Utilsigtet hændelser ~ Zann

T. Sen aften.
V. Køligt.
S. Uudforskede tuneller.
O. Mørke - og hvem ved hvad der ellers gemmer sig dernede.



Onyx vandrede rastløs rundt.
Hvordan hun var endt i de forbandet tuneller,? var en gåde også for hende selv.
Onyx smilte, hun var mester ekspert i at fare vild.
Nu gik hun så her, i de mørke og kolde tuneller.
Det var både fængslende og lidt uhyggeligt , men Onyx var en nysgerrig pige og meget modig, så hun besluttede at udforske de lange snoede og dystre tuneller.
Hendes lange mørke hår hang løs, og med sin sorte blonde top og lange stramme nederdel med spor af sølv , lignede hun en forvildet gudinde i måneskin.
Hun standsede brat op.
Onyx hjerte galoperede.
Hvad var det for en lyd, en puslen i mørket , var hun ikke alene hernede ?

Pludselig kom der lys en dreng sad og hørte musik på sin MP4 lyset kom fra selve MP4'eren det var en dreng ved navn Zann som i øjeblikket hørte Stamp on the ground og så en video som han havde fundet det var en AMV musik video som de hed og den var god han sang roligt med "Stamp on the ground jump jump jump jump Move it all around tap ta dadou stamp on the ground jump jump jump jump move it all around jump it all around"

https://www.youtube.com/watch?v=tUeLdy7VgvY

Onyx rystede forskrækkelsen af sig og gik nærmere.
Hun kunne ikke lade vær med at grine lidt da hun gik hen til fyren , lagde hovedet lidt på skrå og sagde med latter i stemmen " Hvem er du og HVAD laver du dog her ?"
Onyx synes det var helt bizart at støde ind i en hernede.
Og fyren sad og sang, det var svært ikke at smile.

Han så op musikken i hans øre var så højt han ikke kunne høre hvad han sagde han slukkede det og så på hende "Dav" sagde han roligt fordi han troede hun lige havde sagt hej "hvad laver du hernede" spurgte han roligt mens han fortsat så på hende roligt

"Hej" svarede hun i et mildt tonefald
"jeg er faktisk en smule faret vild" forsatte hun og roede lidt febrilsk med en lok af hår.
"Jeg havde ikke lige regnet med at møde nogen hernede, hvad laver du her? " spurgte hun nysgerrigt fyren.

Han grinte "nej men jeg plejer heller ikke at sidde så synligt og synge" sagde han roligt og så op "jeg har boet hernede engang da mine forældre forsvandt" sagde han roligt og så fortsat op lidt før han så på hende igen "Undskyld min uforskammedhed mit navn er Zann" sagde han roligt

Smilende tog hun imod hans hånd, "Og jeg hedder Onyx" sagde hun mildt.
"Kan man ligefrem bo hernede?" spurgte hun og så sig undrende omkring imens hun satte sig på en sten.
Hendes lange nederdel, var ikke just velegnet til huleinspektion måtte hun sande da hun trak lidt op i den, for overhovedet at kunne sidde på stenen.

Han smilede roligt og så på hende med et venligt smil "ja det kan man vis man er forældreløs og udskudt" sagde han roligt "der findes ingen som kender de her tunneller bedre end mig" sagde han roligt med et stort smil og så på hende fortsat "du sød" sagde han så bare ligeud uden grund

" Tak " svarede hun spontant Zann.
" Hvor er jeg heldig at møde dig".
Hun så sig lidt omkring og rystede på hovedet, "jeg ville ikke ane hvor udgangen lå nu " sagde hun lidt modløs, men livede hurtigt op og smilede imens hun sagde
" men så er jeg jo i trygge hænder her "

Han grinte "Er du det? Jeg synes ikke jeg har nævnt at jeg vil hjælpe dig ud herfra" sagde han og grinte halvondt og så på hende fortsat "nu må du ikke græde men jeg hjælper sjældent nogle overhovedet" sagde han roligt og smilede roligt mens han så op

Onyx kunne ligefrem mærke blodet forsvinde fra hendes ansigt, og de eller så lysserøde kinder blev mælkehvide på et sekundt.
Hun ville normalt have antaget han drillede hende lidt, hvis det ikke lige var for det lille grin, der bestemt ikke lød sådan.
Hun samlede mod til sig og sagde i forsøg på at virke selvsikker...
"Naturligvis hjælper du mig mod udgangen Zann, hvad interesse kunne du have i at holde mig hernede" hun viftede lidt med hånden foran sig.
"Måske burde vi gå nu ?" Onyx rejste sig lidt usikkert op og kiggede med hendes cognacsfarvede øjne på Zann som en invitation til han også skulle rejse sig.

Han grinte "der er ingen interesse i at holde dig hernede endnu" sagde han roligt og så mod sin ipod igen "men det kommer der når du bliver vanvittig af at være hernede" sagde han ondt før han rejste sig op og gik længere ind i tunnellerne

"Hej..Zann ...please ..vent ! "
Råbte hun og gik hurtigt efter ham.
"Hør her, jeg beklager hvis jeg har sagt noget der har gjort dig vred" .
Onyx pillede lidt nervøst ved sin nederdel og forsatte ..
" Men du kan altså ikke efterlade mig her".
Hun forsøgte at se ham i øjnene og sagde mere mildt til ham
"Du mener det ikke alvorligt, vel " . Onyx forsøgte at give ham et lille smil.

