Aldrig som man forventer.

S. Nattens hus
O. de lange smalle halvmørke gange.
T. Sen aften.
V. klart og halv køligt.


Onyx gik lige ud, lige ud efter hendes lille opstopper næse, lige ud af de smalle gange. Hun var i et godt humør,hvilket kunne ses på hendes lille kønne ansigt.
Hun havde netop modtaget besked om at hun var blevet optaget i mørkets døtre, og nu var hun edder spændt på hvad nyt det ville betyde for hende her i Nattens hus.
Demetri var da vist med i mørkets sønner, var han ik? Det var meget længe siden hun havde talt med ham, hun gav en lille jubel lyd fra sig og kunne ikke stoppe et smil ,der spramg frem og lagde sig over hendes læber.Hun var sikker på han havde det fint og havde travlt, men det kunne nu være herligt at rende på ham ved lejlighed igen. Måske var han vred over hun havde "sendt af væk" tænkte hun ved en pludselig indskydelse.

Onyx ville over i tempelet, hun havde brug for at føle sig tæt på Nyx.
Det gav hende altid en rolig følelse inden i, en oplevelse af at være i balance.
Hun rystede let på hånden, hvori hun holdt en lille bog.
Bogen var fyldt med regeler og tips, nu hun var blevet en af mørkets døtre var det vel forventet af hende at hun skulle kende og efterleve dem alle.
Onyx udstødte et højt suk.
Regeler var ikke lige hendes "ting".

Hun kom til templet, der stod tomt.
Der var mange levende lys tændt, men Onyx strøg alligevel en tændstik og tændte en stribe mere.
Hun elskede at sidde i sterinlysets skær.

En lille flig af hendes hjerte faldt af, da hendes tanker begyndte at krese om Jooks.
Det var hendes broders bedste ven og Jooks og Onyx havde været en slags kærester , inden hun blev mærket og måtte forlade familien og Jooks.

Hun trak vejret tungt og huskede hvordan han altid havde været ved hendes side , havde støttet hende og aldrig løjet for hende.
Onyx tørrede en lille tåre, udsprunget af savnet efter ham ,væk.

Onyx så på hendes blonde nederdel i kobolt blåt stof.
Hun begyndte at nuldrede blonderne lidt imens hun forsøgte at tvinge Jooks ud af hendes tanker igen. Smerten var for stor.

Onyx så lettere forskrækket op.
Hun havde troet hun var helt alene i templet.

Foran hendes stod en spinkel pige og så ud til at være lidt i tvivl om hun skulle blive eller gå.
Alma, hed hun vist....det mente Onyx ihvert fald at have hørt.

Onyx rejste sig ikke, men med hånden lavede hun en lille "Hej gestus" til pigen.
"Kom bare nærmere" sagde hun stille.
"Jeg hedder Onyx og sad vist lidt i mine egne tanker.

"Bare for at føle mig tæt på Nyx og klare mine tanker " svarede Onyx.
"Det endte vist med jeg blev fanget af tankerne istedet for" smilede hun lidt fåret til Alma.
"Nogengange er det pokkers hårdt at være udvalgt og være her" hun slog ud med hånden.'

"Hvad med dig Alma, du ser også lidt trist ud?"

" det lyder ikke så godt " svarede Onyx hende sødt.
"Hvem er fyren ?"
Onyx kunne se at pigen var oprigtigt ked af det og ville gerne hjælpe ved at lytte til hendes historie, hvis altsår hun havde lyst til at fortælle.
Efteralt så kender jeg jo godt følelsen af et knust hjerte, tænkte hun stille.

" Der er ingen regeler om du ikke kan være kæreste med en almindelig dreng " trøstede Onyx.
"Han kan være din støtte og følgesven" forsatte hun.
Onyx kiggede på Alma og fik et bekymret udtryk i hendes gyldene øjne.
"Hvis han altsår ikke er blevet skræmt væk da du blev mærket ?"

"Måske skal han bare have tid til at vænne sig til tanken Alma"
Onyx strøg hende kort på armen.

"Har du talt med ham efter du kom hertil, ellers kunne du jo prøve at kontakte ham? Hvad hedder fyren ?"

Spørgsmålet overraskede Onyx og hun så på Alma
"Ved du hva Alma, det aner jeg faktisk ikke.Det må vi huske at spørge Clary eller Isabell om ".
Onyx vidste der var en familie dag lige på trappen, men hun havde ikke ønsket hendes dejlige familie skulle komme, hun var nemlig helt sikker på at Jooks ville være med, og ham kunne hun ikke holde ud at se lige nu. Så stort var savnet, hun ville ikke kunne forlade ham igen.
Men tænk hvis han måtte komme på skolen ofte, så var det måske ikke umuligt.
Onyx så eftertænksom ud.

Onyx kiggede lidt på Alma og sagde så "Kan du ikke tage mig med? Så er vi da to unden kæreste " og så begyndte hun at grine lidt.
"Vi kunne date " lo hun stille.
Sandheden var at også Onyx til tider var ensom, men egenlig trives hun i det store hele fint uden en kæreste.
Der havde indtil nu ikke været nogen der kunne leve op til de krav hun stillede, og derfor var hun holdt op med at lede.

"Du siger bare til hvis det er Alma" smilte Onyx til hende.
"Og du kan være heeeelt rolig" jokede hun
"Jeg er så absolut kun til drenge " .
Onyx tænkte i sit stille sind at hun ihvertfald havde mødt nogle få af slagsen, som hun havde synes var virkelig interessante.

Onyx lo og sagde " jeg er med på Darth Vader og Jackman anytime!"
"Og måske kan vi enda snige noget sodavand og chokolade med, der er ikke mange lære her for tiden, blinkede hun til Alma.
Det lød faktisk som en hyggelig aften.

"Deal , se det fik da vores tanker i bedre humør " sagde hun og skubbede blidt til Alma.
"Boy trouble ! " sagde hun højt og himlede med øjnene.

Pludselig hørte de et stort brag og nogen der råbte et stykke derfra.
"Hvad i nyx navn var det dog ?" spurgte Onyx med bekymring i stemmen.
"Mon vi skal tjekke ud om nogen er i vanskelighedder Alma?" spurgte hun og begyndte at rejse sig op imens hun kiggede mod udgangen af rummet.