gamle trin og teknik (amiana og amera)

hun kunne ikke rigtig ramme men det lykkedes til sidst. hun dansede rundt igen med et lille smil. "skal vi holde pause og gå ned at spise??" spurgte hun med et smil. hendes mave knurrede som et ekstra spørgsmål til ham.

det kan vi da godt" sagde han, for hans mave knurrede nemlig også. han satte trænings dukken på plads og satte sit sværd i dens holder

hun agde sværdet påå plads og smilede. hun gik hen af gangen og ned i kantinen. "jeg håber der er noget pasta men det plejer der jo at være" sagde hun med et smil. hun nærmest dansede ned af gangen på en yndefuld måde. hun var gald ofr at det var gået godt.

hayate gik med, han kløede sig i nakken, og var med et meget tavs. han så rundt, som om han frygtede noget. "Ja, bare der er pasta.. eller spansk mad" sagde han

ja det spanske minder faktisk en lille smule om italiensk" sagde hun. "men det er også kun meget lidt. jeg elsker de spanske kager men det er en usund ting så dem for vi jo ikke her" sagde hun med et smil.

hvorfor så ikke det, det smager jo godt" sagde han og grinede. "Du ved vel godt at du har såret dig" sagde han. han lå hånden for sin mund for at skjule et gab. med et bed han sig i hånden

amiana så på ham. "undskyld" klynkede hun og forsvandt. hun kom ned et stykke tid efter og satte sig ved bordet. "så skulle det gerne være stoppet" sagde hun og så på ham. "hvorfor bed du dig selv i hånden?" spurgte hun

en dum vane jeg har fået" sagde han. han havde hentet pasta til dem begge. der var gamle ar på hans hånd efter flere bid, som om han havde gjort det mange gange. han begyndte at spise sin pasta

dårlig vane find dig hellere end ny" sagde hun og så på ham. hun spiste lidt af sin pasta inden hun lod resten stå. "lige som min dårlige vane med ikke at spise almindelig mad men at drikke blod i stedet" sagde hun og stirrede ned på pastaen

som hvad.. en anden vane jeg har.. har kostet to liv" sagde han. han spiste op og så på hende.

"ja min vane er at drikke blod i stedet for at spise almidelig mad" sagde hun og så på ham. hun smilede lidt. "hvis du for lyt til blod er der noget nede i køleskabet på lærernes gang" sagde hun med et smil.

hvad mener du" sagde han og faldt ned af stolen. ved at en havde skåret i sig. han for ud af lokalet og hev efter vejret. han rystede på hoved

Amiana troede hun havde sagt noget forkert. Der gik lidt før det gik op for hende hvad der var sket og hun styrtede ud efter ham. "undskyld hvis jeg sagde noget forkert" sagde hun og holdt sig mindst en meter fra ham. Hun var bange for at have skræmt ham og det havde såret hende men hun skjulte det godt

du sagde intet galt min ven.. jeg hader bare at se folk bløde" sagde han roligt og stilte sig med ryggen mod væggen. "Det er nu meget sært... jeg har altid hadet det" sagde han

"hvem bløder?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Hun forstod ikke rigtig hvad han mente. Hun havde kun snakket om blod i poser og ikke om at hun dræbte mennesker.

jeg stødte på en pige for et stykke tid siden. hun blødte fra sit håndled, jeg løb væk for ikke at være nær hende," sagde han

amiana nikkede forstående og smilede. "så det var ikke mig der skræmte dig væk?" spurgte hun med et drilsk blik i øjet.

nej da" grinede han og kløede sig i håret. "Der skal meget til at jage mig væk" sagde han

hun grinede af ham. "min mor ville helt klart skræmme alle" sagde hun alvorligt. "hun er en led kælling men hun har heldigvis ikke myndigheden over mig længere" sagde hun med et smil.

det ledeste jeg har mødt er vist min farfar, han var altid imod at min far giftede sig med min mor, og han blev helt stikt tosset da jeg sagde jeg ville følge i min mors spor" sagde han

Amiana betragtede ham. "der findes vel mange sure mennesker" mumlede hun og så ned i gulvet mens hun tænkte. En tåre trillede fra hendes kind.

er du okay" sagde han blidt og så på hende.

"ja" mumlede hun og tørrede tåren bort.

han rakte hende sit lommetørklæde. "Her, jeg kan jo se at der er noget galt min ven" sagde han blidt og så på hende. *hader når folk er kede* tænkte han og kløede sig i nakken.

det er bare min mor der er sur, men det gør ikke så meget. det har hun altid været så jeg er vandt til det" sagde hun og tørrede sine tårer væk.