet, hun kiggede op på Savannah som osse stadig grinede.

Savannah lagde sig osse ned. Det blev for meget at blive siddende.
''J-J-Ja hvad glor i p-p-på... Er det i-i-ikke lovligt at g-g-grine!'' sagde hun og lagde en hånd på Rosa's skulder. ''Det her er bare for meget!'' grinte hun men kunne næsten ikke få ordende frem for latteren.
Hun pegede på ynglingen der mumlede ''Hey ikke noget med at hviske!'' råbte hun og knækkede sammen af grin da ynglingen, blev helt stiv af overraskelse og bare stirrede.
''Hahaha'' grinte Savannah

Rosa grinte stadig højt lydt sammen med sin skønne nye veninde, og begyndte at grine endnu mere over hendes komentar til de andre ynglinge. "Hahahaha, g-g-godt Sag-t-t m-m-min p-pige." Sagde Rosa grinene, og mærkede at Savannah rørte hende på skulderen. "Ja nemlig, i-i-i kan l-lige så g-godt sige d-det højt!" Sagde hun grinene, og pegede på ynglingen som nu kiggede ondt på dem.

''Ja k-k-kom nu me-ed det!'' grinte hun. Savannah havde det skønt. Hendes mave krampede ja men hun havde aldrig følt sig så tryg og lykkelig siden hendes forældre døde. Hun satte sig op. ''Ved du hvad?'' Spurgte Savannah ''Hvis ikke jeg havde mødt dig tror jeg aldrig jeg ville kunne havde grint igen.'' sagde hun og krammede sin veninde der stadig lå død af grin på gulvet.
''Du er bare den bedste!'' smilede hun til hende og så hende i øjnene.
''Jeg er så glad for at du absolut ikke kunne finde et sted at spise morgenmad og blev nød til at sætte dig hos sndsyge mig'' drillede hun men hun mente det skam også.

Rosa havde det fantastisk, og blev ved med at grine. Hun var ved at få lidt mave kramper, men what the fuck det var det hele værd synes hun. *I den gard, det hele værd.* Tænkte hun, og kiggede på Savannah som satte sig op. Rosa lyttede til det hun havde at sige, og var lige ved at græde af lykke. Men i stedet angreb hun hende, ved at kramme hende så de begge væltede og kom ned at ligge igen. Rosa landede på Savannah, og begyndte at grine igen. "Undskyld." Sagde hun grinene. "Tak, i lige måde min pige. Du er osse den bedste." Sagde Rosa smilende, og kiggede på sin veninde.

Savannah grinte men skreg et lille tøset skrig da rosa væltede hende. ''Haha. Undskyldning godtaget'' smilede hun til hende. ''Hved du hvad!?'' spurgte hun og lavede store øjne!
''Vi er de sejeste i lokalet!'' hun lavede en overrasket mine som om, det kom helt bag på hende.
''Er du ikke bare overrasket!?'' spurgte hun og tog sig til hjertet.
Derefter faldt hun om af grin igen.
''ALDRIG har jeg haft det så sjovt!.'' skraldgrindede hun.

Rosa begyndte at grine igen, og lagde sig ved siden af hende. Hun begyndte at grine endnu mere af det Savannah sagde, hun prøvede på at nikke som svar. "Ja helt klart min pige!" sagde hun grinene, og smilte så stort til hende. Hun rystede på hovedet, "Nej da, vi er da de sejeste!" Sagde hun smilende, og begyndte at grine igen sammen med hende. "Samme her." Sagde hun grinene.

'.Savannah satte sig op, ''tid til at blive seriøse!'' og lod en hånd glide ned foran ansigtet. Hendes før så glade ansigt så alvorligt ud. Hun så skarpt hen på Rosa ''Ved du hvad?'' hun lavede et alvorligt spørgende ansigt.
''Jegharlysttilkage!'' sagde hun hurtigt og brød ud i latter.
*Falsk tuden.*
''Jeg vil ha' kaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaage!'' græd hun falsk og lænede sig op af Rosa.
''Hva' ska jeg gø-gø-gøre?'' spurgte hun. ''Jeg er vant til at spise kage, det talte ikke som usundt på børnehjemmet.'' sagde hun og skød underlæben frem og lavede store hundeøjne.