Hans blik var koldt mystisk og ufølsomt "vis du prøver at give mig medlidenhed så virker det ikke jeg er kold og ufølsom" sagde han før han gik hen til en væg og lagde sin hånd på hvorefter at han pressede sin hånd imod den en hemmelig knap blev presset ind og en hemmelig dør åbnede til et lille rum med en seng et bord og 2 stole det var alt der var i rummet han satte sig på den ene stol og tændte stearinlyset som stod på døren

Onyx kiggede på ham med overraskelse i hendes smukke øjne.
"Zann, jeg har ikke medlidenhed med dig jeg tror bare på det gode i alle" sagde hun ærligt.
Hun så ind i rummet.
"Er det her du holdt til i den tid du boede hernede?".
Der var meget spartansk indrettet og ingen nips.
"Du må ha været meget ensom?" spurgte hun stille.

Han så på hende igen og trak på skulderen "Ja jeg var ensom og ved du hvad" han så på hende roligt "det var dengang jeg lærte vis man skal klare noget må man klare det selv" sagde han koldt og ondt "og jeg har intet godt i mig mere" sagde han og lænede sig tilbage

"Okay, så det er derfor du har besluttet at du ikke vil hjælpe mig?!" konstaterede hun ud i luften, uden at se på ham.
Onyx tænkte sig om et kort selund.
Hun havde set 2 sider af fyren, en sød og venlig lige da hun mødte ham, hell...han havde endag sagt hun var sød!
Bagefter... da hun havde taget for givet han ville vise hende vejen ud af tunellerne, var han blevet... vred?
Onyx sugede sin underlæbe let ind,
en vane hun havde tillagt sig når hjernen arbejdede på højtryk.
Med en finger kradsede hun lidt på den rug væg.
Det var meget sjældent hun ikke kunne aflæse en fyr med det samme, og ham her var et mysterie, hun var blank....hvordan skulle hun komme ind på livet af ham?
"Zann" hun løftede en lok væk af hendes lange mørke hår, så mærket i hendes pande kunne ses.
Hun stod stadig i åbningen til det skjulte rum.
"Jeg er fra Nattens hus; er du også derfra?" spurgte hun igen i forsøg på få ham til at forholde sig til hende, uden det store forsvar han havde plantet imellem dem.

Han så på hende roligt før han pustede til sit pandehår så det fløj op så man kunne se hans mærke kort før det faldt ned over det igen "ja det er jeg men bare fordi jeg er fra der så hjælper jeg dig ikke" sagde han roligt "jeg vil ikke ud endnu du må bare vente og håbe at jeg gider tage dig med når det er der" sagde han roligt og så op på loftet igen og sukkede så lidt før han lukkede øjnene hvorfor var han så ond? Ja det fordi han ikke holdte af nogen hvorfor skulle han så bekymre sig om nogen?

"Ok, den næste time taler vi ikke om udgangen, men bagefter er det åbent for forhandling igen.... deal ?" spurgte hun tøvende.
Det så ud til at være hendes bedste bud på en lille våbenhvile, der også inkluderede muligheden for at han ville hjælpe hende ud, når tiden var rigtig.
Hun betragtede ham.
Han virkede som en mental stærk fyr.
En der klarede det hele selv.
Han kunne sikkert være både en Prince Charming og en Bad guy.
Onyx stoppede sig selv, hendes tanker løb vist lidt for stærkt lige nu.

//OOG. fortsæt endelig jeres emne selvom jeg har skrevet dette ^^' men Zann der må være noget godt i dig ellers, ville Nyx ikke have mærket dig som vampyryngling.//

Han grinte "du har intet at handle med som jeg vil ha" sagde han roligt koldt og ondt mens han bare grinte svagt før han lagde sig bedre til rette og slappede fuldstændig af "så det ser ud til du bare må håbe og gøre mig glad" hviskede han roligt med et smil

Onyx satte hænderne i siden og så på ham med et lidt vredt blik.
"Hør her ZANN " sagde hun med en ikke skjult attitude,
"Jeg ved ikke hvad dit problem er men jeg kan forsikre at det ikke er mig"
Hun sukkede svagt, kløede sig nakken så på ham og trådte forsigtigt ind i rummet imens hun sagde "Må jeg?" og pegede på en stol.

Han trak på skulderen til hendes vrede og så på hende "tror du det hjælper at råbe af mig" sagde han hårdt "jaja du gør hvad du har lyst til" sagde han roligt og rejste sig op og tog fat i en stang i loftet og løftede sig op og ned og trænede sig selv hårdt

Onyx trådte ind og så et øjeblik på Zann, der hang i armene fra en stang i loftet var begyndt at træne.
Hun gik hen og stod foran ham.
Hun prikkede ham med en finger lige i solar plexus og sagde i en stemme der var meget sukkersød... "Mon ikke du hellere skulle arbejde lidt på dine gode mannere end på dine muskler Zann ?! "
Så drejede hun omkring , satte sig på stolen , lagde sine slanke ben over kors og spurgte " Hvad så nu ?"

Han så på hende roligt lidt før han slog benene om hende og løftede hende op og ned samtidig med han løftede sig selv op og ned i stangen mens han grinte før han slap hende så han ville falde ned på gulvet på røven mens han så ned på hende med et smil