kortne på bordet (Calla og Malakas)

Hun løb hen til sit værelse og klædte om til en stram, lang og elegant kjole hun, gik hen til mødestedet....
Da det hele var forbi gik hun tilbage mod gangene. Hun spekulerede stadig på om det var for sjovt at Malakas havde sagt at hun ikke måtte fortælle nogen af de andre piger om ham, for sjov, eller om der lå mere bag den lille sætning, hun gik stille og afslappet ind ad døren til gangene, nogen lagde en hånd på hendes skulder..

mal gik ud af bruseren tørrede sig og tog et par løse jooginbukser på og trak gardinerne for solen var ved at være på vej op, han lagde sig ned i sengen og slappede af

Da hun vendte sig om var der ingen, hun var overtræt. Hun gik ind på sit værelse og tog tøjet af, og lagde sig i sin seng, hun faldt i søvn med det samme.

mal gik ud af sit værelse igen. det var mørkt udenfor han gik udenfor på gårdspladsen og begyndte at løbe rundt

Hun sov og sov, hun vågnede ved at Klokke hoppede op i hovedet på hende, hun miavede fordi hun var sulten. Rosalie trak dynen op overhoved. "Du har mad, din skål er helt fuld!" katten kravlede under hendes dyne, og spandt da den lagde sig til rette ved hendes hals. "Nå nå, det eneste der for mig op i dag, er hvis der kommer nogen her ind" hun lå lige så stille og kiggede op i loftet.

da malakas mente at han havde løbet nok rundt gik han op på værelset igen, han smed sig i sengen og faldt stille i søvn

Rosalie trak i et par grå jogging bukser og en løs pink t-shirt, og gik ind i fælles rummet. Kom Malakas mon forbi, alle de andre piger var ude i byen i dag, men hun havde valgt at blive hjemme.

mal vågnede og stod ud af sengen, han var tørstig kunne han mærke, han gik ud i fællesrummet og gik hen til et af skabene han åbnede det og tog noget blod frem, han hældte det op i et glas og drak det stille

Hun gik hen og satte sin yngling film på. Hun startede den satte sig hen i sofaen svingede tæppet om sig.

malakas hørte nogle tænde fjernsynet, han gik derom for at se hvem det var, han smilede da han fik øje på rose "må jeg slå mig ned?"

Hun gav et spjæt fra sig da nogen talte til hende. "Slå du dig bare ned!" Hun klappede på en plads ved siden af hende. Hun smilte, hun var gået i barndom og havde sat den sødeste børne film på 'Peter Plys og Haffelaffen'.

mal satte sig ned ved siden af rose, da han så det var haffelaffen begynde han at smile "er vi ikke vokset fra den?"

"Du er måske, men jeg bliver aldrig for gammel til den" hun puffede til ham, og grinte. En lille vrissen kat kom miavende ind i rummet. Fornærmet over at hun ikke var blevet inviteret med satte Klokke sig midt i mellem hende og Malakas. "Mal mød katten der valgte mig, Klokke, den lidt sure og fornærmede killing!" Hun nussede katten bag øret så den begyndte at spinde.

mal pustede tungt ud,da han fik øje på katten smilede han "Goddag eller skullle jeg sige godnat klokke,mit navn er malakas. rart at møde dig" han rakate hånden frem ligsom han ville have gjort med et menneske

"Væk med hånden!" råbte Rosie, men forsent, den lille killing havde allerede kradset en dyb og lang flænge i Malakas's håndflade. Hun duftede blodet og en slags tørst kom op i hende. Hun tog sig sammen. "Undskyld, jeg skulle have advaret... dig" Hun holdte trangen tilbage fra at suge blodet fra Malakas i sig.

"det gør ikke noget rose, jeg skulle haft været hurtigere. vil du have noget?" han pegede med sin anden hånd på flængen som roses kat lige havde givet ham

Hun rejste sig og løb hen til køleskabet, tog en pose blod og hældte det op i et krus, hun drak det hurtigt. "Jeg vil ikke.. Jeg mener, du ved, altså." Hun havde tømt posen og satte sig hen ved siden af Malakas igen hun krøb hen i den ende af sofaen, men hele hendes opmærksomhed var rettet mod Malakas's hånd.

"det må du selv om rose" han trak hånden til sig og gik hen og to g et krus og lod sit blod dryppe derned

Hun kunne ikke holde op selv da Malakas rejste sig kunne hun ikke holde sig fra at stirre på hans dybe rift. "Klokke! se nu!" hun hviskede lavt, men strengt til katten. Den lille killing spandt bare og hoppede op i skødet på hende.

"det gør ikke noget rose,katte har aldrig rigtigt kunne lide mig" han tømte kruset med sit eget blod i en lang mundfuld

Hun sukkede. "Mal det er ikke fordi jeg ikke har lyst til dit blod, men jeg have dig til at elske mig for den jeg er, ikke fordi vi er forbundet fordi vi er præget, hvis du forstår?" hun kiggede undskylende på Malakas.

"det forstår jeg godt rose. og jeg tror kun at man kan være præget med en yngling" han kiggede smilende på rose

"Hvad mener du med at man kun kan være præget?" hun kiggede uforstående på ham.

"jeg tror kun at man kan være præget med en yngling af gangen, og siden jeg er præget med kat. tror jeg ikke at jeg kan være præget med dig samtidig" han så smilende på hende

Hun smilede, hun følte sig ubegavet når hun spurgte om ting som enlig var almen viden. hun smilede "Kom her" hun gik stille hen mod Malakas.