Rosa satte sig op sammen med Savannah, og så smilende på hende. Hun tænkte sig lidt om, og mærkede at Savannah lænede sig op af hende. Rosa kiggede rundt i lokalet, og så at der stadig var nogen af ynglingene der så på dem. Rosa grinte lidt og nikkede så, "Jeg har osse lyst til kage, men jeg ved ikke hvor vi kan få noget." Sagde hun og lod som om hun var trist, og prikkede Savannah lige midt i panden og begyndte at grine igen.

''IDE!!'' udbrød Savannah. ''Hvorfor laver laver vi det ikke selv?.'' spurgte Savannah ''Vi kan gå hen i køkkenet, også kan den oven i købet blive sund.'' hun så bedende på Rosa. ''Pleaaase!'' spurgte hun med antydning af tilbedning i stemmen. ''Kom nu det bli'r sjooooovt.!'' smilede hun.

Rosa begyndte at grine endnu mere af hende, og nikkede ivrigt af hende ide. "Ja oki, det kan vi godt, og self bliver det sjovt." Sagde hun grinene, og kiggede på hende. Hun rejste sig op og kiggede smilende ned på Savannah, hun rakte en hånd ned mod hende for at hjælpe hende op.

''Jaay!'' nærmest skreg hun. Savannah tog Rosa's hånd og trak sig selv op.
''Hvilken kage skal det være?.'' spekulerede hun højlydt. ''Måske en banan kage, nej føj... Jeg kan jo ikke en gang li' banananer!'' hun slo sig for panden.
Hun tænkte på de sundeste kager hun kunne komme i tanke om, men indså at de sundeste kager også var de klammeste.
''Hvad skal vi gøre?'' spurgte hun trist.''Vi kan jo ikke bare opfinde en kage!.'' sagde hun trist.
Men så indså hun noget med et sæt og greb i Rosa's arm og så på hende med store øjne ''Eller ka' vi?''

Rosa grinte højlydt, og hjalp hende op at stå. Hun lyttede til Savannahs lille snak med sig selv, og lagde hovedet let på skrå. Hun trak på skulderne da hun sprugte hvad de skulle gøre, "Det ved jeg ikke min pige." Sagde hun smilende. Hun kiggede bekymret på hende, da hun greb fat om hendes håndled. "Hvad kan vi, hva mener du?" Spurgte hun.

''Skabe vores egen kage..døøøøh'' sagde hun og slog sig selv for panden.
''Det bliver rigtig sjovt og vi kan prøve alle mulige smage og...'' sagde hun og begyndte at hinke hen mod køkkenet.''Kom så'' sagde hun og vendte sig om mod Rosa da hun opdagede hun ikke fulgte med. ''Vi skal skabe kunst' grinte hun og løb hen mod køkkenet.

Rosa kiggede nysgerrigt på hende, mens Savannah talte til hende. Hun begyndte at grine igen af hendes komentar, og nikkede "Oki oki." Sagde hun grinene. Hun grinte endnu mere da Savannah begyndte at hinke, og løb med hende ind i køkkenet. "Lad os skabe knust." Sagde hun grinene og kiggede på hende.

''Ja så gøøøøør vi det!'' sang hun.
''hmm.. hvor meget mel skal der i?'' mumlede hun og holdt en vægt, som hun lige havde fundet i skabet i den ene hånd. Mens hun havde en mel pose i den anden hånd og en skål i morgen.
Hun sparkede rosa blidt over skinnebenet som et tegn på at hun havde brug for hjælp.

Rosa grinte stadig, og kiggede på hende.
"Hhhmm det ved jeg ikke." Sagde hun tænkene og trak på skulderne. Hun kiggede på Savannah da hun sparkede hende blidt over skinnebenet, "Hey!" Sagde hun grinene og prikkede Savannah i panden. "Hvad skal jeg hjælpe med?" Spurgte hun smilende.